Another Chance | Marcus Gunnarsen Fanfiction | ✔

Kapitel 7: Hun kommer til Meet and Greet'et

Læs forfatterbeskeden i bunden! <3

Marcus' synsvinkel

Jeg havde fået øje på den pige blandt publikum, som jeg mest af alt ønskede at skjule mig fra. Eller... hvis jeg ikke havde haft det problem, som jeg havde, var hun højest sandsynligt ikke noget, der gjorde mig ked af det. For det var hun nu. Hver gang, jeg så et billede af hende, eller Martinus nævnte hende, følte jeg et stik indeni. Jeg blev mindet om alle de følelser, jeg stadig havde for hende.

Da koncerten var slut, var jeg nødt til at sætte mig ned på en stol ude backstage. Jeg hev efter vejret. Min form var blevet ekstremt dårlig, efter jeg havde fået et alkoholproblem.

Far kom hen til mig med noget vand med det samme. Martinus kom også løbende. Jeg følte næsen, jeg skulle besvime.

"Drik det her," sagde far, men jeg kunne knap holde på glasset selv. Min krop rystede, så det endte med, at far måtte holde mig stille, mens Martinus hældte vandet ind i munden på mig. Det var frygteligt.

"Marcus," sagde Martinus og satte sig ned på hug foran mig: "nu fortæller du mig, hvad der foregår. Jeg kan mærke på dig, at der er noget galt. Og nu kan jeg også se det."

"Martinus," svarede jeg med bævende stemme, inden jeg begyndte at græde: "jeg er blevet afhængig... af alkohol. Jeg er lige startet ude på en klinik i et forløb i afvænning."

"Er det derfor, du har ignoreret Lisette?"

"Ja, jeg vil ikke have, hun skal se mig sådan her. Jeg vil være bedre, end jeg er nu, hvis jeg skal fortjene hende."

"Marcus, for helvede!" sagde han: "du skulle have fortalt mig det her. Så havde jeg jo hjulpet dig. Men der er en ting, du er nødt til at konfrontere om lidt... og det er faktisk Lisette."

"Hvad mener du?"

"Hun kommer til Meet and Greet'et. Hun vil gerne snakke med dig."

"Det kan jeg ikke, Martinus."

"Det er du nødt til," svarede han: "du har ingen ide om, hvor meget det her har ødelagt hende. Hun smiler ikke længere. Hun har det ikke godt, Marcus. Det her med dig har fuldstændigt ødelagt hende. Hun tror, du ikke elsker hende. At du bare udnyttede hende."

Havde jeg også ødelagt hende? Ligesom jeg havde ødelagt mig selv... jeg var jo håbløs til det her med kærlighed. Jeg havde destrueret den pige, jeg elskede.

"Hvad skal jeg sige til hende?"

"Sandheden."

---------------------------------

Hej med Jer!

Jeg har lige en lille nyhed, jeg vil fortælle jer!

Hvis der er nogen af jer, som godt kan lide at læse Teen Fiktion, så udgiver jeg senere i dag min første Teenfiktion. Den hedder "Unbreakable". 

Det var faktisk den første bog, jeg nogensinde skrev. Den har ligget i gemmerne i nogle år faktisk! Men jeg vil gerne dele den med jer!

Så jeg håber, I har lyst til at gå ind og tjekke den ud og give den lidt kærlighed, når jeg poster den <3

Glem ikke at stemme og kommentere! <3

- Mathilde <3