Dont let go

Tillykke

Da vi kom tilbage fortalte Mathilde selvfølgelig min mor det, hun kiggede på mig og gav tegn til at vi skulle snakke sammen. Vi gik over i hjørnet af værelset, "har du fortalt det til Niall endnu?" hun tog min hånd, "nej." jeg kiggede ned i gulvet og lagde mærke til alle detaljerne. "Skat du bliver nød til at snakke med ham." hun tog fat i min hage og løftede mit ansigt op så jeg kiggede hende i øjnene, "skal jeg nok." jeg gav hende et falsk smil og gik over til de andre.

Da de andre var gået ned efter en kop kaffe sad jeg i sengen med Mathilde og prøvede at tage mig sammen til at ringe til Niall. Jeg sad og så på Nialls nummer på min mobil, "hvis du ikke snart tager dig sammen, gør jeg det altså." Mathilde troede med at trykke på numret "okay." jeg trykkede på ring knappen og tog mobilen op til øret.

"Hej skat." han lød glad.

"Hej." jeg rejste mig op og gik hen til vinduet.

"Hvad er der galt?" hans glade stemme forsvandt.

"Hvad skete der helt præcis den aften, da jeg var fuld?"

"Ikke noget har jeg jo sagt, hvorfor da?"

"Er det sandheden?" jeg kiggede hen på Mathilde der kiggede spændt på mig.

"Ja det er det." han lød overbevisende.

Der var stille et øjeblik.

"Jeg kan høre at der er noget galt." Niall lød nervøs.

"Ja der er rent faktisk noget galt, du er en fucking løgner!" råbte jeg ind i telefonen.

Jeg kunne høre nogen sige noget i baggrunden.

"Tillykke du skal være far." sagde jeg og lagde på. Jeg satte mig op af væggen og tårende trillede ned af mine kinder. Min mobil ringede, det var selvfølgelig Niall. "LØGNER!" jeg kastede den væk. De voksne kom ind, min far samlede mobilen op og kiggede på den "Niall." han kiggede på min mor. Min mor kom hen til mig "det skal nok gå skat." hun satte sig på hug og krammede mig. Mai og Bob stod med store øjne og kiggede på mig. "Undskyld." hulkede jeg, "det er okay." jeg hørte min far komme hen til mig. "Mathilde vil du med ned og sige hej til familien." Mai løftede Mathilde over i kørestolen, og de gik ned til deres familie. Niall blev ved med at ringe, til sidst tog min far den. "Hvad vil du." min far lød sur, men han blødte lidt op "det må du slev finde ud af," var det sidste ord han sagde før han lagde på. Lidt efter fik jeg en besked 'Kommer i morgen' det var selvfølgelig fra Niall. "Hvad skal herhen efter, det svin." normalt ville jeg have glædet mig men ikke nu. "Giv ham nu en chance for at forklare." min far tog min hånd, "er du nu på hans side!" jeg rev min hånd til mig, "jeg er ikke på nogens side." svarede han.