"Abbey!" min mor ruskede i mig. "Hvad vil du mig?" jeg rullede om på den anden side af sengen. "Hvor er Niall?" hun kiggede rundt. Hans tasker var væk. "Hvad?" jeg mærkede et slag af panik skylle hen over mig. "Hvor er han henne!" nærmest skreg jeg. "Det skal nok gå." min mor satte sig ved siden af mig og tog mig ind til hende. "Hvad er det?" hun tog en seddel der lå under Nialls pude. "Giv mig den!" jeg tog den ud af hånden på hende. Jeg læste den:
Abbey jeg er så ked af det, men jeg kan bare ikke klare at lyve for dig mere. Den eneste grund til at jeg kom sammen med dig var på grund af at det var mig der kørte den bil der fik jeg til at køre galt. Og nu når vi skal have et barn, bliver alt bare for meget. Du fortjener så meget mere end det her, det har jeg opdaget nu, du er den sødeste og smukkeste jeg nogensinde har og vil møde. Elsker dig Niall.
"HVAD!" jeg rejste mig op. "DET FUCKING SVIN!" mine arme væltede alt de var i nærheden af. Jeg skreg så højt jeg kunne, det var som om at alt det jeg nogensinde havde været sur over kom ud på engang. Mine ben gav op og jeg faldt, det varede en evighed før jeg var nede. Min mor tog sedlen op fra gulvet og læste den. "Hvad bilder den nar sig ind!" hun lagde armene rundt om mig. "Hvorfor lige mig?" jeg hev efter vejret. "Det ville jeg ønske jeg kunne svare på skat." hun lænede mit hoved ind til hendes skulder. "Hvad sker der her?" min far kom løbende op af trapperne. "Læs det her." min mor gav ham brevet. Han tog lidt tid om at læse det. "Hvor våger han!" min fars ansigt blev til et stort følelsesløst rod. Jeg fik det helt dårligt indeni, hvis det ikke havde været for mig og min dumme tendens til at falde pladask for folk der gav mig opmærksomhed. "Hvilket hotel var det han boede på?" spurgte min far. "Den dreng fortjener ikke mine tåre." jeg bed tårende i mig og rejste mig op. "Skat du behøver ikke at være stærk nu." min mor tog mig i hånden, men jeg skubbede den hurtigt væk igen. "Jeg går lige en tur." Jeg tog en cowboy jakke der hang på skrivebordsstolen og mine dr. Martins sko.
----------
Sorry ikke så langt, men lover det næste bliver.
-perfstylegirl
ESTÁS LEYENDO
Dont let go
Fanfic"Du ved ikke hvad kærlighed er før du er villig til at smide dig ind foran et tog for den person."
