Dont let go

Ingenting

"Såe... Skal du noget i dag?" Niall rejste sig op. "Det tror jeg ikke, hvorfor?" Jeg kørte min hånd igennem mit hår. "Skal vi tage ud at spise?" Han tog Ellie op af vuggen. "Ja, klart." Jeg smilede til ham og skubbede dynen af. "Okay super, hvad er klokken egentlig?" Han lagde Ellie på sengen. Jeg kiggede på uret, "Kvart i otte." svarede jeg. "Skal vi gå ned?" Niall tog min hånd. "Skal lige have nogle shorts på." svarede jeg og gik hen imod klædeskabet. Da jeg havde taget shorts på gik jeg ned til Niall, som bare var gået uden mig. "Og så gik jeg der og troede i ville vente på mig." Jeg gav hans arm et blidt slag. "Det er jeg da ked af." Han lavede et trist fjæs. "Det burde du også være." Jokede jeg. "Hvad har vi lyst til?" Han åbnede køleskabet. "Pandekager." Jeg gav ham et gigantisk smil. "Okay." Han rullede med øjnene og tog en færdig blanding, hvor man kun skulle tilsætte vand eller mælk. "Yay." Hujede jeg og tog Ellie op for at amme hende. "Okay så jeg skal lave alting?" Niall løftede sit ene øjenbryn. "Vil du da hellere amme." Jeg kiggede åndsvagt på ham. "Ja det vil jeg faktisk... ikke." Han grinede og fandt mælken frem. Da han havde rystet det lagde han en pandekage på panden. Da den havde fået lidt på begge sider prøvede han at vende den i luften, hvilket resulterede i at den endte på gulvet. "Sådan. Hvis jeg havde frie hænder havde jeg klappet." Jeg grinte lidt. 

Da vi havde fået pandekager og jeg havde fået tøj på, kørte vi hen til det nærmeste storcenter. Klokken var halv tolv, så vi gik lidt rundt og kiggede på et par butikker. "Skal vi ikke snart finde noget at spise?" Niall kiggede klagende på mig. "Jeg skal lige kigge færdig." Jeg kiggede hen mod ham, han lænede sig opgivende op af barnevognen. "Kvinder." Han sukkede og rystede på hovedet. "Mænd." Jeg efterabede hans bevægelser. Da jeg havde kigget lidt gik vi hen og fandt en restaurant, hvor vi besluttede os for at spise frokost. Da vi havde siddet lidt kom klumpen op igen, den havde været væk i noget tid nu. "Lige nu?" Tænkte jeg og kunne mærke panikanfaldet tage over mig. "Noget galt." Niall tog min hånd der lå på bordet. Han havde lagt mærke til rædslen i mine øjne. "Undskyld mig, men jeg skal virkelig på toilettet." Jeg rejste mig og nærmest løb ud på toilettet. Da jeg kom ud på toilettet, smækkede jeg døren... ingenting.

Nialls p.o.v

Da der var gået cirka ti minutter begyndte jeg for alvor at blive urolig, hvis jeg ikke hele tiden havde været det. Hendes blik havde været så fyldt af rædsel. Jeg sad urolig og ventede og håbede på hun snart ville komme. "HJÆLP!" En dame kom løbende ud af toilettet. Jeg rejste mig og gik hen for at se hvad der var. "Hvad er der sket?" en mand kom hen til hende, jeg var begyndt at kunne forstå lidt mere dansk "Der ligger, toilettet." Var det eneste jeg forstod, men jeg vidste straks hvad det var. Jeg løb forbi dem og ind på toilettet, hvor der sad en dame og prøvede at vække hende. "Hvad er der sket?" Jeg løb hen og kiggede på Abbey. Hun var helt væk. "Det ved jeg ikke, vi kom bare ind og der lå hun." Hun kiggede ikke væk fra Abbey et sekund. "Det er min kæreste." Jeg tog fat i Abbey. "Hun har en puls, hun er bare væk." Damen gav slip og lod mig overtage. "Ambulance. lidt" Forstod jeg da den anden dame kom ind på toilettet. Damen jeg havde snakket med havde fundet en serviet og gjort den våd. Hun lagde den på Abbeys pande. Da vi havde ventet i lidt mere end fem minutter kom to ambulance reddere og en læge. De spurgte indtil hende, men det forstod jeg jo ikke rigtigt så de andre svarede. "Er det her sket før?" En af redderne kiggede på mig. "Ikke imens jeg har kendt hende, og det er lidt mere end to år." De lagde Abbey på en bårer og kørte hende ud. "Skal du med i ambulancen?" spurgte den ene redder igen. "Nej, vi har en barnevogn med." svarede jeg og gik hen til Ellie.