Svært

299 22 2
                                    

"Må jeg komme ind?" Niall bankede på dørkarmen. "Selvfølgelig." Jeg havde ikke kunnet lade være med at smile siden Ellie kom. "Hej mit navn er Jase og du må være Niall." Jase gav Niall hånden da han gik imod ham. "Ja." Niall gav ham et smil og gik derefter direkte hen til mig og Ellie. "Her." Jeg lagde Ellie i hans arme. "Hun er så perfekt." Hans øjne lyste op da Ellie åbnede øjnene. Han satte sig ned på en stol ved siden af sengen. Lidt efter begyndte Ellie at skrige. "Øh hvad skal jeg gøre?" Niall kiggede skræmt på mig. "Hun er bare sulten grinede jeg og rakte armene ud. "Det giver mening." Han gav mig hende. Jeg lagde hende så hun kunne nå mit bryst, åbnede skjorten jeg havde på og hjalp Ellie med at få fat. "Av gør det ikke ondt." Niall's ansigt så ubehageligt ud. "Nej, kun lidt." Jeg kiggede ned på Ellie der lå og spiste. Da hun var færdig kom mine forældre ind og sagde at det var på tide at tage hjem. Jeg var blevet enig med mine forældre om at det var bedste at jeg boede hos dem de første par uger.
Vi gik ind i mine forældres sorte bil mens Jase tog motorcyklen hjem til ham og hentede nogle ting. Mig og Niall satte os på bagsædet med Ellie og mine forældre kørte.
Da vi kom ind i indkørslen kom jeg i tanke om hvor meget jeg havde savnet det store hvide tre etagers hus. Da vi gik op på mit værelse havde mine forældre gjort klar med en babyseng og puslebord på badeværelset. Alt tøjet jeg havde købt til hende lå i bunker på sengen. Jeg satte mig på sengen mens Niall havde bidt mærke i kassen der lå på bordet hvor der stod Niall. "Må jeg?" Han kiggede hurtigt på mig. "Jeg holder dig ikke tilbage." Jeg kyssede Ellie på panden og holdte hende ind til min brystkasse. Han åbnede kassen og så på alle billederne af mig og Niall jeg havde pakket væk. Han bed mærke i et bestemt billede. Det var fra London, vi sad på hotelværelset med pizza på gulvet mens vi niall lå over mig og kyssede min pande. "Det er længe siden var?" Jeg rejste mig op og lagde Ellie i vuggen og tog et andet billede fra hospitalet hvor jeg sad med mit hoved begravet i Niall's bryst. "Jeg elskede dig virkeligt." Jeg kiggede på ham. Han kiggede på mig med medlidenhed i blikket "det kan jeg godt huske." Han tog min hånd. "Men det var aldrig virkeligt for dig. Var det?" Jeg tog et skridt væk fra ham. "Jo.. Nej.. Jo... det er svært at forklare... Undskyld." Han lagde sin hånd på min. "Det er okay... nu har jeg Jase." Jeg tog min hånd til mig.

Dont let goTempat cerita menjadi hidup. Temukan sekarang