Dont let go

Jeg elsker ham

Da vi kom til Kastrup lufthavn, hentede vi vores bagage og gik ud til mine forældre og Mathildes far Bob, som stod og ventede på os. "Hej skat." sagde min mor og kom med åbne arme imod mig. "Hej." svarede jeg uden nogen glæde. "Mai har fortalt det hele, jeg ved godt det gør ondt." hun strammede grebet om mig, "Jeg elsker dig mor." en tåre faldt ned af min kind. Min mor gav tegn til at min far skulle komme med i krammet, så der stod vi alle tre og krammede i lufthavnen.

Vi sagde farvel til Mai og Bob, og kørte hjem. Jeg havde ikke rigtig spurgt mine forældre om juleferien. Jeg gik ind i stuen hvor de sad og puttede.

"Hej skat, hvad vil du spørge om?" "Hvordan..." min mor afbrød mig

"Jeg har kendt dig i 16år, jeg ved hvordan du ser ud når du vil spørge om noget som du ikke er sikker på vi siger ja til."

"Okay det er fordi i ved godt jeg hang ud med en fyr i London."

"Jaer, det har vi hørt om."

"Må jeg måske tage der over i juleferien?"

"Vi kender ham jo ikke, så det er jeg ikke helt tryg ved."

"Jeg kender ham!" sagde jeg lidt for højt.

"Kan han ikke komme herhjem?"

"I forstår det bare ikke vel! Jeg elsker ham" nærmest råbte jeg.

"Du er kun 16år du ved ikke hvad kærlighed er!" min fars stemme var meget bestemt.

"Gu gør jeg da så!" jeg løb op på mit værelse og gemte mig i min pude.

Efter en halv time kom min mor op, "Skat far og jeg har talt lidt om det, og vi har besluttet at hvis du kan betale halvdelen af turen, så må du godt tage af sted." jeg skreg, "Det skal jeg nok, tusind tak, jeg elsker jer." jeg gav hende et kram.

Jeg skrev til Niall 'håber du har plads til en mere til jul.'

'jeg har altid plads til dig' Jeg smilede.