Dont let go

Enten mig eller ham

"Abbey?" Jase fjernede sin hånd fra mit lår. Det var en uge siden mig og niall havde kysset, men jeg havde først lige turde at indrømme det for Jase. "Undskyld!" Tårerne trillede ned af mine kinder. "Ja wow det hjælper meget. Det må jeg sige!" Jeg var sikker på at han kunne explodere når som helst. "Jeg ked af det, hvad andet kan jeg gøre end at sige det?" Jeg tog hans hånd som en undskyldnings gestus. "Ved du hvad Abbey, først og fremmest syntes jeg du skal finde ud af hvad du vil! Det er enten mig eller ham. Det kan ikke blive os begge." Han tog hans jakke og skred ud af døren. 5 minutter efter kom niall ind til mig. Jeg lå i fosterstilling og holdte om en pude. "Hvordan gik det?" Niall lagde en hånd på ryggen af mig. "Jeg føler mig som den værste person nogensinde. Han bad mig vælge." Jeg kiggede ned i min pude og følte mig som en totalt fiasko. "Og hvem vælger du så?" Han kyssede blidt min hånd. "Det ved jeg virkelig ikke." Jeg trak hånden til mig. "Hvorfor ved du ikke det?" Nu så han noget så fornærmet ud. "Fordi... Jase var der under hele min fucking graviditet og stak ikke af! Men du får mig til at føle noget indeni som ingen andre får mig til at føle." Jeg kiggede ind i hans blå øjne som kunne få enhver pige til at smelte. "Det lyder da ikke som en særlig svær beslutning." Det var ikke nu han skulle lave sjov med det hele. Ligepludselig kunne vi høre Ellie's gråd fra stuen. Jeg rejste mig op og gik roligt ned af trapperne, med niall i hælene på mig. "Jeg tror vidst der er en lille bandit der er blevet sulten." Jeg satte mig ned og tog Ellie fra min far. "Det er så rart at se dig være sådan en omsorgsfuld forældre over for hende." Min må gav mig et smil. "Jeg har lært det af den bedste." Jeg lagde Ellie så hun kunne nå mit bryst. Hun spiste i lidt over en halv time og faldt så i søvn i mine arme. Hun var det dejligste lille væsen på jorden, for hende ville jeg gøre alt.