Dont let go

(Første date)

"Velkommen til studiet." Niall åbnede døren ind til et gigantisk rum, med et bord med en plade med en masse underlige knapper. "Det er ligesom de film man så med sådan nogle studier." Jeg var alt for optaget af mine tanker at jeg slet ikke havde set at alle drengene sad og så på mig, jeg havde åbenbart sagt det højt. "Jamen hej drenge, jeg så jer slet ikke," jeg smilede til dem. De begyndte alle sammen at grine. "Jeg kan ikke forstå det sjove i det." sagde jeg ærligt til Niall der var tæt på at få tåre i øjnene. Han begyndte at grine endnu mere. "Okay så er det heller ikke sjovere." Jeg kiggede på dem alle sammen som var ved at tage sig sammen igen. "Helle for Ellie." Harry løb hen til mig og tog Ellie op af autostolen. "Hej babygirl." han kyssede overalt i hendes ansigt, så hun begyndte at smile stort. "Nurh se hende lige." Jeg tog min mobil frem og tog billeder af dem. "Hun elsker mig." Harry lagde hende ned i hans arme. "men hun elsker sin far mere." Niall kyssede Ellie der lå i harrys arme.

Da vi havde været der i 2 timer kørte vi til hyde park med drengene, for at hygge os lidt. Niall parkerede lidt væk fra parken, fordi der ikke var flere parkeringspladser i nærheden. Da vi nåede hen til parken stod de andre og ventede på os, udover Harry der var kørt med os. Han havde taget Ellie og Niall havde taget et tæppe og et telt til Ellie. "Det bringer minder frem." Jeg kiggede på Springvandet der var 2 meter fra der hvor vi havde sat os. Der var et par mennesker men ikke ret mange da det var tirsdag og folk var på arbejde og i skole. "Ja ikke." Niall satte sig ned på tæppet og trak mig ned til ham, så jeg sad i hans skød. "Hvad snakker i om?" Liam satte sig ned ved siden af os. "Vores første date foregik bare her." Niall holdte hans arme rundt om mig, jeg holdte dem fast med mine hænder. "Hvor romantisk." Liam kiggede på de andre drenge som sad og kiggede halvt på os og halvt på Ellie der lå i teltet og 'snakkede'.

"Skal vi ikke gå en tur?" spurgte Niall da vi havde siddet lidt. "Jo." Jeg rejste mig og kiggede på de andre som kiggede lumsk på os. "Den her vej." Niall tog min hånd og førte mig mod springvandet. Det var her vi hoppede i på vores første date, jeg smileede ved tanken. Vi gik videre mod en lang dam ting. Jeg løb hen til den og fik Niall til at komme tættere på mig. Og så sprøjtede jeg på ham. "Fik dig!" Jeg grinte. "17 år siger du?" Niall flækkede af grin og sendte mig et luftkys. "Hey du!" jeg sprøjtede mere vand på ham. "Du færdig." Han smilede og kom løbende imod mig. Jeg satte af og var på vej til at spurte da han greb fat i min arm og løftede mig op over skulderen. "Hvad har du tænkt dig at gøre med mig?" Jeg grinte og prøvede at komme ned, men inden jeg vidste af det lå jeg i vandet. Jeg kunne mærke vandet sive gennem mit tøj. "Nu får jeg jo våde fødder!" råbte jeg og satte mig op. "Nu er vi lige." Han tog sin hånd frem mod mig. "Okay." jeg tog den og lige i det han skulle til at trække mig op hev jeg ham ned over mig, hvilket ikke var en særlig god metode. Altså han blev jo våd ja, men kvaste mig. "Nu er vi fair." Jeg satte mig op. "Okay." Han kyssede mig på munden og holdte om min nakke. "Men lige en tin Abbey." Niall kiggede ned af mig, så jeg automatisk gjorde det samme. "Fuck." Min kjole var gennemsigtig. "Altså jeg har ikke noget imod det, udover at der er andre drenge her, der måske kunne finde det meget forførende." Han tog fat om mit liv. "Og der er vi så uenige." Jeg lænede mig ind til ham og kyssede hans mund. "Abbey stop." han trak sig fra kysset. "Hvorfor kan du ikke bare se det jeg ser, du er den smukkeste og sødeste pige jeg kender, og jeg vil ikke høre dig sige at du ikke kan lide dig selv en gang til." Han så alvorlig ud. "Undskyld." jeg kiggede ned i vandet og følte et hav af skuffelse skyde igennem mig. Et par tåre fandt vej til mine øjenlåg. Hvorfor græd jeg? Det var bare svært at lade være. "Det er okay," han kyssede min kind, men jeg løftede stadig ikke hovedet. "Kig på mig." Han løftede mit hovede og så tårerne der trillede ned af mine kinder. "Hvorfor græder du skat, jeg ville ikke gøre dig ked af det." han tørrede dem væk. "Det er ikke dig, det er bare mig der er åndssvag." Jeg kiggede ned igen. "Du er ikke åndssvag." Han holdte mig tæt indtil ham. "Undskyld." Sagde jeg igen. "Du skal ikke undskylde." han tog min hånd og vi rejste os op. "Men din kjole er stadig gennemsigtig." Niall hjalp mig op. Jeg tørrede de sidste tåre væk og smilede til ham. "Og hvis skyld er det?". Niall lagde sin arm om min skulder og sagde: "Jeg elsker dig mere hvert minut." "Og jeg elsker dig mere hvert sekund." Jeg tog fat i hans hånd der hang over min skulder. "Crap, hvad skal jeg nu sige?" han kyssede mig.

Da vi kom tilbage til drengene kiggede de underligt på os. Louis og Liam havde fundet ud af at min kjole var gennemsigtig og gav mig elevatorblikket hvilket fik mig til at føle mig utilpas, så jeg gik lidt i panik og hoppede op på Nialls ryg så man ikke kunne se noget foran. Han grinede og tog fat om mine ben. "Hvad har i da lavet?" Louis grinede. "ikke noget særligt, vi havde bare lige brug for en dukkert." Jeg smilede til dem. "Det kan man da se." harry så også på os nu.

En time efter sagde vi farvel til drengene og tog hjem og fik aftensmad hos Maura og Chris, som havde lavet pizza.

----------

Hey guys!

Undskyld at jeg ikke har skrevet længe, men skolen dræber mig med lektier!