Dont let go

4kg

Det var nu tre måneder siden Niall var taget tilbage til London. Niall havde i et interview sagt at vi datede og Ella og jeg var blevet ret tætte, så det var næsten helt perfekt. Mathilde lå stadig i koma, men lægerne sagde at det virkede som om hun var ved at vågne.

"Abbey?" min far stod i døren, "hvad?" jeg gav ham et smil. "Hvornår havde du tænkt dig at gå i bad?" "nu." svarede jeg. "Okay, men skynd dig lidt, din mormor kommer." han gik. Jeg gik ind på badeværelset og fandt et håndklæde der hang på en af knagerne og gik i bad.

Jeg kom ud af badet og tog undertøj på. Der var et stort spejl på væggen som jeg altid kiggede i efter jeg havde været i bad, men der var noget der var anderledes. Min nedre mave var blevet større, hvorfor havde jeg ikke opdaget det før. Jeg syntes ikke jeg havde ændret spisevaner. Jeg tog vægten frem der lå i skabet under vasken, jeg stilede mig op på den. Der plejede altid at stå nået med 52 på vægten, men nu stod der 56,5 på vægten. Jeg havde taget 4 kilo på. Jeg faldt sammen. Jeg gik lidt i panik og kaldte på min mor, som kom spurtende op til mig. "Hvad er der skat?" min mor satte sig ved siden af mig "Jeg har taget 4kilo på." jeg begravede mit hoved i min mors lår "der skete ikke noget mellem dig og Niall vel?" hun aede mit hår "ikke hvad jeg ved af." svarede jeg. Min mor løftede mit hoved "hvad mener du med det?" min mor kiggede bekymret på mig. "Jeg var fuld den aften jeg sov hos ham, men han sagde der ikke skete noget." jeg kunne mærke et ubehageligt sug i maven. "Vent her." min mor rejste sig og gik nedenunder. Jeg kunne høre hoveddøren smække.

Efter cirka et kvarter, kom min mor tilbage med en lille pakke i hånden. "Her." Hun rakte mig den lille pakke. Jeg kiggede på pakken, det var en graviditets.

Da jeg havde taget den stod jeg ved vasken og ventede på svaret. Lidt efter viste den svaret POSETIV. Jeg skreg, min mor kom ind, tårende trillede ned af mine kinder.