Abbeys p.o.v
Jeg vågnede ved at en mand stod og klappede min kind og råbte: "Abbey er du der, hallo er du der, kan du høre mig?" Jeg kunne regne mig til at han var læge eller lignende. Av. Jeg skreg så højt at jeg troede hele Danmark kunne høre mig. "Okay Abbey du er ved at føde så når du mærker veerne så presser du, okay?" "Okay." Jase kom hen og tog min hånd. Der kom en ve. "Du klare det godt skat." Han kyssede min hånd. "Pres, jeg kan se hendes hovede!" Sagde jordmoderen, så det gjorde jeg.
Et kvarter efter kom hun ud. "Ej hvor er hun fin!" Jordmoderen gav hende til mig. "Hun er helt perfekt." Et par tåre løb ned ad mine kinder. Den første jeg tænkte på da jeg så hendes ansigt var Niall. Hun lå med hovedet på mit bryst, jeg kyssede hendes lille pande. Det var det lykkeligste øjeblik i mit liv.
"Lille skat, hvor er du smuk." Jase aede hendes kind.
5 minutter efter kom min mor spurtende ind ad døren med min far lige i hælene. "Hej." Jeg gav dem et gigantisk smil. "Jase ringede." Min mor satte sig ned på stolen, som Jase havde sat på under fødslen. "Jeg bad ham om det." Svarede jeg. "Mø jeg?" Hun hentydede til min lille engel. "Selvfølgelig." Jeg gav tegn til at hun bare skulle tage hende. "Hun er fantastisk." Min mor fældede en tåre, og det samme gjorde jeg. Min far satte sig på hug ved siden af stolen. "Hvad skal den lille engel så hedde." Han aede hendes pande. "Jeg har tænkt lidt på Lillian eller Ellie, men syntes Ellie passer bedst." "Du har ret." Min far gav mig et kys på panden. "Velkommen til familien Ellie." Min mor kyssede hende.
ESTÁS LEYENDO
Dont let go
Fanfic"Du ved ikke hvad kærlighed er før du er villig til at smide dig ind foran et tog for den person."
