Da jeg vågnede igen lå jeg i en seng, med drop i hånden. Så jeg kunne regne ud at jeg lå på et hospital.
"Hej skat hvordan har du det?" spurgte min far med fobining om håndledet.
"Fint, tror jeg, hvor lang tid har jeg været væk?" spurgte jeg "16 timer." svarede min far.
Jeg kiggede lidt rundt og lagde mærke til at Mathilde og min mor ikke var her.
"Hvor er mor og Mathilde henne?" spurgte jeg. "De ligger inde på en anden stue, Mathilde har det ikke særligt godt."
Jeg mærkede en klump i halsen, og satte mig op i sengen og spurgte min far "Gider du hjælpe mig ind til hende?" "lige nu er ikke et godt tidspunkt." sagde min far så glad han kunne, men jeg kunne høre der var noget helt galt.
"Ved du hvad så finder jeg selv vej." svarede jeg og rejste mig op. Jeg gik ud på gangen med det stativ, hvor man hænger posen til droppen i hånden på.
Jeg kunne se min mor komme ud fra et af værelserne længere nede ad gangen. Jeg gik derhen "Det er ikke en god ide, skat." sagde min mor da jeg var på vej ind i rummet, men jeg inorerede hende bare.
Da jeg kom ind i rummet kunne jeg se Mathilde med slanger i næsen. Jeg gik hen til hende men, hun lå bare der og så helt død ud. Jeg kunne mærke en tåre trille ned af min kind.
Min mor kom ind "Lægerne kan slet ikke komme i kontakt med hende, på samme måde som man kunne med dig." sagde min mor trist. Jeg krammede hende og begyndte at græde.
Lidt efter kom en sygeplejerske ind "Må jeg lige snakke med dig?" spurgte hun og hentydede til min mor.
Da min mor kom ind havde hun et tomt blik "Hvad?" spurgte jeg ivrigt "er du sød at sætte dig ned skat?". Jeg satte mig ned på en stol ved siden af Mathildes seng. "Okay skat det er fordi," hendes stemme knækkede.
Hun sundede sig lidt og fortsatte så. "Mathilde vågner nok ikke forløbig." "Hvad hvorfor?" spurgte jeg igen "Hun ligger i koma." sluttede min mor.
BINABASA MO ANG
Dont let go
Fanfiction"Du ved ikke hvad kærlighed er før du er villig til at smide dig ind foran et tog for den person."
