Nialls p.o.v
"Det var fantastisk drenge." Helene kom imod os da vi gik ud til omklædningsrummene. "Tak." sagde de andre drenge i kor. "10 minutter." råbte Mark lidt længere henne ad gangen. Jeg lukkede døren til rummet og satte mig ned på stolen. Jeg havde ikke været mig selv siden det med Abbey.
"Det var for fedt!" Harry afbrød mine tanker. "totalt." jeg gav ham et falsk smil. "er det stadig det samme?" Han lagde en hånd på min skulder. "Det er bare som om at hvert sekund jeg er væk fra hende, bliver min kærlighed større." jeg kiggede ned på gulvet. "poetisk." Harry griner lidt, men holder hurtigt op da han ser mit ansigt. "Og jeg vil bare så gerne være sådan en lille kernefamilie, men det kommer ikke til at ske." jeg mærkede tårende presse på. "Hvorfor gjorde jeg det også!" råbte jeg. "Okay... ved du hvad jeg tror vil hjælp på smerten, pizza. Det hjælper altid mig." han hjalp mig op og sagde: "når men få smilet på, der er fans der venter." jeg tørrede min tåre væk og gik ud og hilste på fansene.
Jeg gik ned til omklædningen igen og tjekkede min mobil, der var kommet en besked. Jeg åbnede den og kiggede så på det billede der er på skærmen. "Harry!" jeg råbte ret højt. "hvad?" han kom spurtende mod mig. "Se." Jeg gav ham mobilen. "Er det..." han nåede ikke at sige mere før Louis og Liam kom ind. "Hvad nu?" Liam kiggede på mobilen over Harrys skulder. "Hvad? Hvornår er det sket?" Han tog mobilen ud af hånden på Harry for at vise det til Louis. "Holy schnitzel." Han lavede store øjne til billedet af Abbey, som holdte deres lille pige i sine arme. "Hun ligner dig, Niall." Liam afleverede mobilen tilbage til mig, "Hun er fantastisk." Siger jeg og mærkede en tåre på vej ned af min kind. "Jeg må se hende i virkeligheden." Jeg satte mig på sofaen. "Så tag af sted." Harry satte sig ved siden af mig. "Ja vi skal nok klare det." Louis gav tegn til de andre drenge, "ja vi skal nok klare det." Svarede Liam hurtigt efter. Jeg nikkede og skrev så en besked til Abbey hvor der stod: 'Hej Abbey, er det okay hvis jeg kommer og besøger jer?'
Lidt efter fik jeg en besked tilbage: 'jeg vil ikke holde dig væk, du er nød til at møde hende ☺ <3'
Hun tog det overraskende pænt, så jeg pakkede mine tasker og fik lov at låne flyet til Danmark.
ВЫ ЧИТАЕТЕ
Dont let go
Фанфик"Du ved ikke hvad kærlighed er før du er villig til at smide dig ind foran et tog for den person."
