Dont let go

klar

Vi lå i min seng da mine forældre kom op. Niall satte sig hurtigt op i sengen, jeg kunne ikke lade vær med at grine. "Hvad i har tænkt jer at gøre." Min mor satte sig på min skrivebordsstol og min far på skrivebordet. Jeg holdte hurtigt op med at grine, "v...i vil ge...rne beholde det." Jeg var ved at tisse i bukserne af spænding og skræk på samme tid. "Okay, har i snakket om konsekvenserne?" min far kiggede på Niall, som så skrækslagen ud. "Lidt." jeg tog mine ben til mig. "Det kræver meget tid." nu kiggede min mor også på Niall. "Kontrakten udløber snart, og vær ferie tager jeg herov..." jeg afbrød "Og når jeg er færdig med gymnasiet kan jeg flytte over til ham." jeg satte mig tættere på Niall, "og hvad hvis jeres forhold ikke fungere?" min far stoppede ikke med at kigge på Niall. "Så tager vi beslutningen som voksne mennesker." Jeg kiggede på Niall. "skat kan vi lige snakke under fire øjne." Min mor lavede en hentydning til at jeg skulle gå ud på gangen. Jeg gik der ud og det samme gjorde min mor.

"Skat er du sikker på det her?" min mor tog min hånd.

"Ja mor det er jeg."

"Niall har ikke sagt noget for at få dig til at ville have barnet vel."

"Nej han har ikke tvunget mig eller noget." jeg rullede med øjnene.

"Jeg ved godt hvordan det føles hvis nogen tvinger dig til noget,"

"Hvad?" hun havde aldrig sagt at hun var blevet tvunget til noget.

"Altså, da jeg var gravid med dig tvang din farfar og farmor mig til at få dig."

"Og det har du aldrig sagt!" Jeg begyndte at råbe.

"Nej for de havde ret, du er det bedste der nogen sinde er sket for mig." hun trak mig ind i et kram.

"Det vil altså sige at den mand der tvang min mor, var en af de vigtigste personer i mit liv!" jeg træk mig fra krammet.

"Han havde ret, tænk hvis jeg ikke havde fået dig."

"Så ville du have en uddannelse nu!" tårende pressede på.

"Har du det sådan, hvorfor har du aldrig sagt noget?"

"Fordi så ville jeg gøre dig mere ked af det." en tåre trillede ned af min kind.

"Ved du hvad, ja jeg ville måske have en uddannelse nu, men jeg ville ikke have de to, snart tre vigtigste personer i mit liv hos mig." hun gav mig et smil.

"Tak mor." Jeg gav hende et bamse kram.

"Mig og far vil prøve at hjælpe så meget so muligt, men i skal også selv gøre noget." hun vinede "Jeg skal være mormor." vi gik ind på værelset hvor min far havde taget stolen og var rykket alt for tæt på Niall. "Så det afgjort." min mor tog min far i hånden og de gik ud. "Hvad snakkede i to så om?" Jeg satte mig på Nialls skød, "han spurgte bare ind til mine fremtidsplaner og sådan noget." Han gav mig et smil og væltede mig ned i sengen og kyssede mig. "Jeg er klar." Jeg gav et lille smil til Niall, "Sikker?" han satte sig op igen, jeg nikkede og han tog sin trøje af.