Lillian

492 22 1
                                    

Jeg løb hen ad gaden jeg var ligeglad med alt jeg skulle bare væk. et sted hen hvor ingen ville dømme mig eller noget. "Jase er den eneste der er ligeglad med alt." tænkte jeg og satte kursen mod vores gamle mødested på strøget. Jeg kom forbi det sted mig og Jase havde mødtes dengang, jeg kom til at tænke på det første han nogensinde sagde til mig. "Der er hvis nogen der har brug for et kram." jeg sad på en bænk da han kom hen og krammede mig. Jeg syntes at det var det sødeste af det sødeste dengang. Han hjalp mig virkelig op af det sorte huld jeg havde gravet dengang.
Jeg gik videre hen mod vores mødested og kom forbi en cafe hvor jeg kan huske vi blev smidt ud fra fordi vi larmede alt for meget. Jeg kunne ikke lade være med at fnise lidt. Jeg var fem meter fra mødestedet da jeg hørte en stemme jeg kendte alt for godt, "Abbey?" det var Lillian min bedste veninde i 'banden' hun havde altid været der for mig. Hun havde en læderjakke på, med en croptop indenunder og så havde hun et på meget korte shorts på ligesom i gamle dage. "Det mig." jeg gik hen imod hende. Hun vinede lidt og kom løbende og krammede mig. "Hvor fanden har du været min tøs?" spurgte hun da vi havde trukket os fra krammet. "Ikke nogen steder der er vær at forklare." jeg gav hende et smil. "Som du siger." hun slog mig på røven og vi gik hen til de andre. "Er Jase her?" Jeg kiggede nervøst på hende. "selvfølgelig det er ham der skaffer alt vores alkohol og de andre ting, men han er vist ude med noget nu." hun hævede øjenbrynene ved "de andre ting". "Hey alle kan i huske Abbey?" sagde Lillian til de andre da vi kom hen til dem. Først kiggede alle overrasket på mig, men så kom de hen og sagde hej. Jeg fik en masse spørgsmål om hvad jeg havde lavet siden sidst og jeg svarede altid det samme "ikke noget spændene.". Det overraskede mig helt at de stadig kunne huske mig, men alligevel var det jo kun et halvandet år siden jeg forlod dem. "Så kommer Jase." Lillian nikkede mod en mand der kom kørende på motorcykel. Han havde lædertøj på fra top til tå, han var blevet lidt stærkere. Han kørte lige forbi os, men holdte en meter væk fra os. Han steg af sin motorcykel og tog sin hjelm af. Hans sorte hår sad perfekt, jeg lagde mærke til den blomster tatovering han havde på halsen. Han lagde sin hjelm på motorcyklen og gik hen imod os. "Kan det passe, min egen lille Abseymus?" han kørte hans hån over min kind. "Har du savnet os?" Han kørte hans hånd ned af min krop. Han stoppede da han kom ned til min mave. "Og hvem har så fået den ære af at have bollet min Abseymus tyk." han tog et skridt tætter på mig. "En fucking stodder!" Sagde jeg lidt for aggressivt. "Nå nå." Så han har altså knust dit lille hjerte og så regnede du bare med at vi ville tage imod dig med åbne arme." han kørte hans hånd længere ned, så jeg begyndte at ryste lidt. "Hvad vil du have?" Jeg prøvede at lyde overbevisende. "Det finder jeg ud af, men kun hvis du dropper det klamme husmor tøj." han løftede op i min trøje så jeg kunne mærke den kolde luft imod min mave. "Jeg har noget hun kan få." Lillian hentydede til jeg skulle gå med hende. Så det gjorde jeg. Vi gik hen imod hendes kærestes lejelighed, der lå fem minutter væk. "Hvordan har i råd til det her?" spurgte jeg da hun åbnede døren. "Hans far ejer et eller andet firma." hun grinede og gik hen til skabet der var inde på deres værelse. "Her." hun rakte mig en sort crop top, hvor der stod BITCH PLEASE... og et par meget korte shorts. "Tak." Jeg tog imod tøjet og gik ud på badeværelset for at skifte. Da jeg havde taget det på kiggede jeg mig i det store sorte spejl der hang på væggen. Min mave bulede lidt ud forneden. Jeg smilede hurtigt, men det fjernede jeg hurtigt igen. "Hold da kæft en hottie!" Lillian gav mig nogle utrolig høje sko i hånden. "Men det bliver endnu bedre med dem her på."

Dont let goOnde histórias criam vida. Descubra agora