Dont let go

Bryllup

En uge senere:

Det var dagen i dag, jeg ville huske som en af de bedste dage i mit liv, jeg skulle giftes med ikke mindre en min drømmemand Niall Horan. Selvom vi kun havde været sammen i 1år og 3måneder on and off, var jeg klar mere klar end noget andet. Jeg havde aldrig været mere sikker på en ting end at jeg ville være sammen med Niall resten af hele mit lange liv.

"Abbey?" Min mor rev mig ud af mine tanker. "Jaer." Jeg kunne ikke lade vær med at smile. "Er du klar til hår og make up?" Hun smilede og rakte sin hånd hen imod mig. Jeg tog imod den og fulgte med hende ud til lou, som havde lovet mig at hun ville lave mit hår og make up. "Hej søde, er du klar?" Lou smilede til mig da jeg satte mig ned. "nogenlunde." Jeg gned mine hænder sammen eftersom jeg syntes her begyndte at blive lige lovligt koldt. "Altså hvis du vil ombestemme dig, så sig det nu." Lou smilede til mig i spejlet. "Nej er du sindssyg, jeg vil da ikke opgive hele min perfekte fremtid." Jeg smilede ved tanken om min fremtid med Niall. "Så begynder jeg altså nu." Hun vendte min stol og fandt sit grej frem.

Da der var gået en time til en halv var Lou endelig færdig med mit make-up var jeg egentlig bare klar til at få min kjole på og bare blive gift, men der var stadig en time til at jeg skulle være ved kirken. "Skat vi er blevet enige om at kjolen først skal på lige før vi skal afsted eftersom den var lidt tung at bære. "Jeg har virkelig brug for en løbetur." Jeg var helt rundt på gulvet og vidste ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv. "Det skulle du have gjort før du fik lavet dit hår og make-up." Min mor tog min hånd og gav den et klem. "Enig med din mor." Mathilde kom ind i rummet. "Nervøs?" Hun satte sig ned på sofaen ved siden af mig. "Det er bare lidt bryllups panik." Jeg nærmest rystede af skræk. "Det skal nok gå." Hun krammede mig.

Det var endelig tid til at få kjolen på og tid til at vi skulle til at køre hen til kirken hvor alle allerede ventede på os. Det var lidt besværlig at få kjolen på, men det lykkedes heldigvis. Vi blev alle hentede i gamle veteranbiler, det vil sige at vi havde brug for tre af dem til os alle sammen. Jeg fandt ud af at det ville have været en god ide at tisse før jeg havde fået kjolen på, eftersom jeg sad og var lige ved at pisse i bukserne/ kjolen. "Hvad gør jeg?" Min mor grinede af mig. "Du kan tisse når vi når frem." hun nikkede mod kirketårnet man kunne se i det fjerne.

Da 5 minutter var gået kom vi frem og jeg nærmest sprang ud af bilen. "Hvad nu?" Lou kiggede spøjst på mig.  "Jeg skal virkelig tisse." Jeg løb ind i indgangen af kirken og gik ind af en dør hvor der stod TOILET. Jeg løftede op i kjolen så den sad over ørene på mig. Nøj det var ret! En følelse af lettelse skød igennem min krop. "Abbey, skynd dig lidt." mathilde grinede, men det gjorde de allesammen sikkert. "Rolig." Jeg vaskede hænder og åbnede igen døren til toilettet. "Jeg er klar." Jeg tog buketten min mor holdte. "Okay, mathilde du går bare når du er klar." Mathilde nikkede og åbnede døren ind til kirkeskibet, som jeg havde lært det hed til konfirmationsforberedelser. Hahaha, tænk jeg kunne huske det. Lidt efter gik Lou og Gemma ind. De havde fået lov til at være brudepiger. Og så var det min og min fars tur til at gå ind. Jeg trådte ind rummet og så Niall for enden af gangen. Jeg blev helt varm indeni, han smilede til mig og jeg smilede tilbage, der var ikke andre end os to i kirken i det øjeblik. Jeg havde været mere sikker på noget end at det var det helt rigtige at blive gift med Niall. Jeg elskede ham, han elskede mig, det var fantastisk! Min far gav min pande et kys og lod mig gå den ene meter hen til Niall. Han rakte hans hånd hen imod mig, jeg tog den og mærkede igen at min kropsvarme begyndte at koge over. "Jeg elsker dig." Niall viskede i mit øre. "og jeg elsker dig." Mimede jeg tilbage.

"Vi er samlet her i dag for at forene disse to unge menneskers kærlighed til hinanden." Jeg hørte nærmest ikke resten af talen, jeg var helt fortabt i Niall, som også bare stod og kiggede på mig. "Og derpå tilspørger jeg dig Niall James Horan, vil da have Abbey Olivia Jackson som hos dig står til din ægtehustru?" Niall kiggede stadig på mig: "Ja!" "Vil du elske og ære hende, og leve med hende både i medgang og modgang, i hvad lykke Gud den almægtige vil tilskikke jer, som en ægtemand bør leve med sin ægtehustru, indtil døden jer skiller?" "Ja." Niall smilede. "Og ligeså tilspørger jeg dig Abbey Olivia Jackson vil du have Niall James Horan som hos dig står til din ægtemand?" "Ja." " Vil du elske og ære ham, og leve med ham både i medgang og modgang, i hvad lykke Gud den almægtige vil tilskikke jer, som en ægtehustru bør leve med sin ægtemand, indtil døden jer skiller?" "ja." Jeg nikkede til Niall. "Så giv hinanden hånden derpå." (Præsten lagde sin hånd på vores hænder) "Eftersom i forud har lovet hinanden at leve sammen i ægteskab og nu har bekræftet dette for gud og for os, som er her til stede, og givet hinanden hånden derpå, så forkynder jeg jer at være ægtefolk for både Gud og mennesker." Mathilde kom med ringene og Niall gav mig min på og jeg gav ham hans på. "Og nu må du kysse din brud." Niall lænede sig hen imod mig og kyssede blidt mine læber.