Dont let go

hvad fortæller dit hjerte dig?

Der var absolut stilhed da vi sad og spiste aftensmad, mine forældre stillede et par spørgsmål til min mormor, men ikke noget der kunne holde gang i en samtale. Jeg kom til at tænke på mig og min mors samtale, efter hun var faldet lidt til ro. Hun havde sagt at hvis jeg ville have en abort, var det helt fint, men hvis jeg ville beholde barnet skulle hun nok hjælpe til med det. Det hele var op til mig, FEDT! "Hvordan går det så med dig, Ab?" min mormor rev mig ud af mine tanker. Udover at jeg skal tage den sværeste beslutning nogensinde, "Fint." svarede jeg og sendte et falsk smil.

Da vi var færdige med at spise gik jeg op på mit værelse. Jeg sad og tænkte på alting, hvordan kunne Niall lyve og hvordan skulle jeg fortælle ham det, men det der fyldte mest var om jeg skulle have en abort, altså for det første så ville det være så meget nemmere og jeg ville kunne leve et 'normalt' teenager liv, men på den anden side ville jeg på en måde gerne beholde barnet. Jeg brød sammen, hvordan skulle jeg tage den her beslutning. Det bankede på min dør, "kom ind." jeg tørrede hurtigt mine tåre væk og så min far stå i døren. "Er du okay?" han kiggede bekymret på mig "mor har fortalt dig det, ikke?" "jo." han nikkede. Jeg brød sammen igen, "jeg er så ked af det.". Han satte sig ned ved siden af mig "det skal nok gå." han lage en arm om min skulder. "Hvad skal jeg gøre?" jeg lænede mig ind til hans brystkasse. "Det ved jeg ikke skat, det ved jeg ikke." han aede mit hår, "hvad syntes du?" jeg kiggede ham i øjnene "jeg syntes du skal vælge det dit hjerte fortæller dig." han rejste sig "hvordan?" "det finder du ud af." han gik ud. Jeg havde brug for at sove på det, tænkte jeg og gik ud og børstede tænder.

Da jeg kom ud igen kaldte min mor. Jeg løb ned i stuen hvor min mor stod med et stort smil på læben "hvad nu?" "det er Mathilde hun er vågnet." jeg skreg. "Vil du med hen og se hende?" min mor tog min jakke frem. "Selvfølgelig." jeg tog imod jakken og vi gik ud i bilen.