Chloe

Kapitel 30

Tårer

Jeg går frem og tilbage i stuen indtil jeg til sidst falder sammen på sofaen og bryder ud i gråd.

Da Chris kommer til syne sidder jeg med hovedet begravet i mine hænder og jeg hulker.

"Jeg er verdens værste person jeg kan bare ikke finde ud af at gør noget godt" hvisker jeg.

Og i det øjeblik ved jeg bare, at det er rigtigt.

Jeg rejser mig fra sofaen og løber ud, væk, væk fra alt.

Tårerne triller ned af kinderne på mig, jeg falder om i sneen, mærker hvordan kulden bider sig fast i huden på mig og hvordan min undertrøje og trusser bliver fuldstændig gennemblødt.

Jeg lukker mine øjne. Pludselig mærker jeg nogler ruske i mig.

"chloe chloe chloe vågn op" hører jeg en forfærdet stemme råbe. Jeg åbner øjnene og mærker kulden skære som knive i min hud men af en eller anden grund er der en stærkere smerte, som kommer inden fra.

Jesper står og kigger forfærdet på mig, en tårer triller ned af hans ene kind.

Jeg ligger i sneen helt gennemblødt, med tårerne trillende ned af kinderne og mascara tværet ud i ansigtet.

"Undskyld" er det eneste jeg kan sige.

Det skærer i mit hjerte.

Det er ikke mig der skal være offeret.

Jesper ser spørgende på mig, han skynder sig at løfte min slappe krop op og bærer mig ind i stuen.

" HVAD ER DER MED HENDE CHRIS HVORFOR HAR DU IKKE GJORT NOGET" råber han.

Han lægger mig på sofaen og jeg kryber sammen i fosterstilling.

Jeg ønsker at forsvinde.

Han sætter sig på hug ved siden af sofaen.

"Chloe snak til mig" siger han og aer mig på kinden. Problemet er bare at det vil han fortryde når jeg gør det.

"Jesper.. jeg er.. et forfærdeligt menneske " siger jeg og stammer mig igennem ordene.

"Chloe sig nu forhelvede hvad det er" siger han. Frustreret.

" je-je-jeg kyssede med Chris" siger jeg og kan simpelthen ikke se på ham mere.

Det er som om alt falder sammen inden i mig da jeg ser hans ansigtsudtryk.

Det er ikke til at beskrive.

"Jesper jeg er så ked af det undskyld undskyld" siger jeg hulkende.

Selvom jeg godt ved, at jeg har formået på ny at ødelægge alt.

Han sidder bare og kigger på mig.

På en gang frastødt og såret.

Stilheden er skærende

Efter 5 lange minutter siger han endelig noget.

" i den halve time jeg var væk tænkte du bare at det var helt fint at kysse med min bror eller hvad?" Råber han nærmest.

Jeg bliver helt forskrækket og han kan se frygten i mine øjne så han falder lidt ned.

" det var mig der kyssede hende" siger Chris som er kommet ind i stuen.

"DIG" -

" du skrider bare nu okay du skal overhovedet ikke blande dig!!" Råber Jesper.

" undskyld undskyld Jesper jeg mener det" siger jeg.