Chloe

Kapitel 45

Waking up

Jeg gnider mig træt i øjnene.

Mit hoved føles tungt og dunker.

Jeg sætter mig op i sengen.

Forvirret.

Jeg genkender ikke værelset.

Hvor er jeg?

"Hey" siger Kasper der er dukket op i dørkarmen.

"Hej" siger jeg stadig lidt forvirret.

Min mobil bibber på bordet og Kasper rækker mig den. "Det er Sophie" siger han og ser lettet ud.

Jeg tager imod mobilen.

"Hey søde. Hvor er du?? Er du okay?" Står der på displayet.

Beskeden er fra igår aftes så jeg skynder mig at svare.

"Jeg er okay" skriver jeg til Sophie.

Jeg skæver over til uret.

02:55.

"Øhm hvorfor er vi her?" Spørger jeg.

Lidt nervøs for hvorfor jeg ligger i en dobbeltseng på et hotelværelse sammen med Kasper.

Jeg kan svagt huske ting fra i går aftes.

"Du var rimelig fuld, så jeg tog dig med herhen" siger han og små griner lidt.

"Øhm har vi .. altså" jeg rømmer mig.

Han bliver en smule rød i kinderne.

"Øhm nej nej slet ikke" siger han.

Jeg sukker lettet.

Han ser en smule såret ud over mit reaktion.

"Hvorfor tog du mig ikke bare med tilbage til hotellet?" Spørger jeg.

"Jeg tænkte bare" siger han.

"Jeg må hellere gå" siger jeg og stryger ud gennem døren.

Løber indtil jeg når ned til havet.

Jeg mærke den friske brise skylde ind over mig.

Og jeg falder sammen på en bænk.

Alle tanker og følelser fra igår skylder ind over mig.

Jesper.

Hvad har jeg gjort?

Denne gang strømmer tårerne ikke ned af mine kinder.

Jeg føler mig bare tom.

Jeg tager min mobil op.

Der er næsten ikke mere strøm så jeg skynder mig at ringe til Sophie.

Hun tager den ikke. "Pis" bander jeg af mig selv.