Chloe

Kapitel 11

Aspyn

Hjemme efter ferien.

Jeg vågner ved lyden af mit vækkeur.

Gnider mig træt i øjnene.

Jeg har på ingen måde lyst til at stå op og tage i skole.

Jeg hiver en sort nederdel ud af skabet og tager en grå hættetrøje ud over.

Ser mig selv i spejlet.
Jeg har ikke engang overskud til at gøre noget ud af mig selv.

Jeg går ned af trappen og ud i køkkenet hvor mor og Liva sidder og spiser havregrød som altid.

"Godmorgen skat. Skal du noget efter skole?" Spørger min mor.

"Øhhm er ikke sikker hvorfor?" Spørger jeg.

" vi ser dig næsten aldrig" Svarer hun.

"I har lige været 2 uger på ferie med mig?" Siger jeg.

" der var du sammen med Toby og dine venner. Så du skal komme hjem lige fra skole Idag" Siger min mor.

"det skal jeg da nok selv vælge" snerrer jeg, og tager et æble.

Jeg går med raske skridt ud af hoved døren.

Jeg kan mærke tårerne presse på.

Hvorfor føles det bare som om alting er imod mig.

Det er som om alt jeg har gået og gemt på kommer frem nu.. Alle de gange jeg er blevet droppet, alle de gange jeg har mistet veninder alle de gange, Toby og jeg var sammen, alle vores minder, og alle de gange jeg var sammen med Taylor alle vores kys.. Jeg begynder at græde.

Pludselig ser jeg Aspyn gå skråt over vejen og hen mod mig.

Jeg skynder mig at tørre tårerne væk med ydersiden af min hånd.

"Alt ok ?" Spørger Aspyn.
"Ja det er fint" svarer jeg.

"Chloe bare fordi vi ikke er bedste veninder eller overhovedet veninde mere, betyder det altså ikke at jeg har glemt dig? Eller ikke kender dig mere. Jeg ved godt hvornår du er ked af det. Fortæl" siger hun.

Jeg kan ikke holde tårerne inde mere og de triller ned af mine kinder. Hun lægger en arm omkring mine skuldre og standser mig, så tager hun mig ind til sig og krammer mig.

"Hvad er der så sket? Hvem skal jeg tæve" siger hun og griner. Hun stopper med at kramme mig og vi går hånd i hånd hen mod skolen.

"Det er fordi, Toby og jeg slog op fordi han havde kysset en anden pige, eller faktisk holder vi pause. Jeg havde sex med Taylor og så dagen efter skete der noget mellem os og han mente ikke at vi skulle have noget kørende. Så jeg mistede også Lauren som veninde. Det føles virkelig som om jeg har et eller andet kæmpe skilt der bare siger, at alle drengen skal behandle mig dårligt" Siger jeg grædende..

"Det er dem der er noget galt med. Ikke dig Chloe. Det er deres tab" siger hun og omfavner mig igen. Vi følges ad ind på skole, men skilles dog ved vores skabe, for vi går jo ikke i klasse sammen.

Da jeg kommer ind i klassen sidder folk og snakker.

Jeg sætter mig på min plads og kigger rundt men kan ikke finde Clair, og lige da jeg tænker på hende. Kommer hun ind af døren.

Hun kommer ind sammen med hoffet, og der som jeg gik og troede jeg stadig havde hende og at hun stadig var min veninde, kommer hun ind som før i tiden, så snoppet.

Det holder mig dog ikke fra at irriterer hende. "Hej Clair søde, hyggeligt at du var med i Grækenland og fejre min fødselsdag i var så søde at arrangere det" siger jeg.