Chloe

Kapitel 56

Break up

Jeg gnider mig træt i øjnene.

Misser mod solen.

Sætter mig op i sengen.

Tager mig til hovedet.

Og der kommer det hele.

Alle tankerne fra igår.

Det skete virkelig.

Men jeg husker ikke hvordan jeg kom hjem eller blev klædt af og endte i min seng.

Jeg rækker ud efter min mobil og en lille seddel blæser ned på gulvet.

Jeg samler den op.

"Hey Chloe. Godmorgen. Jeg håber, at du har sovet godt, og har det bare en lille bitte smule bedre. Knus Mads"

Jeg smiler trods omstændighederne.

Rækker ud efter mobilen og finder lidt efter Mads på Facebook.

Jeg trykker på opkald.

- "Hallo det er Mads"
- "Hej" siger jeg stadig en smule hæs efter igår.
- "Hvordan har du det?" Spørger han.
- "Jeg ved det ikke helt.. " siger jeg og bider mig i læben for ikke at græde.
- "Hvordan fik du mig hjem?" Spørger jeg.
- "Undskyld men jeg fandt adressen på din telefon" siger han.
- "Tak, virkelig. Jeg er meget taknemmelig for, at du fik mig hjem" siger jeg.
- "Jeg kunne da ikke bare lade dig være" siger han.
- "Nårh men tusind tak. Jeg tror lige jeg skal bruge lidt tid efter igår" siger jeg og min stemme knækker da jeg siger det sidste.
- "Ring hvis du har brug for noget" siger han og lægger på.

Jeg smider telefonen og begraver mit ansigt i hovedpuden.

Græder lydløst.

Slår hårdt til puden og kaster den ind i væggen.
Som for at få smerten væk.
Men.
Intet er stærkt nok.
Det gør alt for ondt.
Det eneste jeg har lyst til er bare at blive i sengen indtil smerten går over.

Jeg må være faldet i søvn og vågner ved, at hoveddøren går op.

"Så er vi hjemme" råber mor glad.

Mit hoved dunker og jeg begraver det under puden i beskyttelse for den høje lyd.
Kan høre trin på trappen.

Mor.

Døren til værelset går op.

"Hej skat - ligger du stadig og sover??" Spørger hun.

Da jeg ikke svarer kan jeg mærke at hun bliver en smule bekymret.

Hun sætter sig på sengen og fjerner puden.
Da hun ser mit forgrædte ansigt bliver hendes ansigt helt mildt og lidt forpint.

Men hun spørger ikke ind til noget.

Lægger sig bare ned under dynen til mig og aer mig blidt henover håret.

"Så så skat, det skal nok gå" siger hun.

Resten af weekenden forlader jeg ikke sengen.

Jeg hverken spiser eller drikker.

Mor bliver mere og mere bekymret for hver dag der går.

Det er som om alt minder mig om ham.

Alt føles så uoverskueligt.

Der er intet der betyder noget for mig mere.

Jeg hører trin på trappen og ser op.

Får øje på billedet.

Af Jesper og mig.