Chloe

Kapitel 19

Drama

Da jeg vågner næste morgen føler jeg mig helt tom inden i.

Jeg har ingen venner.

ingen veninder.

ingenting ovre i skolen, så hvorfor skulle jeg komme derover?

Men jeg bliver jo nød til at komme afsted, så jeg løfter min tunge krop op af sengen, og gør mig klar.

Jeg tager en grå hættetrøje udover et par boyfriend jeans.

Jeg går ned af trappen og snupper et æble fra køkkenbordet.

går jeg ud i gangen og tager min sorte trendscoat og mit grå tørklæde på og så er jeg, good to go.

Jeg mærker et koldt vindstød da jeg træder ud på trappe trinnet og det bider i kinderne da jeg kører afsted. Mine kinder er røde, og mit hår er uglet da jeg træder ind på skolen.

Toby hiver fat i ærmet af min jakke, da jeg går forbi hans skab.

"Er du okay Chloe?" Spørger han og ser bekymret på mig.

"Ja jeg har det helt fint, alle hader mig, jeg har ingen veninder, og Clair elsker at mobbe mig." Siger jeg med den mest ironiske og irriteret stemme.

Jeg kan godt selv høre at det måske var lidt hårdt sagt, nu han var sød at spørge ind til mig.

"Jeg er så ked af det, jeg ved ikke hvad jeg kan gøre for at hjælpe dig" siger han fortvivlet.

"Undskyld Toby, det er ikke din skyld" siger jeg og giver ham et kram.

"Skal vi følges til time?" Spørger han smilende.

"Ja" siger jeg taknemmeligt.

Vi følges ind i klassen og da jeg træder ind, stirrer alle på mig. Jeg kigger rundt og ser Aspyn sidde og snakke med Clair og hendes veninder.

Hvad sker der?

Jeg ser forvirret på dem.

Aspyn smiler et provokerende og overlegent smil til mig.

jeg vender øjne af hende.

Jeg går hen og sætter min taske på min plads.

Jeg ved godt, at jeg burde ignorere dem.

Men der er noget ved det der irriterer mig for meget.

"når Aspyn du har måske fundet dig nogle veninder som er lige så falske som dig?" Spørger jeg provokerende.

Aspyn ser måbende på mig og jeg kan se at det sårer hende, og jeg fortryder med det samme.

Jeg stopper mig selv.

"Vent hvad er det jeg siger? undskyld As. jeg mente det ikke, tag dig ikke af mig" siger jeg og ser undskyldende på hende.

Clair ser bare på mig og bryder ud i latter.

"Det okay" mimer As med munden og jeg smiler tilbage.

Jeg er overrasket over at jeg kunne finde på at sige sådan.

Men det er, som om at jeg ikke bare kan ignorere dem.

Jeg sætter mig på min plads.

læren kommer ind.

Da klokken endelig ringer, tager jeg min madpakke frem, fordi jeg er hundesulten og tager en pære.

Aspyn går forbi mig og ud af klasen, lige da hun går forbi mig smyger hun en lille seddel ned i mit skød.