Chloe

Kapitel 53

Et par uger efter

Det er fredag.

Solen skinner ind gennem vinduet i lokalet.
Endelig ringer klokken.

Fri.

Jeg tager tasken over skulderen og møver mig ud mellem de mange andre.

I starten virkede gym så fedt og stort.
Men nu er det bare blevet en normal hverdag.

Kedelig.

Er det altid sådan med ting?

Efter lidt tid kører man død i de gamle rutiner.

Jeg går ud gennem de store glasdøre og en dejlig brise møder mig.

"Chloe" hører jeg pludselig nogen råbe.

Jeg vender mig rundt.

Får øje på As, Sophia og Lucas eller Luc som vi kalder ham.

"Hey" siger jeg og skynder mig hen til dem.
Hele dagen har et stort smil været plantet på mit ansigt og selfølgelig lægger de mærke til det.

"Er det Idag??" Spørger As begejstret.
Jeg nikker ivrigt.

Det er Idag.

Endelig skal jeg se Jesper igen.

Efter 2 lange uger.

Han har åbenbart travlt på efterskolen og har ikke haft tid til at komme hjem.

Åbenbart.

Har han ikke tid til sin kæreste.

Jeg skubber hurtigt tanken væk.

Begynder at glæde mig til i aften.
Jeg har planlagt det hele ugen.

"Nårh men så vil vi da ikke holde på dig hele dagen" siger Sophia.

"Jep! Jeg har travlt" siger jeg og giver dem alle sammen et kram inden jeg går.

"Chloe " råber As og jeg vender mig mod hende.

Hun sender mig telefontegnet som for at jeg skal ringe og fortælle om det hele senere.

Jeg flår døren op og smide tasken på gulvet.

Kigger rundt.

"Okay jeg må helt klart lige få ryddet lidt op inden han kommer" tænker jeg.

Men først, skal jeg lige have fundet noget tøj.

Jeg begynder at rive en masse forskelligt ud fra skabet.

"Her var det" siger jeg lidt forpustet og samler en sort blonde bh og en grå striktrøje op fra gulvet. "Og så lige med den her" siger jeg og samler også en cowboynederdel op.

Jeg tager mit blonde undertøj på og skynder mig derefter at rydde alt det overflødige tøj på gulvet op.

Pludselig hører jeg nogen der banker på.
Jeg smider striktrøjen på og skynder mig ud for at åbne.

River døren op.

Der står han.
De hasselnøds brune øjne.
Og det mørkebrune krøllede hår, som i øvrigt er blevet lidt langt.

Jeg kan ikke lade vær med at smile.
Han slår armene om mig.
Presser mit ansigt mod hans hoodie.
Indånder duften af ham.

Han kysser mig blidt på halsen.
Jeg trækker ham tættere ind til mig og vores læber mødes.
Hans bløde, varme læber mod mine.
Jeg kan mærke hans åndedrag mod mig.

"Jeg har savnet dig" siger han og kysser mig igen.

"Kom her" siger jeg og trækker ham med ind på værelset.

Døren smækker bag os og jeg vælter ham om i min seng.

Putter mig ind til ham.
Kan ikke få nok.
Kan ikke få ham tæt nok på.

Han aer mig forsigtigt henover håret.
Fletter sine fingre ind i mine.

"Lov mig, at du aldrig forlader mig igen" siger jeg og begraver mit ansigt i hans trøje.
Han rømmer sig.

"Chloe, jeg må jo tilbage til efterskolen" siger han.

"Det ved jeg.. men jeg savner dig bare sådan, i det mindste har vi heleeee weekenden sammen bare os to" siger jeg og smiler ved tanken.

Han rømmer sig igen og sætter sig op i sengen.
Jeg ser forvirret på ham.

"Ik?" Siger jeg, som for at få det bekræftet.

"Altså apropos det.. så har nogen af dem fra efterskolen inviteret mig til en fest her imorgen aften" siger han og afviger mit blik.

Mit smil falmer en smule.
Jeg prøver at tale mig selv til ro.

Det er jo ingenting.
Bare en lille fest.
Du skal ikke være den omklamrende kæreste Chloe.

Jeg prøver at overbevise mig selv.
Tager en dyb indåndning.

"Åh okay, hvor hyggeligt" siger jeg med så meget overbevisning i stemmen.

Men Jesper kender mig og han hopper ikke så nemt på den.

"Kom her smukke" siger han og omfavner mig.
Vi vælter om i sengen og han putter sig ind til mig.

"Du ved jeg har savnet dig, og det vil kun være i morgen aften" siger han og kysser mig på panden.

Jeg lader som om det ikke går mig på.
Men alligevel føles det som om noget er ændret. Han inviterer mig ikke engang med.

"Må jeg ikke komme med eller??" Siger jeg en smule fornærmet.

Han rømmer sig.

"Øh jo selvfølgelig må du det - jeg tænker bare, at du kommer til at kede dig blandt mine efterskolevenner" siger han.

"Mmhh okay, jeg ville ellers gerne lære dem at kende" siger jeg en smule såret.

"Chloe" siger han og tager forsigtigt min hånd.
- " selvfølgelig må du komme med - jeg ville bare ikke have du følte dig tvunget" siger han og kysser mig blidt.

Jeg kysser ham igen og pludselig er det hele glemt.

Det vigtigste ligenu er bare, at han er hjemme igen.

"Hvis bare det her kunne vare forevigt" siger han og kysser mig en smule hårdere.
Vores kys bliver heftigere.

Jesper trækker forsigtigt min sweater over hovedet og kærtegner blidt min mave.

Synes i også, at han opfører sig underligt? Eller er det bare Chloe?