Kapitel 31

1K 31 2
                                    

New year

" skal vi ikke køre et eller andet sted hen?" Spørger han lidt efter.

Jeg tror vi begge to har brug for lidt friskluft.

" øhm jo hvor?" Svarer jeg.

"Jeg tænkte på noget frokost" siger han og sætter sig op i sofaen.

" jo det lyder lækkert" siger jeg.

Vi går ind på hans værelse for at tage tøj på.

Det er som om der er en kold luft mellem os.

Ingen berøringer, ingen små drillerier, ingenting.

Lidt efter sidder vi i bilen på vej mod mit hus for at hente ting til hele ugen.

"Jesper" siger jeg lidt nervøst.

"Ja?" Svarer han lidt fraværende.

"Tror du måske ikke, at det ville være en god idé med en lille pause fra hinanden? For ligesom at tænke det hele igennem" spørger jeg.

Han ser på mig.

"Jo måske" er det eneste han svarer.

Jeg ser spørgende på ham.

Hans blik er tomt.

"Har du da noget du er i tvivl om?" Spørger han.

"Nej? Men helt ærligt du må da være i tvivl om noget i forhold til mig eller have brug for en pause for at tænke tingene igennem?" Siger jeg spørgende.

"Jeg sætter dig af" siger han.

Lidt efter holder han foran mit hus.

"Nårh men så ses vi vel" siger jeg lidt såret og prøver at fange hans blik.

"Ses" siger han koldt.

"Jesper" siger jeg såret og en tåre triller ned af min kind.

Han ser på mig og i et kort øjeblik kan jeg se smerten i hans blik inde bag den kolde facade.

Han lukker døren og kører sin vej.

——

Jeg tilbringer de næste par dage i sengen.

Bebrejder mig selv og

Tænker tilbage på alle de minder vi har sammen.

Jeg er verdens største idiot.

Hvorfor skal jeg altid ødelægge alt?

Jeg fortryder at have ladet ham gå.

Men jeg ved også inderst inde, at det var det rigtige at gøre.

—————-

Det er nytårsdag.

En besked tikker ind på min mobil.

Jeg tjekker den.

Det er en invitation til en nytårsfest Sofia holder.

Sofia.

Hende jeg mødte til festen dengang jeg lige havde mødt Jesper.

Hvorfor fører alle minder tilbage til.

Jesper.

Jeg har på ingen måde lyst til at forlade min seng.

Men hvis der er noget der er bedre til at lindre følelser end en seng, så er det altså alkohol.

Ihverfald så længe det varer.

Så jeg beslutter mig for at tage med.

Måske også med et lille håb om, at Jesper også vil være der.

Jeg sender Sofia, en besked om, at jeg rigtig gerne vil komme og, at jeg glæder mig.

Jeg går hen til mit skab i håb om at finde noget jeg kan have på.

Finder en lidt for nedringet glimmer top og en stram sort nederdel.

Det kan vel gå an.

Jeg bruger lang tid på min makeup.

Og får med held dækket mine store render under øjnene efter mange dages gråd.

Da det er ved at være tid til at tage afsted, ringer jeg efter en taxi.

Jeg træder ud af taxien og går op af havegangen til det store hvide hus.

Jeg banker let på døren og smiler da Sofia træder frem.

"Hey smukke" siger hun begejstret og omfavner mig.

"Hvor er det lang tid siden" siger hun.

"For lang tid" siger jeg og gengælder hendes kram.

"Kom indenfor" siger hun og lukker døren efter mig.

Hun forsvinder hurtigt og så er jeg alene til en kæmpe fest.

Der er glitter og glimmer overalt og jeg mener overalt.

Det er et stort åbent rum med højt til loftet, musikken dunker fra kæmpe højtalere og en masse mennesker danser tæt sammen ude på dansegulvet.

Men ingen Jesper at se.

Jeg sukker skuffet men får øje på en bardisk lidt længere henne og skynder mig derhen.

Kæmpe balloner som danner "2017" hænger i loftet og der er flot pyntet op.

Ovre ved nogle sofaer er der et kæmpe vindue som jeg kunne forestille mig bliver flot senere.

" hvad kunne en pige som dig så tænker dig??" Råber en dreng som ser ret sød ud, for at overdøve musikken. Jeg smiler sødt selvom jeg ikke hørte et ord af hvad han sagde.

Han ser det og læner sig helt tæt op af mit hovede for at sige det igen.

" Hvad kunne en smuk pige som dig så tænke sig" siger han og jeg begynder at rødme.

" en mojito tak" siger jeg. Han rækker mig drinken og giver mig forsigtigt et kys på kinden. " godt nytår" siger han og jeg smiler tilbage.

"10-9-8-7-6-5-4" hører jeg nogen råbe i kor omme bag mig og jeg ser alle stå i en kreds rundt om fjernsynet, nogle står i sofaerne andre rundt på stole.

Jeg ser forvirret rundt og mine øjne falder pludselig på Jesper der står i den anden ende af rummet og kigger direkte på mig.

Mig hjerte stopper et kort øjeblik og jeg kan ikke trække vejret.

Han ser beundrende på mig.

Han går hen imod mig.

"3-2-1" råber alle i kor.

Lige i det klokken slår midnat mødes vores læber.

Det er som om alt er frosset.

Der er kun os to i rummet.

En tåre triller ned af min kind.

Jeg knuger mig ind til ham.

Vores kys bliver heftigt.

Fuld af begær og længsel.

Det er ikke kun mig der har savnet ham.

"Hey" siger han og tørrer forsigtigt en tåre væk fra min kind.

"Bliv her"

-"lover du det?" Spørger jeg.

Han ser mig dybt i øjnene.

"Ja, altid" siger han og fastner sit greb om mig.

Heyy
Nu har jeg simpelthen fået lagt så mange kapitler op, at vi allerede er nået til nytår, så det passer ikke helt med virkeligheden, men jeg håber det går alligevel.

Vi fik ihvertfald en lykkelig slutning på sidste kapitels drama og så vil jeg bare ønske jer et godt nytår når vi kommer dertil.

Knus Lou.

Håber i kan lide den. Hvis i kan, så må i meget gerne skrive en kommentar og vote for historien. Takk<33

ChloeTempat cerita menjadi hidup. Temukan sekarang