Chloe

Kapitel 15

Skoven

Det er nemlig Jesper som står derude, hans brune øjne lyser af glæde.

"Hej " siger jeg næsten hviskende.

Jesper ser spørgende på mig.

Jeg træder ud på verandaen og lukker døren bag mig.

"Min mor, hun er ikke så glad for at jeg er sammen med drenge" svarer jeg.

"Kom med" siger Jesper og tager min hånd, den er varm. Jeg ser forvirret på ham, men følger efter. Mit hår blæser i vinden, da vi løber.

Kulden borer sig som pigge gennem min tynde sweater. Vi løber gennem grus stier, indtil vi kommer til udkanten af skoven.

Skoven er mørk og vindens blæsen i trætoppene får det til at gyse i mig. Jesper giver min hånd et klem og så går vi derind. Mine støvler sparker sig gennem de nedfaldende blade.

Totalt efterårs vejr, vind, grå himmel, så mangler vi bare regn og i det samme

mærker jeg et dryp i min hovedebund og et til. Arg kan det blive bedre? Siger jeg til mig selv med en ironi i stemmen.

Men selvfølgelig er det skønt, jeg er jo sammen med Jesper som kan få alt dårligt til at blive godt.

Jeg kan mærke en kildrende fornemmelse i maven når jeg er sammen med ham.

"Der er det" siger Jesper pludselig og peger på en lillebitte træ hytte oppe i et af træerne, den er godt gemt bag grenene.

Jesper slipper min hånd og begynder at løbe derhen og trækker så noget ned.

Jeg fatter egentlig ikke hvad vi laver her, men jeg går bare derhen.

Da jeg nærmer mig, ser jeg at det er en rebstige. Jesper hjælper mig op og jeg kravler ind, efterfulgt af Jesper.

Der er bredt nogle tæpper og en dyne ud også er der en papirspose og 2 termodunke.

"Har du lavet alt det her?" Spørger jeg.

"Ja jeg har lavet varm kakao, så er der mad i posen og varme tæpper, vil du overnatte her med mig?" Spørger han.

"Jaa selvfølgelig" svarer jeg smilende.

Efter vi har spist og bare ligget og snakket om alt og ingen ting, beslutter vi os for at gå en tur.

Jesper klatrer først ned og står dernede og holder rebstigen, for at jeg kan klatre ned.

"Kom bare jeg holder den" råber Jesper.

Rebstigen gynger da jeg forsigtigt træder ned på den, jeg er hunderæd men jeg tager mig sammen og for bakset mig ned.

På det sidste trin læner jeg mig tilbage og falder ned i armene på Jesper, vi lander begge i de kolde blade og ligger bare og griner.

Jesper sætte sig op og kigger på mig, han tager sin hånd og aer blidt min kind.

"Har jeg nogensinde fortalt dig hvor sindssyg du gør mig?" spørger han.

Jeg begynder at smile og mine kinder bliver varme,

"har jeg nogensinde fortalt dig hvor sindssyg du gør MIG?" Spørger jeg.

Jesper læner sig ind mod mig, så hans læber rører mine, hans læber er varme og bløde.

Hele min krop bliver varm og jeg kan mærke mit hjerte banke.