Chloe

Kapitel 51

More than friends?

Jeg tænker på for to år siden.

Hvor meget jeg drømte om at være sammen med Toby alene.

Bare sidde i en bil med ham forevigt.

Og nu gør jeg det.

Det føles lige så godt, lige som jeg havde forestillet mig det.

Ikke fordi det er første gang vi kører sammen, det har vi gjort mange gange.

Men alligevel.

Det føles.

anderledes.

Bedre.

Han drejer ind på en lille grus plads.

Vi går ned af en lille sti mod stranden.

"Du kan bare holde i mig, hvis det er" siger han med sit skæve smil.

Jeg lægger forsigtigt min hånd om hans muskuløse arm.

Der er ingen på stranden da vi når derned.

Toby lægger et tæppe ud på sandet og jeg smider mine sandaler.

Jeg trækker min sommerkjole over hovedet.

Og løber ud i vandet.

Toby kommer løbende efter mig.

Han løfter mig op.

Jeg skriger og han smider mig ud i vandet.

Jeg gyser.

Vandet er koldt.

Da jeg kommer op til overfladen står Toby og griner af mig.

Jeg kan ikke lade vær med at smile da jeg ser hans smil.

Det varmer.

De hvide tænder og bløde læber.

Chloe.

Jeg føler pludselig en trang til at kysse ham.

"Stop" siger jeg til mig selv og skyldfølelsen skyller ind over mig.

"Fryser du?" Spørger han betænksomt.

"Lidt" siger jeg og små griner.

"Kom her så skal jeg varme dig" siger han og inden jeg når at sige noget, trækker han mig ind til sig.

Først holder jeg mig en smule tilbage.

Men så lægger jeg forsigtigt mit hovede mod hans bryst.

Jeg mærker hans kropsvarme, varme min krop.

Han stryger en tot hår væk fra mit ansigt og aer forsigtigt min kind.

Jeg får kuldegysninger af hans fingerspidser som stryger hen over min hud.

Han vipper forsigtigt mit hovede bagover og kigger mig direkte ind i øjnene.

Jeg bliver helt varm inden i.

Jeg næsten grebet af stemningen og skal til at kysse ham.

Jeg trækker mig væk.

"Undskyld men jeg kan ikke" siger jeg og vender mig om for at pakke mine ting.

"Vent" siger han og holder en hånd på min skulder.

"Det er mig som skal undskyld, jeg burde ikke have gjort sådan noget når du har en kæreste" siger han og ser lidt ned i jorden.

Jeg vender mit ansigt mod ham. "Du har ikke gjort noget galt, det er mig" siger jeg.

Han bidder i sin tommelfingernegl.

Uden at se mig i øjnene.

Jeg får det pludselig dårligt.

Føler jeg har ødelagt det hele. "Kan vi ikke lige sætte os ned for at snakke?" Spørger han ydmygt.

Jeg nikker og sætter mig på tæppet, ved siden af ham.

"Chloe.." Siger han og piller ved kanten på tæppet.

Jeg ser på ham.

Ser hver en detalje.

Hver en lille ting som jeg elsker ved ham.

"Jeg har det meget svært med at sige det her fordi jeg virkelig blotter mine følelser for dig, så lov mig ikke at grine" siger han og bider sig i læben.

Jeg lægger mærke til de små ting han tilfældigt gør, men som bare er virkelig sexede.

Jeg rødmer en smule.

"Det ville jeg aldrig gøre" siger jeg og lægger min hånd på hans - "Bare rolig"

"Du ved godt, at jeg altid har kunne lide dig, selv efter vi slog op. Der er ikke noget ved dig jeg ikke kan lide, dit smil, dine øjne og ja bare alt. Jeg ved godt det er virkelig upassende at sige og ja jeg ved godt du har en kæreste, men jeg drømmer stadig om, at hvis du virkelig elsker mig og har det på samme måde med mig, som jeg har det med dig, at vi så kunne finde ud af det sammen" siger han.

Jeg sidder helt mundlam tilbage.

I mit hovede kører 80 tusind tanker rundt.

Jeg ved ikke hvad jeg skal sige.

Bange for at sige noget, som jeg senere fortryder.

Han ser fortvivlet på mig.

"Arg mand. Jeg vidste du ikke havde det på samme måde" siger han og hamrer en hånd ned i sandet.

"Nej nej, sådan er det slet ikke" siger jeg og prøver at berolige ham.

"Jeg er så ked af det hele, undskyld" siger han og gemmer sit ansigt i hænderne.

"Stop med at undskylde" siger jeg og læner mig ind til ham.

"Lige nu er jeg en meget forvirret og såret pige og derfor vil jeg ikke tage nogen beslutninger" siger jeg.

"Toby lige siden den dag jeg så dig første gang, har jeg været såååå forelsket i dig, jeg har altid haft en svaghed for dig - og har stadig. Du er en af de få personer som altid får mig i godt humør og jeg elsker dig. Men jeg kan ikke beslutte noget lige nu" Siger jeg.

"Jeg er rigtig såret over, at Jesper tager på efterskole og derfor har jeg brug for tid før jeg kan tænke klart. Jeg er blevet ældre og har lært af mine fejl, de fejl jeg lavede tidligere. For hvis jeg var som jeg var engang havde jeg bare snavet med dig og så bagefter fået Jesper til at tilgive mig, men sådan vil jeg ikke være mere" siger jeg og skammer over hvordan jeg tidligere har behandlet folk.

"Jeg forstår godt, at du ikke kan tage en ordentlig beslutning lige nu. Jeg vil altid vente på dig, for du er det eneste jeg vil have." Siger han og aer forsigtigt min hånd med hans ene finger.