Kapitel 6

2.2K 39 0
                                    

Festen

Jonas svarer med det samme.
"Ja selvfølgelig, jeg er altid klar på fest;)"

"super. Så ses vi" skriver jeg.

Folk begynder så småt at komme og vi går rundt og serverer drinks.

En hånd tager fat i min arm og trækker mig med. Jeg bliver trukket gennem en mørk gang Og  jeg kan ikke se hvem personen er, men jeg kan fornemme, at det er en dreng. Jeg bliver trukket ind på Taylors forældres værelse.

Drengen holder mig for øjnene. Men jeg kan se lyset blive tændt. På den ene side elsker jer det her lidt mystiske, men jeg ved også godt, at det måske ikke er den bedste idé. Jeg vender mig om og ser....
Jonas.

Jeg lyser op i et smil.

"Hey" siger jeg.

Han tager begge sine hænder blødt på mig hals og jeg læner mit hovede tilbage så jeg kigger op på ham.

"Hej smukke" siger han.

Jeg krymper mig en smule.
Måske er det her ikke en god idé.

" hvorfor er jeg her?" Spørger jeg en smule usikkert.

"jeg havde brug for at tale med dig." Svarer han.

Vi sætter os på sengen.

"Jeg har bare længe haft lyst til at gøre det her" siger han og trækker mig ind til sig.

Han holder stramt om mig og presser heftigt sine læber mod mine.

Det hele er lidt en omvæltning for mig og jeg ved ikke hvordan jeg skal reagere.

På den ene side synes jeg det er ubehageligt, men på den anden side er alt ved Jonas også bare så spændende og mystisk.

Han begynder langsomt at snige sine fingre op under min nederdel.

Jeg prøver at trække mig væk fra ham.

"Jonas stop" siger jeg og skubber ham til sidst væk.

Jeg løber ud af døren og smækker den bag mig. Jeg løber lige direkte ind i Taylor som ser bekymret på mig.

"Hvad sker der?" Spørger han og trækker mig med ind på sit værelse, så vi kan snakke sammen i fred og ro.

Jeg kan mærke en salt tåre trille ned af min kind.

Kan ikke helt forstå hvad det var der skete.

Jeg fortæller det hele til Taylor.

Han omfavner mig bekymret.

"Men der skete ikke mere end det vel? Han gjorde ikke mere vel?" Spørger han.

"Nej" siger jeg og ryster på hovedet.

Tårerne triller ned af mine kinder.

"Kom her. Du er okay nu. Du gjorde ikke noget forkert" siger han og holder om mig indtil jeg ikke har mere at græde af.

"Ved du hvad" siger jeg.

"Nej?" Siger han og ser spørgende på mig.

"Jeg har brug for at tænke på noget andet, lad os gå ud og drikke en hel masse" siger jeg.

Taylor ser en smule skeptisk på mig.
Men overgiver sig så.

Vi går ud til musikken.

Drikker en masse drinks og glemmer alt.

Det føles rart. Selvom jeg godt ved, at det ikke er løsningen på problemerne.

ChloeWhere stories live. Discover now