Chloe

Kapitel 42

Secrets

Lilje aer mig blidt over håret. "Lad os tage tilbage til hotellet så snakker vi om det der" siger Kristine.

Jeg nikker og pakker mine ting sammen.

Sophia henter en pose som vi kan have vores kaffe i og så går vi hjem. Det er blevet lidt mørkere udenfor.

Lysene er blevet tændt i restauranterne og man kan se de er ved at gøre klar til senere.

Vi går hen til vejen og vinker en taxi hen.

Taxaen standser og vi sætter os ind på de sorte læder sæder.

Lilje fortæller chaufføren hvor vi skal hen.

Jeg læner mit hovede mod den kolde rude og håber på bare at køre i uendeligheder.

Men sådan bliver det ikke, for 10 min efter stiger vi ud af bilen.

Jeg kan bare ikke fortælle dem det.

De vil hade mig.

Lige så meget som jeg hader mig selv

Tankerne kører rundt i hovedet på mig.

Vi tager elevatoren op til 5 etage.

Der er ingen af os som siger noget.

Kristine låser op til værelse 53 og vi smider vores poser på gulvet.

"Kom" siger Sophia og vi sætter os alle sammen hen i en af dobbeltsengene.

Lilje henter drikkevarerne.

Vi putter os ned under dynerne.

"har du lyst til at fortælle os det?" Spørger Kristine.

"Ja, jeg ved jeg kan stole på jer. Men jeg ved også at i kommer til at hade mig efter det her" siger jeg og ser ned i dynen.

"Chloe. Vi kommer ikke til at hade dig" siger Sophie og de andre nikker enigt.

"Okay.. Jeg har altid haft et rigtig godt forhold til Chris, vi snakkede tit sammen og havde det sjovt. Så en dag, da jeg sov hjemme hos Jesper vågnede jeg om morgenen og kunne ikke finde Jesper, så jeg gik ud i køkkenet og hvor Chris var, vi besluttede os for at lave morgenmad og så midt i det kyssede vi så pludselig og i aner ikke hvor meget jeg fortryder det" da jeg siger det sidste strømmer tårerne ned af mine kinder.

De sidder alle sammen helt stille og lytter.

"Årh Chloe dog" siger Lilje og krammer mig.

"Ved Jesper det godt?" Spørger Kristine.

Jeg nikker. "Ja jeg fortalte ham det senere på dagen og han blev så sur. Hvilket jeg sagtens kan følge ham i. Jeg er en forfærdige kæreste" siger jeg.

"Nej du er ikke. Det kan godt være, at du gjorde noget dumt, men du fortalte ham det bagefter hvilket beviser, at han kan stole på dig" siger Sophia og krammer mig.

"Jesper elsker dig overalt på jorden, han snakker ikke om andet hver gang vi er sammen og jeg forstår ham godt, han er heldig at have dig som kæreste" siger Kristine og omfavner mig.

Til sidst sidder vi alle sammen grinende og krammer.

Vi tager hinanden i hænderne og hopper rundt på sengene.

Pludselig bliver døren til værelset åbnet og drengene kommer snakkende ind.

De griner da de ser os hoppe grinende rundt i sengene.

Sophie glider på en pude og vi falder alle sammen ned på gulvet.

"Hej drenge" siger vi overrasket da vi får øje på dem.

"Hvad laver i?" Spørger Jesper og hjælper mig op.

Jeg kigger på pigerne og vi griner.

"Vi har shoppet og så gik vi herhjem for at snakke" siger jeg og rejser mig.

Jeg stiller mig på tær og kysser Jesper på munden.

Jeg vil mærke hans mund, mærke ham.

Mærke at han stadig er min.

Han gengælder mit kys.

"Uuuuh" siger nogle af drengene.

Jeg bliver genert og rødmer lidt.

Lidt efter får jeg pludselig øje på Sophie der står og snakker med Rio.

De griner begge to af en joke Rio lige fyrede af.

Jeg smiler på deres vegne.

"Hvad smiler du sådan for?" Spørger Jesper og puffer let til mig.

Jeg læner mig ind og hvisker til ham

" Se Sophie og Rio"

"Har de noget?" Spørger han grinende.

"Sophie kan ihvertfald godt lide Rio. Men du skal ikke sige noget" siger jeg.

"En lille Wing-Girl vi har her" siger Jesper drillende.

Kristine omfavner mig grinende bagfra.

"I er så søde"
- "Lov mig at i bliver sammen for evigt" siger hun. "Det lover jeg" siger jeg og ser hen på Jesper.

"Nårh skal vi ikke tage ud for at finde et sted og spise?" Spørger Kasper.

Vi går alle sammen ind for at klæde om.

Og jeg kan som sædvanlig ikke beslutte mig.

Jeg vælger endelig en stram sort kjole.

"Er du klar?" Spørger Jesper og jeg nikker.

Han tager mig i hånden og vi går ud til elevatoren.

"De andre står nede i lobbyen, så vi har hele elevatoren alene" siger Jesper med et lumsk smil. "Stop så" siger jeg grinende og puffer let til ham.