To be honest
Alle sidder helt stille og glor, og der er den her akavede stemning.
Simon rømmer sig.
Der er ikke nogen der siger noget i hvad der føles, som en evighed.
Tilsidst kan jeg ikke klare mere og jeg rejser mig.
Sophie tager fat i min hånd og jeg vender mig mod hende.
Hun sender mig et blik der siger, at det nok skal gå og så giver hun forsigtigt min hånd et klem.
Jeg sparker til sandet mens jeg følger Jespers fodspor.
Jeg håber på at finde ham.
Men på den anden side ved jeg heller ikke hvad jeg skal sige.
Der er jo ikke rigtig noget man kan sige for at gøre det jeg har gjort godt igen, er der vel?
Jeg ser tilbage til de andre.
De er begyndt at snakke og ser ud, som om de hygger sig.
Jeg får endnu en klump i maven.
Jeg var den der skabte stilheden.
Selvfølgelig.
Jeg når op til en større vej og får pludselig øje på Jesper, han sidder i vejkanten lidt væk og sparker til nogle småsten.
Jeg går langsomt hen af vejen.
Han ser ikke op selvom jeg ved, at han har set, at det er mig.
Jeg dumper ned ved siden af ham.
En lille tåre triller ned af hans kind.
Mine øjne svider og jeg skal virkelig tage mig sammen for ikke også at græde.
Men jeg ved, at det ikke er mig der skal være offeret her.
Det piner mig at se ham sådan.
"Undskyld" får jeg fremstammet med en pibende stemme.
Jesper ser på mig med et såret blik.
Jeg kan mærke smerten hele vejen igennem min krop.
Et stik i hjertet.
"Det er ikke din skyld Chloe" siger han.
Men det er det jo.
Det er det altid.
"Selvfølgelig er det min skyld" siger jeg og kan ikke holde tårerne inde mere.
"Chloe, det sårede mig bare, at der blev flået op i et gammelt sår" siger han.
"Jeg er så ked af det Jesper" siger jeg og tørrer mine øjne med håndryggen.
"Mmhh" han trækker lidt på det.
"Det er bare så typisk dig" siger han og bliver pludselig kold i blikket.
Det er, som om jeg ikke kan se den smerte jeg så før men nu bare en kold facade.
"Hvad?" Siger jeg spørgende.
"At det altid er dig der skal være offeret, ligegyldig om du så har kneppet med min bror eller hvad du har, så er det altid Ihh så synd for dig og ikke alle dem, som du tramper ned på din vej" siger han.
Hans ærlighed rammer mig som en mavepuster.
Jeg sidder ude af stand til at trække vejret.
YOU ARE READING
Chloe
Teen FictionUdrag: Jeg læner mit hovede mod hans bryst og begraver mit ansigt i hans trøje. Han lægger sig på ryggen i sandet med sin arm om mig. Jeg kan dufte ham, en blanding af herre parfume og noget jeg ikke helt kan sætte ord på. Ønsker, at jeg for evigt v...