Min og kun min

156 8 0
                                    


Matthews synsvinkel 

Jeg er ikke kan ikke tænke på andet end Victoria, min skat min ynglings pige over dem alle. Jeg savner hende af helvedes til, jeg har prøvet mange fysiske smerter, men den her. Det er det værste at være for uden hende før i tiden ville jeg bare have fundet en anden og knaldede hende. Men jeg føler at jeg mangler mit hjerte, og det har hun stjålet fra mig, jeg føler mig hel tom inden i. Jeg savner at være sammen med hende bare os tog der ligger helt tæt sammen på hendes værelse, at have hende i mine arme. Jeg ved godt at det gør hende bange og måske skulle jeg ikke være blevet kærester med hende da hun vil være i konstant livsfare. Men jeg var for egoistisk og egoisme er ikke altid en dårlig ting, men lige her og nu er det. Mine tanker jeg tror jeg har fået tvangstanker jeg tænker hele tiden på hende. Selv når jeg er på mit værelse sammen med Ethan, jeg kan bare ikke jeg sover altid med hende i tankerne. 

Og nu er jeg foruden hende og de tanker det driver mig til vandvid. Før i tiden ville jeg have grint af en vær anden dreng der tude over en pige. Der var jeg jo heller ikke sammen med nogle så jeg vidste jo ikke hvad jeg gik glip af det ved jeg så nu. Og selvom hun ikke har slået op, så gør det mig virkelig bange, jeg vil gøre alt for hende alt. Hun er et af de få menesker som jeg elsker for ikke at sige den eneste hun er den jeg elsker højest. Fuck hvad alle andre tænker bare ikke hende jeg ville ikke kunne værre i mig selv hvis jeg vidste at hun ikke kunne lide mig. Og det er det jeg frygter mest lige nu at hun vil droppe mig. Hendes øjne de mørke brune øjne der kan udstråle så mange ting, jeg elsker hende højere end nogen anden. Jeg sidder og har time og jeg kan ikke koncentrere mig om det Karen siger lige nu. Jeg sidder enligt bare og kigger på Victoria som sidder og skriver og laver det vi rent faktisk skal. Mit dokument er stadig tomt, eller jeg ved jo godt hvad jeg skal skrive jeg kan bare ikke lige nu. jeg kigger på uret 5 minutter jeg tror sgu at jeg pjækker for resten af dagen der er ikke noget ved at være her.

"Så kan jeg vidst ikke holde på jer længere, husk at i til efter jul skal skrive en stil om jeres første Kærlighed" Jeg kigger på Victoria hun har allerede pakket sammen og er gået ud af klassen jeg pakker sammen og går ud til drengene. "Hva så mate er du okay?" Spøger Luke mens vi går ned af gangen "Ja jeg har det fint" Siger jeg jeg håber at jeg kan lyve godt nok til at slippe for spørgsmål og det lykkedes, vi går ned mod kantinen. Jeg ser Victoria, med en cola og en cheesburger jeg ånder lettet ud hun spiser. Mens vi står i kø står jeg og overvejer med mig selv om jeg skal spøger drengene om de vil skippe resten af dagen sammen med mig. Men nej jeg har brug for at være alene uden nogen andre, jeg har brug for at tænke. "Hvad har i tænkt jer at skrive i den der stil om jeres første kærlighed?" Spøger Luke jeg kigger på ham hvad fanden havde han troede jeg skal selvfølgelig skrive om Victoria det er da sole klart. Men det har jeg ikke tænkt mig at fortælle dem jeg lades som om jeg ikke høre efter. Jeg tjekker min mobil hun har læst min besked, men har ikke svaret. Jeg læser istedet den besked Karen har sent ud til os, omkring stilen.

Kære allesammen som i nok godt ved har vi om kærlighed og jeg er mega nysgerrig jeg vil gerne vide lidt om jeres første kærlighed og forelskelse. I behøves ikke at nævne navne, men i må gerne jeg ville blive glad hvis i ville finde en sang i synes passer til.

Kram fra Karen 

Da jeg har læst det ved jeg godt at den her stil ting kommer til at handle om Victoria, hun er min første og eneste kærlighed. Da jeg har spist færdig tager jeg min bakke og stiller den på plads og skrider ud til mit ynglings sted. Victoria har ikke set det det er der ingen der har, kun mig jeg sætter mig ind i bilen og køre jeg sætter speederen i bund. Fuck reglerne jeg skal bare ud og tænke lidt. Da jeg ankommer til stedet sætter jeg mig ned og tænker over hvad fanden jeg enligt skal gøre. For hende ville det bedste helt sikkert være at hun fandt en anden der var bedre for hende og for med mig ville hun hele tiden være i livsfare. Og det kan jeg ikke bære i min samvittighed, men fuck hvor jeg hader det her. hvordan kan folk holde den her smerte ud det gør så ondt især fordi jeg ved hvor meget loyalitet betyder for hende. Og hvis hun skulle blive med mig, ville der være nogle gange hvor hun vil blive såret det ved jeg. Og ville jeg kunne bære det i mit hjerte måske, men vil hun overhovedmig længere. Det bliver ikke noget problem for hende hvis hun vil videre hun har en laang kø af drenge der synes at hun er det smukkeste. Midt i min tankestrøm ringer min telefon jeg kigger. Det er Luke jeg svare 

L= Luke M=Matthew 

L- Hvor er du mate vi leder efter dig.

M- jeg er bare lige ude lidt jeg køre tilbage nu så er hjemme om 10minutter 

L- Ses Mat 

han lægger på jeg må vel hellere se at komme tilbage mens jeg køre tænker jeg på om hun enlig vil mig eller om ikke vil.

Da jeg kommer tilbage sætter jeg mig ind på mit værelse. Og ser et eller andet lige gyldigt tidsfordriv i fjernsynet. da det banker på døren. Jeg åbner og der står hun med tåre løbene ned af kinderne jeg når nærmest ikke at sige noget før hun løber ind i armene på mig. Shit hvor har jeg dog savnet den pige. Hun trækker sig væk fra mig,men hvorfor jeg gårover og lukker døren hun kigger på mig med tårene løbene ned af kinderne. Det gør ondt på mig det føles som at få en kniv bordet ind i hjertet av virkelig av. "Victoria, vil du ikke nok lade mig forklare" Siger jeg bedene "Jo Matthew forklar mig det hele uden noget pis" Siger hun. 

Da jeg har forklaret færdig kigger hun op på mig og siger "Matthew det er okay, men jeg er bare bange for at du skal dø eller at der sker dig noget" Jeg rækker ud efter hende "Rolig skat der sker mig ikke noget" "jeg elsker dig " siger hun mit hjerte hopper et to slag hvis ikke fire over "Glem at jeg sagde det" "Nej jeg elsker også dig Victoria mere end du aner" Hun smiler jeg lægger min læber på hendes, det føles som om at der er 10.000 sommerfugle der har slået et telt op i min mave og nu falkser rundt. Hun slipper mine læber og rækker ud efter mig jeg lægger armene om livet på hende jeg kan ikke få hende tæt nok på lige nu.

Min og kun min "du må ikke give slip Matthew" Jeg smiler de ord jeg elsker dem "Nej smukke det gør jeg ikke" "Matthew hvis vi skal sove sammen skal jeg altså i bad jeg stinker" Siger hun jeg kan høre smilet i hendes stemme "Okay vi kan da bare gå i bad sammen" 

_____________________________________________

Så friends var der da lige et okay langt kapitel håber i nød det og tak for 600 læsere,

Sætter virkelig stor pris på at i gider at læse lige præcis min bog af hjertet tak.💖😘  

What is real Love?Where stories live. Discover now