What is real Love?

Biljagt og kærlighed

Victorias synsvinkel 

❌❌(Sangen oven for høre til kapitlet, i kan bare sætte den på nu det er valgfrit)❌❌

Da vi har spist frokost skal vi til time hos Mary. Vi går ind i lokalet, fuck vi har vikar og ikke bare vikar, men fucking Harper. Hun er en sur kælling ingen kan lide hende ud over Amber, men de passer jo også meget godt sammen. "Tak fordi du gad og dukke op Ms Xavie" Jeg smiler sarkastisk og sætter mig ned på min plads. Jeg sukker opgivende, hvorfor overhoved prøve at virke indterrasseret. "Ms Xavie jeg er så træt af din attitude så døren er her" Jeg tager min sorte fjälleräven putter min ting ned i og går. Jeg har brug for Matthew til at få mit humør op, døren til hans værelse  var låst og jeg bankede på. Men han var der ikke, jeg  sætter mig uden for selvom det er pisse kold. I det samme kommer hans bil kørende ind jeg går over til hans bil "Hey" "Hey skal du med?" "ja" Jeg stiger ind i bilen og sætter mig ind "Burde du ikke være til time nu?" "Jo det burde jeg, men Harper  bad mig om at gå" Jeg tager min redbull op af tasken, og åbner den årh lige hvad jeg trængte til.  "Smukke, det er ikke mad"  "Det ved jeg da godt, men det smager godt" Jeg tager hans hånd og fletter mine fingre ind i hans. "Hvor skal vi hen?" Han smiler hemmeligheds fuld "Det er en overraskelse" Han køre af mod motorvejen, gad vide hvor vi skal hen.Idet samme ringer hans telefon.

Han tager telefonen.(Samtalen bliver spillet neden under)

Matthew- Ja hva så nogen problemer

Ukend- JA, når du når broen skal du træde speederen i bund, du bliver forfuld 

Matthew Ja selvfølgelig hvor meget 

Ukend- 200- 280

Han lægger på "Victoria, stoler du på mig" Jeg kigger mærkeligt på ham hvorfor spøger han om det "Ja det gør jeg vel" "Godt, jeg har brug for at du stoler på mig nu og ikke går i panik" Nu begynder jeg at blive bekymret, som i at jeg begynder at gå i panik. Da vi når broen  presser han speederen, jeg lukker øjnene. Jeg kigger hurtigt på speedometret 190 km/t shit jeg er bange lige nu, jeg holder ikke hans hånd længere. 

Efter noget tid kigger jeg igen på speedometret jeg kan se at det er steget 280 km/2 hvad hvis nu vi kører ind i et hegn. Eller i en anden bilist, jeg bliver med det samme bekymret  idet samme lyder en stemme over højtaleren 

Ukend- Du er nød til at køre mod Seattle sats på en overnatning der 

What the fuck skal vi hele vejen til Seattle. Det tager jo 2 dage, jeg har et seriøst spørgsmål, men jeg tør ikke at stille det. "Er vi i livsfare lige nu?" Lige da jeg har taget mig selv i at stille det spørgsmål som jeg ellers ikke har villet stille. Bliver der stille "Nej" Han tøver jeg bliver virkelig bange, jeg ved virkelig ikke hvor jeg skal gøre af mig selv. Jeg sidder og mine øjne bliver mere og mere træt, jeg falder i søvn. Med tanken om at jeg vil fortryde hvis i dør at jeg ikke har fortalt Matthew at jeg har følelser for ham. 

Matthew synsvinkel

Jeg kigger over på hende hun sover. Jeg hader at jeg udsætter hende for livsfare lige nu, jeg løj for hende og jeg har det dårligt med det. Men jeg vil ikke have at hun skal bekymre sig om det her, lige nu skal jeg koncentrere mig om at komme til Seattle i en fandes fart. Jeg kan ikke klare tanken om at udsætte hende for livsfare, men  mit ego er støre end min fornuft. Og jeg er langt fra færdig i hendes selskab endnu. 

Jeg kigger på klokken 19:45 vi kan godt køre lidt mere.  Jeg har spurgt Liam og Ethan til råds i og med de står i samme situation som jeg. Og jeg ved virkelig ikke om jeg er for egoistisk, men jeg er så sindsyg forelsket i hende. At min egoisme måske er okay, Ethan vil ikke fortælle det til Emma og Liam og Luna jeg tror ærligt at Liam fortæller hende det. Og Luke fortæller nok også Alison det, men jeg tvivler stadig lidt. Jeg kigger over på hende, når hun ligger der kan jeg blive tvivle om det er det bedste for hende at være sammen med mig. Jeg ved at jeg vil udsætte hende for livsfare konstant nærmest.