What is real Love?

"DU HAR INGEN SJÆL"

Victorias synsvinkel 

❌❌vigtig info nederst ❌❌

Idag er dagen. Jeg skal simpelthen hjem fra hospitalet idag og jeg kan ikke vente, udover det skal jeg hjem og tømme mit værelse. Matthew har lovet at hjælpe mig selvom jeg ar sagt at han ikke skal da vi nok kommer op og skændes. Men han insisterede på at hjælpe så ja jeg gav mig, da jeg ikke magtede at  tage disksutionen op. Jeg finder mine ting og begynder at pakke  sammen jeg glæder mig til at komme tilbage på collage. Jeg kommer på ingen måde til at savne det her hospital, jeg kan stadig godt blive svimmel hvis jeg bevæger mig for hurtigt. Men ellers har jeg det perfekt jeg går ud og tager mig et bad og finder noget tøj.

mit hår ryger altså bare op i en roddet knold da jeg ikke magter at gøre andet. Da jeg har gjort det tager jeg mine ting og pakker det ned. Jeg magter simpelthen bare ikke det fucking lorte værelse især fordi jeg har så meget lort,at i ikke vil vide det. Jeg er inde at kigge på min computer enligt må jeg ikke kigge så meget på computer og telefon da jeg jo har fået hjernerystelse. Men der var lige et manuskript jeg ikke kan lade ligge. Så jeg ender med at læse dem der ligger til mig og skrive en lang udtagelse. Da det er skrevet er klokken kun 13:30 og Matthew er på arbejde hos sin far så han kommer nok først klokken 17 og henter mig også køre vi direkte ud og pakker mit værelse ned. 

idet samme vibrere min telefon det er fra Matthew.

My boy💘 Hej baby, hvor meget har du på dit værelse?

mig- Det vil du ikke vide🤣 ej der er ret så meget, eller mine møbler skal jo nok ikke med, men der er nok et par ting eller to😘

My boy💘 perfekt kommer og henter dig 16:30😘

Mig- perfekt skat ses👌

Jeg har faktisk ikke snakket med min familie siden ja hvad er det en uges tid. Og ærligt så gider jeg heller ikke jeg magter dem ikke, jeg har grædt alt andet end rigeligt over dem så jeg skal bare videre i livet.  

Klokken er endelig 16:30 og lægerne har lige målt mit blodsukker og alt det andet de nu skal og Matthew er lige kommet "Hej skat" han går direkte over og kysser mig jeg smiler og kysser ham hurtigt "Når Victoria, nu skal du høre 7-10 dages sygemelding fra arbejde og skole, du skal helst ikke være for aktiv og du skal huske at tage de her piller da det gør du vil blive mindre svimmel. Også skal du til  kontrol her om en måned og husk nu slap af og bare lyt til din krop og du skal helst heller ikke køre bil de næste 7-10 dage okay?" Amen forhelvede jeg hader at være syg som i hader det det der med at være så afhængige af folk nej nej nej. Og nu har Matthew jo ligesom hørt det så ja han skal nok være den bedste kæreste og passe på mig, men jeg hader bare det der med at føle mig så uselvstændig. Jeg tager min taske og tager Matthew i den anden hånd også er vi dem der er smuttet, jeg kan godt mærke min nerver er uden på tøjet lige nu jeg magter ærligt ikke at skal pakke alt det sammen. "Er du okay?" Spøger Matthew og lægger hans hånd over min "Ja eller nej det føles bare underligt at skal se dem igen" Siger jeg han klemmer om min hånd og prøver at berolige mig  "Skat, det hele skal nok gå jeg skal nok hjælpe dig" Jeg smiler vi kommer hen til min adresse og jeg kan mærke knuden nede i min mave.  Jeg har fået Matthew til at blive ude i bilen da jeg ikke synes at han skal overvære mig få et gigantisk bitchflip. Så jeg trækker vejret dybt ned i maven og ringer på døren, jeg har taget mine nogle tasker med til at pakke det ned i. Min tankestrøm bliver afbrudt da min mor åbner døren, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre skal jeg kramme hende gå uden om hende hvad skal jeg ej okay det her er noget af det mest akavet i hele mit liv. "Hej mor" Siger jeg stille "Hej" Siger hun og træder tilbage så jeg kan komme ind da jeg kommer ind står Louis og fucking Mary-Kate der og ja jeg gider enligt ikke hilse på dem så jeg går oven på og går igang med at pakke.