What is real Love?

Epilog

2 år senere 

Jeg går ud i vores nye køkken som jeg virkelig elsker Evelyn sover og jeg kunne høre nogen pusle her ude jeg. betragter hende i døren min lille ballade mager hun står i slikskuffen "Madison Williams må du godt selv gå i slikskuffen?"Hun smiler det der chamerende smil, man næsten ikke kan modstå hun ligner sin far på det punkt med at charme sig ud af alt. "nej mor, men det var ikke med vilje" Jeg griner og går over til hende hun har chokolade udover det hele fingrende, tøjet og på skuffen er der små chokoladefingre "Kom her hen skat" Jeg rækker udefter hende og løfter hende op på køkkenbordet "Maddi det må du ikke det der det ved du også godt hvis du gerne vil have noget så spørg om det okay?" Hun smiler genert det der smil når man godt ved man har lavet noget man ikke må "Ja mor" Jeg smiler og tænder for vandet og kysser hende i håret hun vasker fingre og jeg rækker hende et lille håndklæde til at tørre de våde fingre af "Maddi kan du hjælpe mor med at rydde op efter dig" Hun smiler igen det der uimodståelige  smil som er så svært at modstå "Ja mor, men må jeg få saft?" Jeg smiler "Ja bagefter skat" Jeg løfter hende ned og rækker hende en klud 

"Kan du tørre det der af" Hun gøre rundt med kluden hun er ikke helt dårlig hun har fået noget af et væk "Det var flot skat" Jeg smiler og rækker ud efter hende hun går hen og giver mig en krammer "Undskyld mor" Jeg smiler hun er blevet god til at sige undskyld "Det er okay skat og tak for hjælpen ville du have et glas saftevand?" Hun nikker jeg åbner køleskabet og laver et glas saftevand til hende, "Her skat,vil du sidde inde i stuen sammen med mor?" Hun smiler og nikker hun er blevet en bestemt dame med egne meninger "Må jeg bære det?" Hun rækker udefter glasset jeg smiler "Ja, men pas på du ikke spilder" Hun tager forsigtigt glasset og bære det ind i stuen uden at spilde jeg smiler jeg kan godt glemme hvor meget hun enligt kan udrette selv. Døren åbner og jeg smiler det må være Lana jeg ville overraske Maddi med hun kom "Maddi prøv at se hvem der kommer" Hun løber ud og jeg går efter hende hendes store øjne overbeviser mig om at hun er chokeret og glad hun løber over i armene på Lana som løfter hende op og drejer hende rundt. "Hej skattemus" Maddi og Lana har et forhold som ingen andre ikke ligesom mit og Madisons forhold, men et andet meget tæt et jeg elsker de to sammen og Lana har været ude at rejse i 3 måneder. "Skal du hjem til faster Lana og sove" "Jubiiii" Jeg smiler jeg har pakket hendes ting "Maddi vil du ikke komme her over og give mig et kram" Hun smiler og løber over og giver mig et kram "Jeg elsker dig skat kan du være sød" Hun smiler hendes øjne stråler helt "Jeg elsker også dig" Jeg smelter helt og kysser hende i håret og rækker hende hendes lille taske med  hendes kanin bamse ninus og hendes tøj og dyne har Lana til hende. 

16år senere 

Idag er nok den største dag udover bryllup og fødsler idag er Maddi færdig med highschool det er jo helt vildt jeg er 38 og hun er færdig med sin highschool et er jo helt vildt. At stå her er jo vildt at have en voksen datter som langt fra er lille længere nu skal hun snart ikke bo hjemme længere, jeg har virkelig lyst til at stoppe tiden. Jeg kan mærke Matthews arme om mig "Hvad tænker du på?" Jeg smiler lidt "Tiden, for ikke så lang tid siden synes jeg hun startede i skole og nu er hun på vej på collage og flytter hjemmefra" Jeg kan mærke tårerne hun er virkelig ikke lille længere langt fra hun er en ung dame på vej ud i livet på vej til at flyve fra redden. "Men skat børn er desværre kun til låns" Jeg smiler det ved jeg godt og jeg nyder hende også når hun er sur på mig, når hun flipper ud på mig og kalder mig for den værste mor i hele verden. Prøver jeg virkelig og sige okay jeg ved hun ikke mener det, hun bliver god igen hvilket hun også gør for hun er virkelig dårlig til at være sur på Matthew og jeg i længere tid af gangen. Hun bliver god efter 10 minutter,så for vi en krammer også er alt godt jeg smiler helt jeg er så stolt af hende "Madison Williams" Siger rektor og der kommer hun ud hun for sit papir af rektor og giver ham hånden jeg græder jeg kan mærke Evelyns arme om mig "Mor hun er jo stadig dit barn bare fordi hun er gået ud af highschool betyder det ikke at hun forsvinder for jordens overflade" Jeg smiler og krammer hende hårdt "Det er rigtigt nok skat jeg tror bare ikke at jeg er klar til hun flytter hjemme fra og starter på collage"  Og det er jeg ikke på ingen måde er det virkelig 17 år siden jeg fødte den smukke unge kvinde der står der oppe er det så lang tid siden. Jeg elsker mine dejlige 4 børn de er så forskellige og ens alligevel men at en af de 4 snart flytter det bliver helt vildt mærkeligt Levi og Aiden tror jeg ikke helt endnu ved hvad de skal sige til det eller hvordan de reagere, men jeg ved de kommer til at savne hende også Evelyn især Evelyn de to har et bånd så tæt som bedsteveninder man skulle virkelig tro at de to var tvillinger, men det er de ikke de er bare søstre men Aiden og Levi er tvillinger.  De ligner hinanden så vildt meget, og de er ved at vokse mig over hovedet jeg elsker min familie ufatteligt højt men jeg ved stadig ikke hvad definitionen af What is real love? 

Slut

______________________________

Så er bogen slut hvilket er så sørgeligt sidder selv og græder over det lige nu,men hvis denne her epilog kan få 6 stemmer og 8 kommentare kommer prologen på This is real love ud idag, så stem stem og man må gerne kommentere flere gange. Hvad har været det bedste ved bogen? Og hvad glæder i jer mest til i 2?