Iced Out

5. FØRSTE TRÆNING

June Cooper

Jeg ville total lyve, hvis jeg sagde at pigerne på mit hold ikke er en flok overklasses snopper! Men jeg behøver ikke at tænke på hvad de tænker om mig, de er trods alt mine konkurrenter, så det ville intet godt komme ud af være deres venner. Det eneste de kommer til at betyde for mig er ikke andet end en flok tøser, der har den samme interesse som mig. Jeg har faktisk aldrig rigtig svunget med typer der også står på skøjter. Mine venner fra High School var alle de typer som var stik modsat mig, hvilket sikkert også kommer til at være sagen den her gang. Jeg har allerede kommer ret godt ind på min roomie, Mille Jones, selvom vores første håndsindtryk nok ikke var under begrebet perfekt, men humoristisk. Den eneste der betyder noget for mig på banen er min træner. Hende deres skal sørge for at jeg kan komme med i OL, hende der skal hjælpe mig på vej til min drøm og min fremtidige karriere. Hun hedder Kathrine og virker meget varm hjertet og imødekommende og slet ikke som nogen af de typer der er på mit hold. Heldigvis. Vi skøjter ud på isen. De andre skøjter ind på banen som om de ejer det her sted. Jeg skøjter bare. Tro det eller ej men der er stor forskel. Vi er tre nye på holdet, hvilket betyder at standarden er høj, hvilket betyder høj konkurrence. Hvilket jeg elsker!

"Jeg tænker vi starter med at se hvad i nye har at byde på, så hvad siger du til at starte June?" spørger Kathrine med venligt smil. Jeg nikker med et smil til hende. Der stod i mit optagelses brev at jeg skulle have en koreografi klar til at vise de andre på mit hold. Jeg tænkte det skulle være noget originalt som indebær noget svært og noget middel, så det ikke virker for meget som om at jeg vil show off.

Jeg skøjter midt ud på banen og hører musikken spille gennem højtalerne. Ud fra mine øjenkrog kan jeg mærke en person stirre heftigt på mig, men jeg bliver nødt til ignorer det.
Jeg starter med at skøjte en præcis halvcirkel rundt i banen og derefter starter ud med et spring op i luften hvor jeg roterer en enkelt gang med urets retning og lander elegant baglæns på højre fods ydre skæring, også kaldet en tå-loop. Jeg mærker mine skøjter skære skarpt over isen. Jeg skøjter hurtigt videre med mine arme oprejst for at vise en vis balance evne. Jeg løfter mit Venstre ben svajer på samme tid min ryg og roterer så i 8 roteringer, hvilket viser jeg er tæt på level fire, men ikke helt endnu da jeg stadig mangler at have styr på min fod teknik. Jeg stirre fokuseret op på loftet for ikke at blive svimmel. Jeg sænker mit ben og retter mit ryg til ret igen og ender af med triple Axel, hvilket viser min sværhedsgrad allerbedst. Jeg ender i en ret rygget position med armene over hovedet i det sekund musikken stopper. Jeg ved ikke hvorfor, jeg altid ender mine positioner med lukkede øjne, om det er fordi jeg er bange for folks blikke, eller om det en berolighed for mig at lukke mine øjne og drømme mig væk i min dans. Mange mener at skøjtning kun er en sport, men for mig er det så meget mere. Det er det som for mig til at overleve alle hverdagens konsekvenser. Det er det eneste sted hvor jeg føler jeg rent faktisk kan trække vejret. Det er det eneste sted jeg kan drømme mig væk fra virkeligheden nogen gange. Ikke fordi jeg ikke er glad for mit liv eller noget i den stil, men mere for at være et sted der aldrig ville kunne såre mig.

Jeg åbner mine øjne igen og ser min træner have et bredt smil spredt ud over læberne, men når man ser på de andre fra mit hold... ikke så glade. Jeg ser rundt i hallen på de tomme siddepladser, men spotter hurtigt at der er to personer der kigger på mig udover holdet og træneren. Den ene dreng stirre intens på mit krop og position. Urgh ham. Den rødhårede egocentrerede. Ham jeg også så i går sidde i en holdsport jakke. Vores blikke mødes, men det her er altså ikke en typisk romcom scene fra en film, det er virkeligheden. Jeg vinker til ham for at få ham ud af sin trance. Han ryster hurtigt på hovedet og vender sit blik til sin ven, uden som så meget at kigge på mig igen. Ikke et eneste tak, for jeg fik ham ud af hans trance... nope. Jeg ruller mine øjne og skøjter hen til min træner.