Iced Out

13. TØMMERMÆND

June Cooper

Av... ja for prutskid da. Mit hoved har aldrig gjort så ondt, som det gør nu. Jeg har det som om, der er tyve små gnomer der tramper på min hjerne, som det er en trampolin eller noget. Jeg tør ikke at åbne mine øjne. Jeg er bange for den smerte, jeg vil få, når mine øjne møder lyset. Det er en ubeskrivelig smerte, der ikke kan beskrives. Eller jo det kan beskrives, det kan beskrives, som om man har hele sin aftensmad oppe i halsen og hvis jeg åbner min mund, så ryger hele min aftensmad ud. Ja det lyder lidt som sådan jeg har det. Men jeg kan ikke ligge her hele dagen, jeg skal træne. Jeg skal ud på isen. Jeg skal af med den her tømmermænd. Jeg bliver nødt til at se smerten i øjnene. Jeg åbner mine øjne på klem og ser Luke finley ved min side. Vent, hvad? LUKE FINLEY?! Jeg sætter mig brat op. Luke FInley ligger ved min side og sover. Er der noget jeg er gået glip af? Jeg kan slet ikke huske jeg talte med ham til festen. Oh my. VI har ikke? øhm. ja. Jeg kigger straks under dynen for at se om jeg har tøj på. Thank god! Jeg har stadig undertøj på, men intet andet. Luke har også stadig sine jeans på, men ingen t-shirt. Hvilket viser hans meget flotte mave og ryg. Man ville lyve hvis man sagde Luke Finley ikke har en god mave. Ishockey gør noget godt for ham. Ej Luke Finley har set mig halvnøgen. Jeg skal bare tænke på, at det er det samme hvis han havde set mig på stranden i en bikini. Det bare godt jeg ikke tog mere tøj af... eller mistede min mødom. Lidt klog kunne jeg vel godt finde ud af at være, når jeg var fuld. Jeg har fundet ud af at alkohol ikke lige er mig... er helt klart ikke min foretrukne side. Luke har sin ene arm rundt om mit liv. Hvordan skal jeg komme væk herfra, uden jeg vækker ham? Det er jo umuligt, kommer an på om han er en tung sover eller en let. Jeg skal væk herfra uden han bliver vækket. Jeg kan ikke klare at se ham i øjnene efter, hvor fuld jeg sikkert var i går. Jeg ser over på Milles seng, for at være sikker på, at hun ikke ser det her. Jeg vil helst ikke have at nogen finder ud af jeg har sovet i samme seng som Luke Finley. Den største manwhore og hothole på mucking Briar!

Jeg sætter mig forsigtigt op og tager forsigtigt mit lagen af mig og Luke. Jaer, vi har delt samme lagen. Jeg har virkelig været fuld, sådan blow your mind fuld... siden det er kommet til at ske. I et enkelt hop, hopper jeg elegant over Luke. Eller så elegant man nu kan, når man er bagstiv. Det hop spinder helt ned til min mave, der gør at jeg ikke kan holde min aftensmad nede længere. Jeg spurter forsigtigt mod toilettet. Jeg sætter mig på knæ slår brattet op lader mit opkast ryge ud af mig. Ad. Jeg drikker aldrig igen...som i ALDRIG. Eller måske drikker jeg igen, men ikke så meget på så kort tid. Jeg får kastet resten af alkoholen der er tilbage i mig op. Ad. Selve smagen af kun alkohol kan jeg stadig smage på tippen af min tunge. Bradr. Hvorfor var det jeg tænkte det ville være en smart ide at lytte til Mille og Blue? Jeg tørre mig om min mund og går ind i værelset igen. Luke sover stadig, hvilket er godt. Jeg pakker noget træningstøj og mine skøjter og putter det alt sammen ned i en taske. Jeg tager en baggie t-shirt på og hopper ned i et par hvide jeans. Jeg tager mine nøgler og ser en sidste gang i retningen af en sovende Luke. Er det underligt, at jeg synes, han er nuttet, når han sover? For det er han virkelig. Jeg lukker døren og går mod hallen.

❄️ ❄️ ❄️

Ahhhh det her føles godt... Den perfekte medicin mod tømmermænd... den kolde luft fra skøjtehallen. Jeg strammer mine skøjter en sidste gang, inden jeg bevæger mig ud på isen. Okay jeg har det stadig sygt dårligt, men der er intet der kan holde mig fra banen og min træning. Min træning kommer jeg aldrig til at misse. Jeg træner selv på min fødselsdag og juleaftensdag... jeg tror næsten ikke der har været en eneste dag hvor jeg ikke har været på banen for at træne. Andet end når mine forældre har låst mig inde i huset, fordi jeg har været syg og nægtede at skippe træning på grund af en lille forkølelse med 40 i feber. Okay det var måske ikke en lille forkølelse. Jeg tager min hoodie af og laver nogle piruetter ind på banen. Det er det gode ved at komme tidligt, så har man hele banen for sig selv. Der er ingen der lige så dedikeret som mig, at de orker at stå op kl 5:30 hver morgen for at være på banen kl 6. Ja I know. Det er sygt. Jeg kan bare godt lide at kæmpe ekstra hårdt for det jeg drømmer om. Mange tror jeg er et naturtalent som ikke træner mig til mine førstepladser, men jeg træner. Jeg træner blod, sved og tåre, som man nu siger. Jeg er vel bare dedikeret. Det samme med skolen. Jeg har altid været skod til matematik, men efter jeg trænede på det hver aften, så endte jeg med mit A til afgangs prøve i mit senior år af High school. Folk tror jeg er så perfekt, men jeg gemmer ikke alle mine fejl. Nej jeg er bare bedre til at gemme dem end andre, og derfor tror de jeg er sådan en perfekt lille skøjteprinsesse, som ikke behøver at kæmpe for noget her i livet. Jeg kom på Briar med scholarship, ikke fordi mine forældre betalte mig til Briar. Nej jeg er nået her til, fordi jeg har kæmpet min vej hertil, uden smutveje. Jeg er ikke perfekt og der er der ingen der er. Alle har deres problemer. Alle har deres fejl. De var det min søster fortalte mig en gang, da jeg fik min første andenplads i kunst skøjtning. Hun sagde at placeringer er ikke alt... men for mig er det. Jeg er nok det man kalder en perfektionist. At jeg får A i alle mine fag, undtagen for fransk, men fransk er også bare et sprog, der opfundet fordi der skulle være et eller andet sprog, der var tæt på volapyk, og det er fransk. Jeg ved heller hvorfor jeg valgte det sprog... nok som alle andre; ejjj det lyder smukt! Det kunne jeg tænke mig at lære!
Nu synes jeg det er en af de største fejl ever. Jeg skulle have valgt spansk.
Jeg laver nogle øvelser. Double spring. Begynder med alle tre basispositioner og laver derefter 6 rotationer på hver fod og prøver at holde det, så godt jeg kan i rotationer, men det er umuligt, da jeg har stærkt tømmermænd! Jeg stopper mine rotationer inden det ender med jeg falder om eller kaster op midt ude på banen. Jeg drejer rundt på min skøjter og opdager, at jeg ikke er alene så meget mere... oh pindsvin altså. Det kan jeg slet ikke overskue lige nu. Han står ude på sidelinjen med sin trænings taske i den ene hånd og har sine skøjter i den anden. Luke Finley. Hvor er jeg egentlig også dum... Selvfølgelig står han også tidligt op for at træne. Han er jo god. Alle de gode det er dem der træner deres røv i laser. Det bare godt jeg står endnu tidligere op end ham. Så har jeg banen for mig selv i en time ekstra. Tænk at tiden er gået så hurtig, jeg har allerede været her en time. Luke har et skævt smil på. Prut altså. Han ved noget. Han ved hvor fuld jeg var i går...håber bare ikke jeg gjorde noget pinligt eller noget jeg vil fortryde... men sååå fuld var jeg vel heller ikke. Jeg kan bare ikke huske så meget. Mit blik møder hans. Okay. Han ved noget. Nok ikke noget jeg ville kunne lide.

Jeg synes det er en underlig tid vi lever i. En virus er brudt ud... COVID-19. Der findes stadig voldsom racisme i den her verden... Verden brænder og jeg er i gang med at skrive den mest kedeligste opgave i hele verden. Ik glæd jer til 1.g af gym! Bradr.
Og jeg ved ikke hvorfor jeg kom på alle de der tanker lige nu hahah sorry! Er i gang med at skrive en tale til engelsk hvor jeg skriver om racisme, så det er nok derfor jeg begynder at tænke så meget over det, og alt det der med George Floyd men håber i alle har det godt og holder ud og er glade for at være tilbage i skole igen, hvis i er det.
Og ja her var der endnu et afsnit!
Oooog jeg har lavet en Instagram hvor jeg fremover vil poste lidt af det hele, noget omkring hvornår jeg poster og hvor langt jeg er med at skrive og hvis folk synes det kunne være fedt kunne jeg lave nogle bog anmeldelser! Btw den hedder xxjoxyoxx!