Den smukke perfekte kunstskøjteløber June Cooper har hele sit liv, haft drømmen om at komme på Briar University. Hendes største håb er at en dag udleve drømmen om at blive professionel skøjteløber. Hun får A i alle sine fag undtagen i fransk, fordi...
"I er virkelig gode til det I gør" soger Alex, som i dag har overværer vores kamp. Han spiller ikke selv ishockey, men mere football. Hans første dag på Briar starter i morgen, hvor i dag har bare været at gå rundt at se området. Jeg fin af vide af min far han ville komme. Han er gode venner med hans forældre. Hvilket er en underlig sammensætning. Hans forældre er læger og min far er gammel kendt ishockey spiller. Ikke det normale match. Andet de begge tjener kassen. Jeg fik af vide jeg skulle give ham en god velkomst, men det er lidt svært. Især når det første han gør er at nedstirre June. Han skal ikke stirre på June. Ikke engang kig på hende. Hun er langt over hans standard. Han virker cool nok. Der er bare noget han holder hemmeligt. Hvorfor ville han skifte fra et legat College og over til her? Briar er godt, hvis man altså vil noget inden for sport. Hans gamle College er hare bedre indenfor football. Så jeg kan ikke se meningen med det her. "Kender i nogle gode spise steder?" spørger Alex på os begge, når vi har fået skiftet fra vores trænings tøj til noget normalt tøj. Jeg trækker på skuldrene, fordi jeg ikke føler mig særlig snaksaglig i dag. Jeg føler mere for ikke at være sammen med Alex. Måske ond tanke, men tanken om at jeg gør som min far siger lige nu... giver mig kvalme. Matt ser undrende på mig og vender sin opmærksomhed mod Alex. "Ja der er en rigtig diner, der hedder Joes Diner. Jeg ringer lige til Oliver og siger vi tager derhen og spiser" siger Matt og ser stadig forvirret mod mig, der ser fraværende lige ud i luften. Jeg kunne ikke spise en stor fed burger lige nu. Jeg føler ikke rigtig for så meget. Jeg ser op på Alex, der ser lidt rundt for at undgå den akavede stemning. "Kom" siger jeg og nikker med hoved til at han skal følge efter mig. "Vi tager min bil" siger jeg og sætter mig ind i bilen. Matt og Alex kommer ind bagefter. Matt på forsædet og Alex på bagsædet. "Fik du fat på Oliver" siger jeg og barker ud af parkeringspladsen. "Ja, men tror han tager Blue med" siger Matt. Jeg sukker og ser træt ud på vejen. Det er spørgsmål om sekunder før de tør at blotte deres følelser for hinanden og gør det officielt. Hvor svært kan det være? Bare sig hvad man føler.
❄️❄️❄️
"Har I kørt i sneglefart? Vi tog afsted fem minutter efter du ringede" siger Oliver så snart vi har trådt ud af bilen. "Årh hold kæft vi kørte bare langsomt fordi vi regnede med at i lige skulle gøre noget færdigt i var i gang med" siger Matt og peger på Oliver der har armen om Blues skuldre. Blue ser upåvirket af Matts joke og gaber. Der er en der ikke har fået sovet meget i nat. Er det Olivers sweatshirt hun har på? Hvorfor ville han låne hende den? Jeg må for fanden ikke engang låne den. Blue ser forvirret op på Alex, der står ved vores side. "Alex, det her Oliver Davenport vores roomate og hans øh... veninde Blue Moore. Oliver og Blue det her Alex... hvad var det nu du hed til efternavn?" "Darwin" "What ligesom ham der havde den der abe teori?" spørger Oliver forbløffet. "Haha ja det er det vel" siger han og trækker op skuldrene. Blue ser forvirret på ham. Alex ser undrende på hende. Kender de hinanden? "Alex.. Darwin" siger Blue tænkende og ligner en der prøver at lede sine tanker igennem. Hun nikker videre imens vi går mid Joes Diner. Gennem ruden kan jeg genkende noget lyst hår. Matt kommer op ved min side. "Hvorfor smiler du?" spørger han og ser på mig som om jeg er syg. Smiler jeg? Jeg skynder mig at få mit kolde udtryk på igen. "Jeg smilte bare ved tanken om at smadre the Sharks i næste uge" siger jeg og går med lange skridt mod døren ind til dineren. Jeg åbner den og kan allerede høre Junes stemme. Og Milles. Hun er ikke alene. Jeg er ikke fan af Mille Jones. Hun fylder for meget med hendes lidt af en diva persona. Jeg tror hvis jeg deler den holdning med June, er som luft for hende. Jeg skal til at sige hej, men bliver stoppet af June der svarer Mille bestemt på et eller andet. "Jeg har ikke Luke" Vent... det var mit navn. Hvad taler de om? Har mig? Huh. "Gu har du så" siger Mille og har stadig ikke set at fire store drenge og hendes bedste veninde er trådt ind ad døren. "Hvem har mig?" spørger jeg og bryder samtalen. De ser begge chokeret op på mig. Junes øjne møder mine imens hun kigger bag mig og ser derefter undersøgende på Mille. Mille... hun ser skræmt bag mig. Hun synker nærmest ned i sædet. Jeg vender mig om for at se hvor deres blikke fokusere hen. Alex. Hvorfor ham? Ja han er en flot fyr som mange piger på College kigger efter, men så er den heller ikke længere. "Mille" siger Alex og smiler prøvende. June ser chokeret op Alex. Hvorfor er det så chokerende at han kan udtale Milles navn. Gess. Jeg ser på Matt, der ser forvirret mellem Mille og Alex. Vent... har de mødt hinanden før? Nej. Hvordan? Jeg ser ned på June for st se om hun har en ide. Hun ser mere forvirret og ser bekymret på Mille. "Jeg skal liiige på toilettet" siger Mille og rejser brat fra sit sæde. Alex ser helt hvid ud i hovedet og følger efter Mille. Vi ser alle efter dem. Jeg som den første vender tilbage til situationen. Jeg ser ned på June. "Ryk" beordre jeg og med et nik mod June. Hun ser stadig lidt lamslået af situationen og ser forvirret på mig. Hun ned ad sig selv og ved hendes side. Hun rykker stille et hak til siden så jeg kan side ved pladsen ved siden af hende. Jeg sætter mig ved hendes side. Jeg lægger en arm om hendes skuldre uden at tænke videre over det. Matt ser undrende tilbage og hen på os. Han sætter sig der hvor Mille sad før. Efterfølgende sætter Oliver og Blue en på hver side. Blue ved Matt og Oliver ved mig. "Hvad skete der lige der?" spørger Matt og åbner menu kortet. "Ja det var lidt underligt" istemmer Oliver sig enig, imens han holder sit blik på Blue, der er som et forstenet statue. "Jeg håber hun er okay, hun så ikke så glad ud ved synet af han den nye" siger June og ser bekymret tilbage. "Det kan man ikke ligefrem sige nej" siger Matt med sit blik klistret til menu kortet. "Hej" Vores blikke vender sig alle mod servitricen der står med et stort smil. Hun står klar med blok. Hun ser rundt på os alle og stopper ved mig. Hun ser lykkeligt på mig. Jeg ser rundt på de andre for at se om de hvad hun smiler så lykkeligt over. Hun bliver ved med at kun se på mig. "Øhm jeg ved ikke hvad jeg skal have endnu" siger jeg koldt og vender mit blik mod menukortet. "Luke, Luke Finley" siger hub glad. "Ja smukke det er hans navn, vil du have mit?" spørger Matt og smiler flirtende, selvom han langt fra er interesseret i hende. Når Matt rigtig kan lide en, gør han ikke noget ved det. Han glor på hende fra afstand. Venter på hun kommer til ham. Det der er en ren joke. Servitricen for røde kinder og ser ned i sin notesbog. Junes krop er stiv. Hun er som et stift bræt under min arm. Jeg ser ned på hende. Hun har koldt udtryk i ansigtet. Jeg sender hende et spørgende blik. Hun tager fat i min hånd og kaster min arm af sig. "Hmm?" mumler jeg lavt og ser på hende. Hun ignorer mig. "Kan du ikke huske mig?" spørger servitricen. Jeg ser op på hende. "Hvad?" "Kan du ikke huske mig Luke?" spørger hun og retter sin ryg en smule fornærmet. "Burde jeg kunne huske dig?" "Jacksons fest? Dit hold havde lige vundet en kamp" siger hun ledende. Jeg må ligne et stort spørgsmålstegn lige nu. "Det var sommer?" "Vi gjorde det i poolen?" "Gjorde hvad?" Spørger jeg for tyvende gang forvirret. Hun smiler lidt og for røde kinder. Åh. Har jeg? Har vi? Oh fuck. Jeg ser kort ned på June. Hun stirre koldt lige ud. "Jeg skal bare have en double Joe og en cola zero" siger jeg med er nik. Hun forvirret på mig. Jeg tror jeg kan huske hende lidt nu. Det skal ikke nævnes højt hvad vi har lavet sammen. Det skal graves ned og glemmes. "Hvad med jer andre?" spørger hun og smiler stift rundt. "Samme for mig" Vi vender alle vores ansigter mod Mille der står med et tårn bag sig. Alex. Jeg prøver at vurdere ud fra deres ansigtsudtryk hvordan stemningen kommer til st blive... men jeg kan ikke læse det fra Milles og Alex... han ser ned i jorden. Mille ser på mig og derefter surt på Matt. "Du sidder på min plads" siger hun og krydser sine arme. "Kan du ikke bare side ved siden af?" spørger Matt og nikker ved siden af. Matt ser forvirret på mig fri at se om jeg fatter hvad fuck der sker. "Jeg har en bedre ide" siger Mille med udspekuleret smil. June og jeg sidder som to stumme personer og observerer det hele foran os. Mille rykker først ind ved siden af Matt og sætter sig derefter op på hans skød. Jeg prøver ikke at tabe kæben, men Mille og Matt har aldrig lavet noget og ingen af den har vist nogen form for interesse for hinanden. June begynder at få et hoster anfald ig ser på sammen tid chokeret på dem. "Kan du ikke lige hente et glas vand til hende?" spørger jeg servitricen der stadig bare står og glor på mig. Hun ser ned på June og går derefter op bag hendes disc. Hun kommer tilbage efter to sekunder med et glas vand, jeg tager imod det og rækker det til hende. Hun sluger langsomt noget og nikker med et helt rødt ansigt et hun er okay. Mille ser også en smule bekymret på June, men June skynder sig at forsikre at alt er helt okay. Mille ser op Alex der stadig ser neutralt på Mille. Han ser hverken sur eller glad ud. Kan de ikke bare sætte sig ned og gemme deres teenagedrama til senere? "Alex, skal du ikke side ned?" spørger Mille og smiler med et blik der næsten ser djævelsk ud. Hun er også Kinda en djævel hvis du spørger mig. Alex spænder sin kæbe og sætter sig ved siden af. Matt sender et alarmerende blik mod. Jeg sender et forvirret et mod ham. Han nikker sit hovedet mod Mille og ser anstrengende tilbage på mig. Åh. Han vil have hende af ham? Men hvorfor? Matt er ikke gay. Han er single, det der er en hver drenge drøm. Kommer an på... har han allerede en kæreste? Nej. Han ville da sige så noget... eller ikke. Jeg har ikke spurgt. Det er heller ikke fordi jeg går og tænker sp meget over mine venners kærligheds liv. Jeg rømmer mig og ser tilbage på Mille som nu taler entusiastisk og lader som om ingen andre er til stede.
"Øhm Mille, burde du ikke side på en plads så Matt kan spise når maden kommer?" spørger jeg laver et nik over hendes såkaldte sidde plads på Matts lår. "Hvorfor? Er du misundelig over det ikke er dit lår?" spørger hun og løfter et øjenbryn. Jeg ser forvirret på hende og ser irriteret hen på Matt. Det er det man for når man prøver at hjælpe sin ven. "Jaer nej, det var mig der fik ham til at sige det, jeg vil bare gerne kunne æde min burger ordentligt kommer" siger Matt med hans ellers så høflige måde at sige det på, så ingen pige vil tage det som en fornærmelse. Mille smiler blot og rejser sig op. "Kan jeg sidde på dit skød June?" spørger Mille og har nu officielt spurgt alle i det her lokale om hun kan sidde på ens skød, undtagen Alex. Der er et eller andet uklart mellem dem. De kender hinanden det er klart. Ingen af dem nævner hvor de kender hinanden fra. "Du kan sidde ved siden af mig, Luke kan du lige rykke lidt mere ind?" spørger June og ser for første gang hen på mig siden hun har sat sig ned. Jeg nikker og rykker mig længere ind. June rykker sig helt tæt på så siden af hendes lår presses mod mit. Jeg ser kort ned og retter mit blik op på hende. Hun ser også ned på vores ben. Jeg smiler svagt så det kun er hende som ser mit smil. Jeg lader min hånd glide ned på hendes lår og løfter blidt hendes lår så det ligger oven på mit. Mille sætter sig ved siden at June og jeg skynder mig at tage min hånd væk. Jeg ser på Alex der stirre på Mille. Jeg gad godt at vide hvad der sker mellem dem. Det er et stort mysterie. Jeg kan se på June at hun er ved st dø af nysgerrighed, men venter til at hende og Mille er alene. En anden servitrice kommer med vores mad og hende den anden er ved et andet bord. Jeg ser tilfreds ned på min store burger og jeg ser til min side hvor June sidder og stikker til sin salat. Jeg ser op og ser at alle andre også har bestilt en lige så stor burger. June bider i sin læbe og og ser trist på min burger. "Vil du have noget?" spørger jeg og bider i min læbe for ikke at grine. Hun ser endnu mere trist ned på min burger. Hun ser dramatisk væk fra den og op på mig. "Jeg er så mega prutte træt af den her trænings kost" siger hun surmuler med hendes mund. "Drop den" siger jeg og skubber min burger mod hende. "Jaaa drop deeen" siger Mille entusiastisk. June ser tvivlene på den. Hendes hænder bevæger sig langsomt hen mod burgeren. Hun stopper op og ser på mig kort. "Du er en meget meget ond person, Luke Finley" siger hun og tager burgeren op og tager en stor bid af. Fuck det om folk kan se jeg smiler. Jeg kan ikke lade være med at smile bredt af hendes øjne der ligner hun er himmelen ved smagen af burgeren. "Oh My...." mumler hun imens hun gumler på burgeren. Hun lægger den fra sig og ser hen på mig. Hun ser ned på min mund og smiler selv stort. Hun bider i sine underlæbe og lader sin hånd stryge over mit lår og lader den ligge der. Jeg ser overrasket på hende, men hun er allerede bevæget sig tilbage til en samtale med Mille. Jeg ser lige frem hvor Matt ser på mig med et løftet bryn. Ja... det er ikke godt det her.
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Sorry jeg først har lagt et episode ud nuuu, men jar været gang i med et nyt projekt. Men fik lige tid nu så her er der et afsniiiit. Er der nogle som også er sendt hjem pga. Corona? Jeg er... jeg er allerede træt af det.
