Iced Out

25. TRIPPEL AXEL

June Cooper

Jeg lader min finger strejfe blidt mine læber. Jeg cirkler igen mine fingre hen mod mine læber. Hans læber har været i mine tanker lige siden. Bare rolig intet andet skete. Vi kyssede. Et hedt et af slagsen. Jeg har kysset en dreng før... men kun en gang før. Det kys fik mig lyst til aldrig nogensinde at kysse nogen igen. Luke... gav mig ikke det indtryk. Han gør mig afhængig af hans læber. Mine hjerne kan heller ikke tænke på andet, hvilket er er dumt, fordi jeg skal have mit hovedet fokuseret på min træning og kunstskøjtning. Alt andet er lige meget lige nu.

Jeg smider det sidste tøj, som jeg skal have med hjem og få byttet med noget andet der hjemme. Jeg er ved at få pakket alt, hvad jeg skal bruge. Mille er allerede taget afsted fordi hun skulle nå et tidligt fly til LA. Hun klagede meget om det på vejen hjem fra festen. Jeg forstår hende godt, men jeg glæder mig også til at se min familie. Jonas og Gill... jeg savner dem virkelig, kan jeg mærke.
Jeg skal også nå ned og træne inden Gill henter mig i bil. Ja jeg ved det. Jeg har en fantastisk søster. Jeg tror også Jonas er med i bilen, hvilket bare fedt. Jeg hader at tage tog og flyvere, så at blive hentet i bil er en gave. Jeg tror lidt, jeg har højde skræk for at være ærlig, hvilket er underligt, da jeg springer rundt i luften når jeg er på isen.
Jeg kommer til at savne Briar, selvom det ikke er lang tid jeg skal være væk. Jeg skal bare hjem til thanskgiving også er det tilbage til den gode gamle routine, med mig der skal hoppe i Milles seng for at få hende ud af sengen om morgenen.
Jeg lyner min kuffert og stiller den over til de andre ting. Jeg tager min trænings taske og smutter ned mod omklædnings rummene i hallen.

❄️ ❄️ ❄️

Jeg glemmer hver gang hvor svært det er at få min trænings uniformen på om morgenen, fordi man er så prutte træt. Jeg ender med at få den stramme dragt smørret over mig. Jeg venter med mine skøjter, til jeg er ude i hallen. Jeg åbner døren og mærker straks kulden fra hallen ramme mig. Jeg tager luften til mig og ser, at jeg selvfølgelig ikke er den eneste. Den her gang er det bare anderledes. Luke. Jeg ser på ham anderledes. Det burde jeg ikke. Se det er derfor jeg ikke burde have noget som helst at gøre med drenge! De opfylder ens hjerne selvom det bare var et kys. Jeg burde ikke tænke over det. Det bare to læber der rør hinanden. Og to tunger, men det er en mindre detalje. Værste af det hele er, at vi ikke er de eneste der kender til det kys. Blue så det. Hun har sikkert sagt det videre. Selvom jeg håber hun ikke har. Jeg vil ikke være endnu af Luke's hundredevis af piger. Jeg tror heller ikke Luke vil have det offentlig gjort, at vi har kysset. Han rør jo ikke freshmans. Det var meget vigtig at han fik gjort det klart, men det var ham der kyssede mig ikke omvendt. Jeg kan godt styre mine behov.
Luke skøjter koncentreret rundt med sin puck. Han har ikke opdaget, at jeg er her endnu. Jeg sætter mine ting på bænken tættest på indgangen banen. Jeg binder fraværende mine skøjter på, imens jeg ser nøje efter hans drejninger og hans første skridt til tilløb. Jeg ved ikke, hvorfor han mener, han har så desperat brug for min hjælp? Han kan det hele til perfektion. Jeg kom bare med hans drejning for at irritere ham. Det var ikke fordi den var helt galt, det gjorde ham bare endnu bedre.
Jeg træder ud på isen og Luke vender sig om for at se hvem det er. Han nikker kort og virker ikke overrasket over, at jeg er her. Han vender koncentreret tilbage til sine skud. Hej med dig Luke, som jeg kyssede for under 24 timer siden.

I dag skal jeg have øvet lidt på min spiralsekvens, da den ikke helt sidder som den skal. Problemet er også at jeg måske er en smule bange for den. Jeg ved godt, jeg ikke burde være så bange, ligesom når jeg kaver en tripple Axel. Jeg har set mange ulykker med en tripple Axel. Nogle værre end andre. Jeg hørte om en der endda døde af det. Jep voldsomt. Det er nok en af de mange grunde, hvorfor min far ikke er vild med at det lige netop for kunstskøjtning jeg faldt for. Men han støtter mig på trods af hans angst for mig der kommer til skade. Men for at være ærlig... man kan jo komme til skade i hvilken som helst sport, nogle værre end andre. Første gang jeg fortalte min forrige træner at jeg ville lære en tripple Axel, skød hun det straks ned og mente det var alt for tidligt, men jeg kedede mig, jeg havde brug for noget nyt. Noget hvor folk beundrede mit talent. Noget som mange har svært ved. Jeg søgte på YouTube video og læste i bøger om hvordan teknikken var til en tripple Axel. Jeg øvede det i smug indtil den dag jeg viste det foran min træner og lykkes med det. Hun var en blanding af målløshed og vrede. Hun var sur over at jeg havde trodset hende, men tænkte på samme tid hvor mange første pladser jeg kun få skovlet i mig hvis jeg lavede en tripple Axel til konkurrencer.