Iced Out

31. HUNKATTE

June Cooper

"Hvorfor gik jeg med til det her igen?" spørger Mille og ser beklagende op på mig.
"Fordi du gerne ville tabe din thanksgiving kilo, ikke at der er noget at tabe, men ja" siger jeg og sætter farten lidt op. Vi er stået tidligt op i dag for at tage ud at løbe inden skolen starter kl 9. Mille har talt hele dagen i går om, hvordan hun gerne ville være mere aktiv med sin kondi. Selvom hun danser og har en rimelig god en i forvejen. Vi løber rundt campus for at få en frisk start på dagen. For mit vedkommende er det også for at lufte mine tanker lidt. Eller rettere sagt. Jeg skal lufte mine tanker fra Luke. Han var underlig i går. I det ene øjeblik lå jeg trygt op ad ham i en varm bil, det andet for han en af hans holdspillere til at hjælpe mig med at få mine tunge taske op. Det endte med jeg sagde at det var fint at Gill bare kunne hjælpe mig... men det var Gill ikke med på. Hendes svar var... akavet for mit vedkommende. "Nej... du har pakket mere end hvad en elefant vejer, jeg kan ikke bære det der"
Jacob kiggede på os og afventede et svar. Det endte med han hjalp mig.

Uden at have lagt mærke til det har jeg sat min fart op på fuld fart. Jeg ser til min side og ser Mille komme haltende efter. Jeg stopper op og venter på hende. Hun kommer forpustende hen til mig. Hun stopper forpustet op og ser med et dræberblik på mig.
"Jeg er altså ikke en atlet lige som dig!" siger hun imens hun trækker hårdt efter vejret.
"Undskyld... lad os holde en pause" siger jeg og sætter mig på en bænk. Vi sidder begge og får vejret i stilhed. Mille har lagt mærke til min fraværende tilstand, men har ikke kommenteret på det endnu. Jeg håber heller ikke hun gør. Hun ser tænkende på mig.
"Hvordan var at være hjemme igen?" spørger jeg og får hende på andre tanker. Hun ser pludselig helt vildt glad ud.
"Skønt... virkelig skønt"
"Så du ham du ikke ville se?" spørger jeg og smiler over hendes tilfredse ansigt. Hun ser på mig smiler halvt men ser derefter ned på sine fødder.
"Jah... men det var ikke et glædes syn... vi talte overhovedet ikke sammen på noget tidpunkt" siger hun og bider i sin underlæbe.
"Hvad var det så der var så skønt?" spørger jeg og håber jeg kan få hende på gode tanker. Mille er privat, men på samme tid også meget åben. Nogle ting ved hende, vil forblive et mysterie, men andre ting vil hele verden komme til at vide.
"Min familie... hele min familie. Det var skønt at se dem. Nogen af dem er blevet store" siger hun og smiler stort, imens hun ser på en lille dreng gå med sin mor forbi.
"Hvordan er det muligt at de brødre er blevet større? Er de ikke begge et bjerg allerede?" spørger jeg dybt forundret. Hun griner lidt og ser på mig. Først her er det gået op for mig at en tåre strømmer ned ad hendes kinder.
"Leo er stadig et tårn og Jake er blevet lidt højere, men er stadig ikke ligeså høj som Leo"
"Hvem er så blevet større?" spørger jeg og ser forvirret på hende. Hende forældre kan da ikke have blevet større?
"Min fætter. Han er under et år gammel og han blevet større. Det går så hurtigt" siger hun og drømmer sig lidt væk. Vi sidder begge og kigger ud over den grønne park, der svøber Briar ind.
"Hvordan var din ferie?" spørger Mille pludselig og ser med et udspekuleret blik.
"Den var okay" siger jeg og ser lidt rundt og undviger hendes blik.
"Okay? Hvordan kan den kun have været okay?" spørger Mille og ser på mig et løftet bryn. Jeg trækker på skuldrene. Jeg rejser mig brat op og hopper lidt på stedet.
"Skal vi komme videre?" spørger jeg frisk og begynder at løbe, imens jeg kan høre Mille jamre bag mig. Hun kommer løbende op ved siden af mig,
"Du ved... der går rygter rundt på College" siger hun imens hun forpustet følger trop.
"Rygter skal man ikke lytte til" siger jeg og sparker mine ben endnu mere op af.
"Nå ikke? Der går ellers mange forskellige i omløb, der omhandler dig" siger hun, hvilket for mig til at stoppe brat. Jeg ser chokeret på hende.
"Mig? Hvad? Hvornår? Hvorfor?" spørger jeg og ser skrækslagent på Mille.
"Du mangler stadig 4 h'er så har du ramt alle de 7 h'er" siger Mille som en skolelærer. Jeg rullerøjne og forventer hun stopper fjollerriet og tager der her seriøst.
"Hvilke rygter Mille?"
"Dig og Luke. Rygterne går på at i har brugt ferien sammen. Andre rygter omhandler at du har et dobbeltspil på Jacob og Luke, og et helt tredje er et rygte om at dig, Luke og Jacob har haft en trekant kørende" siger Mille og ser tænkende over den sidste. Jeg ser forfærdet på Mille. Seriøst? Hvorfor spreder rygter sig så hurtigt? Har folk ikke andet at tage sig til? Og den sidste var bare direkte klam. Folk har det virkelig med at overfortolke.
"Ew!"
"Hvad? Jeg dømmer ikke, hvis det er rigtigt, nogen kan bedre lide at være med mere end to når det er" siger Mille med et skuldertræk. Jeg ruller øjne og sætter farten lidt op. Så hurtigt hun ikke kan følge med.
"HEY!" Råber Mille chokeret.
"Det er ikke fair det der!"
Et smil breder sig på min læber. Jeg stopper op og vender mig mod Mille.
Imens jeg venter på Mille, kommer Lily fra mit fransk hold løbende fra den modsatte vej. Jeg smiler venligt til hende. Hun ser rigtig morgenfrisk ud. Hun tager musikken ud af ørene og rækker ud efter et kram.
"Hej" siger hun frisk.
"Hej, er du også ude at få morgens løbetur?" spørger jeg og retter mit blik mod hendes mondering. Mille kommer op til os. Hun stopper op og lader en hånd lande på min skulder, så hun har noget at støtte sig op af. Jeg griner let imens Mille for vejret.
"Ja, det kan vel sige det samme om jer" siger Lily og ser med et spidst blik mod Mille. Mille retter sig op og ser med smalle øjne på Lily. Jeg ser akavet imellem dem, der har en stirre konkurrence i gang. Jeg gætter på de ikke er store fans af hinanden? Mille gemmer i hvert fald ikke hendes had til Lily og det samme den anden vej. Jeg rømmer mig akavet.
"Så Lily har du haft en god ferie?" spørger jeg og smiler stift til hende. Hvorfor ender jeg i sådan nogle situationer?
"Dejlig, skøn. Det har virkelig været rart at være hjemme hos familien" siger hun og slipper sit blik fra Mille og hen på mig. Jeg nikker og smiler, imens hun fortæller om hvad hun har lavet i ferien.
"Hvad med dig? Har du trænet hele ferien?" spørger Lily og griner over mit engagement i at træne. Jeg når lige at åbne munden inden Mille træder frem.
"Nej, har du ikke hørt rygterne? hun har brugt ferien sammen med Luke Finley" siger Mille med et selvtilfreds smil. Mille krydser sine arme overkors og smiler stort. Jeg ser chokeret på Mille. Hvordan ved hun det? Hun har kun hørt rygter. Ikke fakta. Jeg sender Mille et advarende blik, men hun ligger ikke mærke til det, da hun har alt for travlt med at have en bitch/stirre konkurrence i gang. Lily ser over på mig med et sukkersødt smil.
"Når... jeg vidste ikke at i var sammen" siger Lily og ser undrende på mig. Jeg skal til nægte, men Mille griner og tager min opmærksomhed.
"Seriøst? Hvordan har du ikke lagt mærke til det? De er skolen mest hotte tale emne!" siger Mille en smule overdrevet. Det er ikke helt rigtig. Hvorfor er jeg her overhovedet? Det virker ikke til at min eksistens har forskel på deres samtale.
"Næh jeg har hørt rygterne, men ikke at de direkte var sammen, men du ved da godt Luke ikke er noget kæreste materiale" siger Lily med et løftet bryn og ser bebrejdende på mig.
"Og hvorfor så ikke Lily Green?" spørger Mille og udtaler Lilys navn som om det var det rene gift.
"Han gør sig ikke i forhold, han kan lide have flere muligheder, hvis du ved hvad jeg mener" siger Lily og ruller øjne.
"Vi er heller ikke sammen, han holdt bare thanksgiving hos min familie, fordi han ikke skulle noget selv. Vi er bare venner" siger jeg og prøver ihærdigt at berolige de her to hunkatte, inden de river hinanden til plukfisk. Jeg ser skræmt imellem dem.
"Det var godt. I passer heller ikke rigtig sammen, I er jo som to modsætninger" siger Lily med et grin. Jeg nikker akavet og ser på Mille, for at tjekke om hun er ved at freacke fuldkommen ud.
"Hvem ville Luke så passe med? Hvis det ikke er June? Fordi så vidt jeg ved burde modsætninger passe perfekt sammen" siger Mille og træder et skridt tættere på Lily. Lily griner let, imens hun ser ned på Mille, der er et halvt hoved laver end hende.
"En der har den samme indstilling til forhold som ham selv selvfølgelig" siger Lily med et skuldertræk. Jeg tror aldrig, jeg har set den her side af Lily før. Jeg har bestemt set den med Mille før. Mange gange. Hun viser sen side så snart der er noget der er uretfærdigt. En dag var hun oppe og skændes med et pizzabund, fordi der stod på menuen at der ville være paprika på hendes pizza og det hun fik var altså peberfrugt... såh. Men er det ikke det samme?
"Jeg tror mig og Mille skal til at komme hjem inden vi skal til time" siger jeg nervøst og trækker min telefon op og tjekker tiden.
"Ja det må jeg vel også hellere" siger Lily og lunter lige så stille af sted. Hun smiler kort til mig og ignorer Milles eksistens. Jeg ser hen på Mille med et forvirret blik.
"Hvad handlede det lige om?"
"Jeg kan bare ikke lide Lily Green"
"Hvorfor ikke?"
"Hun er en slange, det hvad hun er" siger Mille med en ret ryg og begynder at lunte tilbage. Jeg tror ikke jeg skal stille spørgsmål ved den kommentar...

❄️ ❄️ ❄️

Kemi. Det føles som flere årtusinder siden jeg har haft det. Det eneste der kendetegner kemi i mine øre er Luke og hans faste plads. Men det kommer som en overraskelse at han ikke allerede sidder klar på sin "faste plads" når kl er to minutter i til vi skal møde. Jeg kunne tage risikoen og drille ham lidt og tage hans plads i dag, men vil helst ikke have endnu en gøre rent ting på skolen, bare fordi jeg følte mig lidt drillesyg i dag. Så jeg sætter mig ved en plads overfor og Mille sætter sig ved min side.
Når klokken slår 8 strømmer det ind med elever. Jeg kan ikke lade være med at kigge efter en bestemt person. Men den person kommer ikke frem. Kun elever jeg ingen relation til har kommer. Hverken Matt eller Oliver kommer. Vores lector træder ind og skal til at begynde sin undervisning, men pludselig bliver døren sparket op. Jeg lader mit blik lede mod døren. Jeg ser spændt efter hvem der kommer ind. Blue og Oliver træder væltende ind. Jeg sukker og tager min mobil frem.

June Cooper: Hvor bliver du af? Timen starter nu!

Jeg sender beskeden til Luke og slukker mobilen og lægger den i min taske. Blue sætter på den anden plads ved siden af mig. Oliver sætter sig på den Venstre side af Luke's faste plads. Lectoren begynder at tale og jeg prøver ihærdigt at lytte efter, men mine tanker er alle andre steder. Jeg læner mig tættere mod bordet.
"Psst" hvisker jeg mod Oliver. Han sidder og skriver "noter" på sin computer, så han hører slet ikke noget. Jeg river en side ud af mit noteshæfte og krøkker det sammen og tyrer det stille mod Oliver. Han ser forvirret op når papirskuglen rammer. Jeg vinker let og får hans opmærksomhed.
"Hvad?" spørger Oliver en anelse højt, så jeg ser panisk op på læren. Vi blev ikke opdaget. Jeg vender mig mod Oliver igen.
"Hvor er Luke og Matt?" hvisker jeg og laver tegn til deres tomme pladser.
"Problemer med Luke's søster" siger han med et skuldertræk og hvisker ikke engang. Han har ingen respekt for lære. Jeg nikker og vender tilbage til undervisningen. Hvad mon der er sket med Luke's søster?

Har haft travlt med among us så har først udgivet nu....
Er du begyndt på Among us?