Luke Finley
Jeg har set hende. Jeg har ikke kunne lade vær med at spotte hende. Jeg er ikke den eneste som har spottet hende. Hvordan kan man ikke spotte hende? Hun har kort og tæt siddende satin kjole på. Har hun overhovedet en bh på? Det burde være straight up ulovligt det der! Jeg har set mange andre piger med tiltrækkende tøj på, men June skinner helt klart igennem. Er hun en ny person eller sådan noget? Hun har altid noget tøj på hvor hun ser smuk, yndig og nuttet ud. Nu... der ser hun sexet og hot og selvfølgelig og smuk ud. Jeg ved hun ikke taler til mig før, jeg har indrømmet nogle ting for hende, men hvis jeg først åbner en ting op, vil der komme tyve flere spørgsmål, som jeg så skal besvare. Spørgsmål jeg ikke kan besvare uden at fortælle hele sandheden. Hele sandheden er jeg ikke klar til at dele. Jeg ved ikke, om jeg nogensinde kommer til at blive klar. Hun kom ind med et neutralt og smilende blik, som en hver anden June Cooper blik. Nu... det forandret sig. Hun ser anderledes ud. Jeg ved ikke om hun igen har fået for meget at drikke, eller om der er sket noget. Jeg så hende komme ud fra gangen med Oliver bag sig. En af grundene Oliver. Er de venner? Knalder han ikk med hendes veninde Blue? Eller er der noget jeg har overset. Oliver er min bro, jeg burde ikke tænke, det jeg tænker lige nu. Men hvis de lavede noget, hvilket de sikkert ikke har gjort, så er jeg også så ligeglad.
"Hvad har Oliver gjort?" spørger Matt, der nu ser op fra sin telefon for første gang under den her fest. Han har haft en hård fest indtil videre. En pige har hængt sig op ad ham hele aften, men først nu ser han interesseret op.
"Hvad mener du?" spørger jeg og holder mit stenhårde blik på Oliver.
"Hvorfor ser du så på Oliver, som om du har lyst til at slå ham til plukfisk?" Siger Matt som om det er tydeligt hvorfor han spørg.
"Jeg vil ikke slå ham" hvæser jeg ud mellem mine sammenbidte tænder og strammer mit greb i mine knyttede hænder. Kunne han finde på at røre June? Hun er ikke engangs hans type. Oliver er sikkert heller ikke Junes type. June har en type. Det er mig. Ingen andre. Gad vide om det var derfor Oliver stoppede vores næsten kys? Eller Nah han vidste jo ikke engang June var til stede... men den tanke gnaver stadig. Jeg tror simpelhen, jeg er ved at miste min fucking besindelse her.
"Så dine knyttede næver er ikke fordi du gerne vil skyde dem på nogen? De bare knyttede af ren glæde?" spørger Matt med et underholdt blik. Jeg er virkelig hans live sopera for i aften, det kan jeg godt mærke.
"Jeg forstår bare ikke hvorfor June og Oliver kom ud fra gangen sammen. Begge med et grinende smil"
"Så du er jaloux?"
"Gu er jeg ej din idiot" siger jeg og retter straks min ryg af ubehag. Jaloux er ikke engang i mit fucking ordforråd.
"Gees tag den med ro, jeg tager bare pis på dig!" siger Matt og griner underholdt.
"Kan du ikke gå ud og finde en tøs der kan underholde dig i stedet for mig" siger jeg og krydser mine arme. Jeg er meget moden af min alder lige nu... det må man sige.
"Naah jeg har ikke rigtig lyst i aften"
"Er du syg?" spørger jeg og vender min opmærksomhed mod Matt. Han er kræsen med valg af piger, men det betyder ikke at han ikke finder en til hver fest. Han går bare op i hockey lige så meget som mig, så han aldrig har noget seriøst med nogen. Men at han ligefrem ikke har lyst... det er underligt selv for ham. Matt rejser sig pludselig og vender sig om og ser afventende på mig.
"Kom" siger han helt enkelt.
"Hvorfor?"
"Vi spørg straight up Oli hvad han lavede med June. Som voksne mennesker" siger han med et nik med hoved i retningen af Oliver. Jeg istemmer mig enig og følger med ham over. Oliver står og er sygeligt interesseret i at spille bord fodbold mod nogle drenge fra basketholdet.
"Oli" siger jeg koldt, imens han ser fokuseret ned på den lille bold.
"Wut up" siger han fraværende tilbage.
"Hvad har du lavet med June?" spørger jeg lige ud. Jeg gider ikke sådan noget tøsefnidder her. Det skal bare overstås og glemmes alt om min ivrige opmærksomhed til June fucking Cooper.
Oliver stopper brat med at have sit blik fokuseret på bolden og træder væk fra bordfodbold spillet. Han kigger kort på mig og vender sig om.
"Jeg skal lige have en øl" siger han og begynder fraværende at gå. Okay... der er noget der. Jeg ser forvirret på Matt der nikker mod Oli. Hvilket betyder vi følger efter.
"Oli" siger jeg imens vi følger efter ham. Han ignorer os.
"Hvad lavede du med June?" Spørger Matt træt af at lege katten efter musen.
"Intet"
Er det seriøst eneste han har tænkt sig at komme ud med? Idiot.
"Bro spyt nu bare ud med sproget. Luke tror du har haft pikken op i hende eller noget i den stil" siger Matt så snart vi er ude i køkkenet hvor der ingen andre elever end os. Oliver vender sig forvirret om og ser på os begge, som om vi er idioter.
"Øh fuck nej" siger han og ser forvirret på mig.
"Jeg har Blue. Du har June ikke omvendt" siger han som forklaring.
"Hvad lavede i så?" spørger Matt for mig, eftersom tandhjulene i min hjerne drejer på fuld skrue.
"Vi talte som normale mennesker gør nu om dage" siger han med er skulder træk og tager en tår af sin øl.
"Jeg har ikke June" siger jeg som det eneste jeg hænger ved i mine tanker. Har jeg June? Hvad fuck betyder også lige det?
"Har du ik? Hvorfor betyder det så noget at jeg talte med hende? Eller hvis jeg havde kysset hende eller noget i den stil?" spørger Oliver og ser nu udfordrende på mig. Fint jeg ved hvor han vil hen med den her leg. Det er ik sjovt. Hævenen er aldrig sød... er det ikke det man siger?
"Det betyder heller ikke noget, det undrede mig bare" siger jeg tonedødt og ser ligeglad på Oliver. Nu ser de begge på mig som om jeg er den største løgner lige nu. Hvad fuck kender de til June og jeg? Jeg vil bare gerne lave et eller andet med hende. Ik sex det mod mine regler. Mine regler er at jeg ikke må røre en freshman, men det kan godt være det udvides lidt til ikke have direkte sex med dem.
"Du burde faktisk takke mig" siger Oliver tænkende og ser lidt ud i luften. Takke ham? For hvad? At holde June med selvskab? Det kan jeg sgu selv sørge for. Oliver ser pludselig chokeret ud over hans ord og tager sin øl og begynder at gå.
"Hey vent... hvad skal jeg takke dig for?" spørger jeg og tager på hans skulder og vender han om. Han gør ikke modstand, selvom han har styrken til det.
"Jeg lovede ikke at sige det til dig, men fuck det. Jeg kan ikke holde noget stort fra dig" siger han og tvivlsom om han skal afsløre, hvad end han gemmer på. Jeg sender ham et seriøst blik, der viser han har bare åbne munden og sige det.
"Der var en dreng... jeg tror det er Jack fra basket holdet, der lagde an på June.." siger han og ser ubekvemt om bare at tænke på det. Jeg ved ikle hvorfor men mine hænder knytter sig endnu strammere end før. Jeg spænder i min kæbe og venter tålmodigt, fordi jeg kan mærke der kommer mere.
"June afviste ham, men det virkede ikke rigtig til at han forstod betydning af fucking nej. Så indtil hun havde sagt nej utallige gange så... gav hun ham en lussing..."
Hun sagde nej. Er drengen idiot? Ved han ikke at det er 2020 og hashtag Me2 og alt det? Vi lever i en verden, hvor at gøre noget mod en piges vilje er så meget 1800 tallet og ikke 2020. Jeg ser hårdt på Oliver. Okay jeg er måske sur. Eller vred. Jeg kunne virkelig godt smadre Jake, men jeg skal nok ikke gøre det i den her tilstand. I denne vredes tilstand. Jeg nikker kort og vender mig straks om, men kommer så i tanke om noget og vender mig mod Oliver igen.
"Hvorfor skulle du holde det hemmeligt?" spørger jeg forvirret og irriteret. Siden hvornår tænkte han at holde sådan noget hemmeligt. Ikke at han formåede at holde det hemmeligt i særlig lang tid.
YOU ARE READING
Iced Out
RomanceDen smukke perfekte kunstskøjteløber June Cooper har hele sit liv, haft drømmen om at komme på Briar University. Hendes største håb er at en dag udleve drømmen om at blive professionel skøjteløber. Hun får A i alle sine fag undtagen i fransk, fordi...