Iced Out

32. MICHELLE FINLEY

Luke Finley

"Bro kør hurtigere" siger jeg og ser lidt panisk rundt i bilen.
"Ro på, jeg kan ikke køre hurtigere, end hvad jeg allerede gør" siger Matt og har stadig sit blik fuldkommen rettet mod vejen.
"Jeg ved godt, du er nervøs for Michelle, men det er jeg også, og vi kan ikke gøre andet end at køre i det tempo vi kører i nu"
"Undskyld" siger jeg og tager en dyb indånding.
"Jeg vil bare gerne have det her overstået" siger jeg og lader mit hoved læne sig op ad ryglænet. Jeg lukker mine øjne, men kan ikke holde min uro i krop væk. Jeg mærker hvordan bilen pludselig sætter farten op på et splitsekund. Jeg holder forsigtigt fast i døren og ser forvirret hen på Matt. Han ser koncentreret på vejen. Hvem er nu panisk?

Min tålmodighed er ved at være opbrugt, indtil jeg ser skiltet, hvor der står New York City. Mit blik bliver hurtigt taget over af de høje tårne, der tårner sig over os. Jeg har slået adressen op på min telefon og der står at vi vil ankomme om 2 min.
"Drej ned her" siger jeg og nikker mod 23th street. Matt nikker og drejer skarpt. Jeg hader politistationer. Især i byen. Politibetjente her er bare mere strenge og grove. I min optik er alle politibetjente bare nogle idioter. Deres job er at fange "the bad guys", men jeg ikke oplevet andet end at de tager de forkerte, for forkerte grunde.
Matt stopper bilen, og inden bilen når helt at slukke tager jeg min sikkerhedssele af og åbner bildøren. Matt skridt er lige bag mig. Jeg skubber døren op til indgangen til receptionen. Eller om man overhovedet kan kalde det en reception. Mere en politibetjent der er spærret inde i et pleksiglas og sidder og drikker kaffe og spiser donuts. Ja der er rigtig klasse over det. Jeg går med lange skridt mod manden, til jeg kommer tæt nok på, til at se at manden sover. Enhver kunne slippe ud fra den her politistation, med en mand, der snorksover. Hvis jeg kender Michelle ret, har hun sikkert allerede prøvet. Jeg ser hjælpeløst mod Matt. Han ruller øjne og banker hårdt på glasset, som for betjenten til at vågne. Han ser søvndrukken op på os, med lidt glasur på skægget. Matt nikker kort til ham og siger ikke et ord.

"Vi er her for at betale Michelle Finley's kaution og få hende ud herfra" siger jeg koldt og ser med afsky på manden, der slikker sig om munden. Hvor klam har man lov at være? Han ser op på mig og glor. Han glor. Intet  andet. Ingen følelser. Sidder og glor med et neutralt blik. Jeg ser forvirret om på Matt, der stadig har holdt sig stille. Ingen af os er den snaksaglige type. Det er nok derfor vi svinger så godt sammen, som vi gør. Efter nogle sekunder hvor betjenten bare stirre tager han, hans lille bælte walkie-talkie op.

"Kan en hente Michelle Finley ud?" spørger han ind og ser op på os imens.
"Skal vi også tage drengen med?" spørger en stemme fra walkie-talkien. Betjenten ser op på os. Inden han når at sige noget, åbner jeg munden.
"Hvilken dreng?"
"Ham, hun blev anholdt sammen med" siger betjenten med et monotont blik. Jeg spænder i min kæbe og skærer mine tænder, inden jeg flipper.
"Glem ham, bare Michelle. Ham drengen må du gerne beholde, og prøv at se om du ikke kan lade ham blive derinde" siger jeg og smider mit kreditkort på bordet og vender mig om ser rasende på Matt. Matt står som en forstenet som et bræt. Jeg sætter mig ned på en bænk i venteværelset. Matt sætter sig forbavset ned ved siden af mig.
"Har...øhm, Michelle en kæreste? eller har hun sådan forhold til drenge?" spørger Matt og ser forvirret på mig.
"Nej, det har hun bestemt ikke, og hvis hun har så stopper det nu" siger jeg og for en vred mine. Jeg knytter min ene hånd.
"Rolig" siger Matt med et smil og giver mig et klap på ryggen.
"Jeg er helt rolig" mumler jeg ud mellem tænderne.
"Mmmm hmm, sig det til dine knyttede næver" siger en genkendelig stemme. Jeg vender mig om og for straks øje på Michelle. Hendes røde hår er uglet og ligner ikke en der befinder sig i sit rette element. En betjent står stadig og holder i hendes håndjern, der om hendes håndled. Jeg sukker og sender et tegn til betjenten, om at han godt kan låse op.
Jeg går hen og henter mit kreditkort og vender mig skarpt tilbage mod Michelle, der nu har sat sig ved siden af Matt.