June Cooper
"Jeg tror ærligt bare ikke på silikonebryster. Det kan jo umuligt være sundt for ens krop at have silikone inde under ens hud!" siger Mille dramatisk og ligner en der skal til kaste hendes plastik bakke, fyldt med mad, ud over det hele.
"Hmm" når jeg lige at tænke, inden Mille fortsætter.
"Ja, man får større bryster, men har de ikke set, hvor galt det er gået for mange? Fordi det har jeg! Der hvor jeg kommer fra havde vi det her hæslige program, der hedder mit plastik mareridt" siger hun og referere til hendes hjemland Danmark. Hun taler aldrig om Danmark, men nogle gange er man ikke i tvivl om hun ikke er herfra. For eksempel, har jeg stadig vildt svært ved at udtale hendes navn korrekt. Hun har udtalt det for mig mange gange, hvordan man siger det på hendes sprog, men jeg er tabt bag en vogn. Det ligger bare ikke godt i min mund. Hun synes bare det er sjovt, at ingen kan finde ud af at udtale det. Hendes brødre har været heldige, de har begge nogle navne der er lette at udtale på engelsk.
"De tænker nok bare mere på det positive end det negative" siger jeg og tager en smoothie op på min bakke og snupper derefter en salat op på min bakke.
"Ja eller så har de så meget silikone i kroppen, at de ikke kan tænke andet end dumt" siger hun frustreret og snupper en cola op på hendes bakke ved siden af hendes kæmpe stykke lasagne. Jeg lider hver evige eneste dag, når jeg skal se på alt den lækre mad Mille fodre i sig. Imens jeg skal se ned på mine triste salater. I det mindste har kantinen peppet salaten lidt op i dag. De har tilsat granatæblekerner. Mums.
Tænk at det er mit højdepunkt. Der sker virkelig ikke så meget til tider i mit liv. Det er helt vildt.
Vi går over med vores bakker og sætter os, der hvor Milles... øhm jeg ved stadig ikke, om de er kærester eller ej. Men i hvert fald sætter vi os hos Garret og hans ven, jeg ikke ved hvad hedder. Har aldrig delt et ord med ham.
Så snart Mille slår røven i sædet bliver hun overfaldet med et kys på hendes kind. Jeg skynder mig for at se ned i min salat for ikke at kaste op ud over min mad.
"Garret, nu stiller jeg dig et spørgsmål og du skal være helt ærlig, eller jeg sparker dig lige der hvor det gør ondt" siger Mille og truer ham med en skinnende knytnæve. Garret ser en smule skræmt over på mig, for at se om jeg har nogen ide om, hvad der skal komme ud af hendes mund om 2 sekunder.
"Okay" svarer han usikkert og prøver med et smil, men Mille er allerede langt inde i sine tanker.
"Synes du silikonebryster er hotte?" spørger hun og krydser sine arme. Oh nej. Garret ligner straks en der er ved at få sin mad galt i halsen. Jeg tror helst, jeg vil holde mig anonym i den her samtale, så jeg koncentrerer mig om at spise min salat. Det her er endnu en af Milles daglige diskussionsemner, hvor jeg vælger at holde mig fuldkommen anonym.
"Jeg synes de er okay, altså jeg kan nok ikke se så stor forskel på bryster med eller uden silikone" siger han og trækker usikkert på sine skuldre. Oh boy. Forkert svar.
"Ouff total forkert svar Big G" siger en stemme bag mig. Jeg vender mig om og ser Oliver med en arm om Blue. Er de sammen nu? Fordi jeg kan snart ikke finde rundt i hvem der "på ingen måde er sammen" og dem der "casually" sammen. Matt dukker op ved hans side, efterfulgt af Alex og Luke, der virker til at være inden i en meget spændende samtale. De taler videre uden at lægge mærke til at Matt og Oliver står med to chokerede udtryk.
"Hvad? Hvorfor er det et forkert svar?" spørger han og ser forvirret rundt på bordet.
"Du kan ikke se, hvordan det er et forkert svar?" spørger Mille og ligner lidt en, som er ved at springe. Alex sætter sig ved siden af mig, mens Luke ser tvivlende ned på pladsen, der er ledig på min anden side. Jeg siger ikke noget, men tager en bid af min salat og håber lidt den akavede situation forsvinder ud af det blå.
"Okay, så spørg vi de andre" siger Mille med et bestemt blik og ser på Oliver, Matt, Alex og Luke.
"Hvad er jeres holdning til silikone bryster?" spørger hun med et løftet bryn.
"Ægte boobs all the Way" siger Oliver og holder et Peace tegn op i luften. Jeg får øjenkontakt med Blue, som straks begynder at få blussende kinder.
"Matt?" spørger Mille og går videre til den næste i rækken.
"Jeg kan godt forstå dem der nok vil have det, fordi det for dem til at få det bedre med dem selv, men jeg synes ikke man skal få silikonebryster, bare fordi man vil gøre det modsatte køn tilfredse, det skal være et individuelt valg" siger han med et skuldertræk og åbner hans drikkedunk og begynder casual at spise hans mad, som om han ikke lige har fået en hver piges hjerte i det her rum til at briste. Mille ser drømmende på Matt og rømmer sig og skifter sin opmærksomhed hen på Alex., men siger ikke noget. Jeg ser forvirret mellem dem.
"Hvad er din holdning?" spørger jeg Alex og sørger for der ikke bliver akavet stilhed. Han ser på mig og ser tvivlende ned på sin mad.
"Jeg er ligeglad, så længe pigen er tilfreds med sin egen krop, så jeg har lidt den samme holdning som Matt. Jeg er nok mest til den ægte vare" siger han og ser kun på en person, når de ord forlader hans mund. Mille og Alex får en intens øjenkontakt kørende. Jeg ser hen på Garret der ser forvirret mellem dem. Han lægger en arm om Milles skuldre og trækker hende tæt ind til ham. Mille ryster på sit hovedet og vågner op. Hun skubber Garrets arm af hende og ser hen mod Luke.
"Hvad er din holdning til alt det her?" spørger Mille med et udspekuleret smil og sender mig et blink. Jeg har stadig ikke fortalt hende om, hvordan vi ikke er på talefod lige nu. Det bliver vi heller ikke lige i forløbet. Luke ser forvirret op fra sin mad og ser hen på mig.
"Jeg vil helst ikke ind i den her diskussion" siger Luke og ser væk fra mig.
"Det er ikke nogen diskussion, men en form for meningsmåling" siger Mille og trækker hans opmærksomhed tilbage.
"Fint. Jeg foretrækker the real deal, hvem gør ikke det?" Siger han med et skuldertræk. Han ser hen på mig, men jeg skynder mig at se et andet sted hen. The real deal. Han siger det sikkert bare fordi de andre gør. Han gider ikke være lige så stort et fjols som Garret.
"Ej okay, hvis jeg vidste det var et trick spørgsmål, så havde jeg da ikke svaret det" siger Garret og løfter sine hænder op i luften. Han ser undskyldende på Mille, men Mille ignorerer det. Hun har for travlt med at lege spion af en slags. Hun ser på mig og derefter hen på Luke. Jeg tror hun ser på Luke. Jeg tør slet ikke at se i den retning. Den retning Luke sidder. Selvom han sidder lige ved siden af mig.
"June" hvisker en irriterende stemme. Jeg nægter at dreje mit hovedet og se ham i øjnene.
"Undskyld" hvisker han igen. Jeg drejer mit hovedet mod ham for første gang og går mod min indre vilje. Han ser lige frem og kigger ikke på mig. Jeg synker og ser ligefrem og møder Milles øjne. Hun løfter et bryn af mig. Jeg ryster stille på mit hovedet og fokusere videre på min salat."Det var ikke et trickspørgsmål din båtnakke, du svarede, hvad din første tanke var og det er helt fint" siger Mille og smiler overdrevet til Garret. Hun rejser sig brat og ser afventende på mig. Jeg skynder mig at rejse mig i takt med hende uden at se Luke på noget tidspunkt i øjnene. Et undskyld er ikke altid nok. Jeg burde alligevel ikke bruge min tid med ham mere. Han distrahere mig. Efter han er kommet ind i billedet, har jeg ikke engang kunne lave en triple axel. Det er mit trade mark. Han er bare blevet bedre og bedre til hockey. Han kan multitaske. Jeg kan ikke, derfor skal jeg slutte det. Hvad det end var. Vi har kun kysset et par gange. Det er jo ingenting. Intet. Det er derfor, jeg ikke skal se ham i øjnene. Han vil se det og jeg vil fortryde mit valg.
"Utroligt! Hvordan kan man være sådan et stort røvhul?" spørger Mille og går med raske skridt. Jeg lunter halvt for at kunne følge med.
"Garret? Ja det kan man vel godt sige" siger jeg og tænker over, hvad hun nogensinde har set i den dreng. Han er ikke lige den mest charmerende type.
"Ikke Garret, Alex selvfølgelig" siger Mille og ruller sine øjne, som det er mig der er langt ude. Jeg ser forvirret på hende. Hun er sur på Alex? Det giver ikke mening. Garret sagde det forkerte og Alex sagde det rigtige. Hvad har han dog gjort? Jeg tør ikke engang at spørge, selvom jeg er ved at dø af nysgerrighed.On time... yesyes I am genius! Jeg er ved at blive træt af virtuel undervisning, det kunne jeg forestille mig at alle andre også er... Det er noget lort og jeg vil gerne bare tilbage i skole og have normal hver dag.! BUM! og hey god nytår alle sammen! Selvom vi ikke er kommet særlig godt ind i det nye år...
Hvis du har et nytårsforsæt, hvad er så dit nytårsforsæt? Mit er jeg vil skære ned til en kød dag om ugen og en fiskedag:) lad os se hvor længe det holder.
YOU ARE READING
Iced Out
RomanceDen smukke perfekte kunstskøjteløber June Cooper har hele sit liv, haft drømmen om at komme på Briar University. Hendes største håb er at en dag udleve drømmen om at blive professionel skøjteløber. Hun får A i alle sine fag undtagen i fransk, fordi...