Den smukke perfekte kunstskøjteløber June Cooper har hele sit liv, haft drømmen om at komme på Briar University. Hendes største håb er at en dag udleve drømmen om at blive professionel skøjteløber. Hun får A i alle sine fag undtagen i fransk, fordi...
Le français c'est de la merde! Og det er det eneste nyttige jeg kommer til at bruge fransk til. Den sætning er meget nyttig, hvis jeg bliver sur på min fransk lære. Gad vide om hende jeg kommer til at skal have nu er lige så idio- øhm så uforståelig irriterende. Ja hvis man ikke har bemærket så har jeg ikke den store kærlighed til fransk. Jeg kan godt forstå at der næsten ingen freshmans er på mit fransk hold. Det næsten alle sammen sophmores og nogle seniors. Ja det er noget myrebæ. Det er et fag der bare skal overståes. Jeg sætter mig på en plads bagerst for at være sikker på læren ikke vælger mig til at svare på et eller andet fransk. Det er jo det jeg siger, det er volapyk jo, man forstår det ikke. Den eneste måde man kan lære fransk, så det lyder godt, er hvis man bor der i et par år! Jeg tager min bog op, som jeg er blevet givet til det her fag. Hvordan kan det være at de fransk bøger altid indeholder små historier om venner der går på et lycée (gymnasie). Typisk. Hvordan kan det være jeg er en af de eneste der er freshman på det her hold? Ja man vælger typisk at have fransk overstået senere hen, men jeg vil have det overstået nu. Som i det her år skal gå hurtigt. Folk begynder langsomt at komme ind i lokalet. Jeg synes ikke rigtig nogle af ansigterne ser bekendte ud. På nær et indtil videre. Lily Green. Tror jeg det var det hun hed... jeg husker ærligt ikke meget fra den aften. Hun smiler til mig og sætter sig ved siden af mig. "Bonjour" siger hun og smiler. "Hej" svarer jeg tilbage. Jeg nægter virkelig at vise mine dårlige evner til fransk. "Jeg elsker virkelig det her fag" siger Lily med et beroligende smil. Jeg ser forvirret på hende. "Hvorfor dog det?" udbryder jeg nærmest som om hun lige har fortalt mig hun er datter af Hitler. Lily griner lidt af mit udtryk, formoder jeg. "Selvfølgelig ikke pga af selve sproget eller faget, nej bare vent til du ser hvilke hottie der går på det her hold" siger hun og ser spændt rundt i lokalet. Jeg kigger rundt i lokalet. Hun er faktisk ret. Alle de drenge der er i lokalet er faktisk ret kønne, men jeg er ikke interesseret. Jeg lægger aldrig rigtig mærke til om folk er kønne eller ej, det betyder ikke så meget for mig. Dog kan jeg godt indrømme at det er nogle hotties der går her. Døren åbner igen og vores læreinde træder ind. Hun har et venligt smil og er iført total hippie tøj. Hun kigger rundt i lokalet og sætter sin taske. "Bonjour ma class" siger hun energisk. "Je m'appelle Amélie et je suis un professeur" siger hun åbner hendes arme, som om hun var med i et teaterstykke. Det er i det mindste bedre end min gamle lære. Hun skal lige til tale videre på fransk, men bliver afbrudt af døren der åbner igen. En mørk rødhåret dreng træder ind. Luke Finley. Vores læreinde kigger hen på Luke der har pjusket hår. To sekunder efter kommer der en pige bag ham. Hun har også uldet hår. Hendes tøj sidder skævt. Man skulle virkelig være idi- dum hvis man ikke ved hvad der har forgået der. Alle ved jo at han er en manwhore, så det kommer vel ikke som nogen overraskelse. Det bare irriterende at han har to af de samme fag som mig. Urgh. Han klør sig lidt i nakken og ser rundt i lokalet efter en ledig plads. Please ikke sig jeg har taget "hans plads" endnu en gang. Jeg orker ikke endnu en diskussion. Vores læreinde ser surt Luke. Hmm jeg fornemmer hun ikke er en ishockey fan af Luke Finley.
"Luke Finley... tu es en retard!" (Du er for sent på den) snapper hun surt. Som om jeg forstod noget af det der. Luke ser på hendes med interreseret blik. "Et je m'en fous" (og jeg er ligeglad) svarer han tilbage. Så han kan tale fransk. Hvorfor kommer det ikke som en overraskelse? Lærerinden ser irriteret på ham også dernæst ned på hans bukser. "Sæt dig ned og lyn dine bukser, Tivoli er åben" svarer hun nu ikke på fransk Thank god... Luke ser ned på sine bukser og lyner dem og ser på ingen måde pinlig berørt over det. Han går ned bagerst i lokalet. Åh nej. Pigen følger bag ham. Han vender sig kort om og hvisker et eller andet i hendes øre, som får hende til at gå den anden retning end ham. Urgh han er virkelig et røvhul. Ja jeg brugte lige et dumt bandeord på ham, men i det mindste var det kun inde i mit hoved. Han vender sit blik på mig, der er en blanding af forvirring og et tilfreds blik. Han smiler lummert og går hen til den ledige plads der ved min anden side. Fedt. Så fedt Luke Finley. "Bonjour mademoiselle" siger han med hans latterlige god accent. Blærerøv. "Bare stop" hvisker jeg til ham, hvilket for ham til at grine. "Jeg gætter på du ikke er nogen stor fan af fransk?" siger han med et grin. Jeg gider faktisk ikke engang svare ham, jeg må nøjes med rulle øjne. "Åååh kom nuuu June, så slemt er det heller ikke" siger han drillende og er langt fra at hviske lige nu. "Luke et June! Écoutez s'il vous plaît!" Afbryder vores læreinde. "Jeg sagde ikke noget, det ham der snakker ikke mig!" forsvarer jeg hurtigt mig selv. Men selvfølgelig ignorer vores læreinde det. Typisk. Jeg vender mit ansigt mod ham. "Klap karry eller vi ender til eftersidning!" hvisker jeg mod Luke.
"June! Jeg troede du sagde det var ham der snakkede til dig?!" spørger vores læreinde der nu er helt tæt på. Oh poop. "Jeg ville bare sørge for han ik-" "Ikke flere undskyldninger i har begge eftersidning" siger vores læreinde og går op til tavlen igen. Mig og fransk lærer vi svinger bare ikke. Jeg sender et dræberblik i Luke's retning. Det kostede mig lige min tid på isen. Urgh. Det ved Luke endda også. Idiot. Han træning ligger først senere. Jeg vidste ikke engang det var muligt at få eftersidning på College. Jeg ser ligefrem imens tiden snegler sig igennem. Hun taler og taler og jeg får bare intet ud af det. Jeg ser på Lily der savler over... jeg følger hendes blik. Ahh. Of course... Luke. Jeg ruller øjne. Jeg ser på Luke der ser op på vores læreinde der taler. Lægger han ikke mærke til at halvdelen af det kvindelige folk glor på ham? Så hot er han da heller ikke. Okay jeg behøver ikke at lyve i mine tanker. Han er en lille smule hot... kun mikro hot. Jeg nær studere hans ansigt for at se hver en detalje alle andre ser. Luke vender langsomt sit ansigt mod mig. "Kan du lide hvad du ser partner?" spørger han koldt og bevæger sig tættere på. Partner? "Partner?" "Hørte du ikke hvad hun sagde? Vi er partnere til opgaven" "Hvilken opgave?" "Hahaah June jeg tænkte ikke du var sådan en der ikke lyttede efter i timen" "Jeg hader fransk" "Du mener "je déteste français"" fortæller han med hans alt for gode accent. Hvorfor er han også lige sygt god til det sprog jeg hader?! Og det jeg er skod til. "Har hun valgt det, eller har du?" Spørger jeg ser på Luke med sammenknebne øjne. "Hende! Tror du jeg gider at være sammen med dig? En freshman der intet kan på fransk" siger han ligeud. Jeg må indrømme den ramte lidt dybt. Han har ikke engang hørt mig sige et eneste ord. "Je parle un français! Et tu es un... øhhhhh... un merde?" Siger jeg prøvende på fransk, med en total dårlig accent. Hvorfor var det også lige jeg besluttede mig for at åbne min mund på fransk foran den tåbe? Luke griner en smule, men prøver stærkt at holde tilbage for at flække af grin. Han virker heller ikke som typen der bare dør af grin i offentligheden. Jeg giver ham et dask på armen. "Skal vi rykke til biblioteket?" spørger Luke med flirtende udtryk. Jeg sukker lidt. "Jeg ved ikke om jeg føler mig mere tryk med bekendte vidner omkring" siger jeg og krydser mine arme. Han ser bare på mig med en blanding af fuck dig blik og haha meget sjovt. "Vi kan da godt tage en tur på pedellens skab hvis det lyder bedre?" spørger han og rejser sig. Jeg ser chokeret på ham. Alle ved at pedellens skab er der hvor man laver the... i ved... dirty stuff. "Så biblioteket bliver det" siger han og begynder at gå og regner med jeg følger efter... hvilket jeg også gør.
Jeg kan godt glemme alt om at tale fransk nogensinde igen foran Luke! Han må altså have noget fransk familie eller noget, fordi der er ingen der taler SÅ godt fransk af natur, uden man er vokset op med det omkring en. Vores par opgave gik ud på vi skulle have en dialog på fransk. Dog er det nu Luke der styre det meste af samtalen, jeg har heller ikke et så stort ordforråd. Luke virker heller ikke som typen der taler afsindig meget, så det er vildt at høre ham tale så meget på fransk. Når timen endelig slutter skilles vores veje endelig, selvom jeg skal glo på hans fjæs til slut på dagen i en hel time.
Praise the lord!
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Undskyld jeg først udgiver nu, men har bare haft så afsindig travlt og har først fået mulighed for at tjekke det igennem nuuu, men her det! Gæt hvem der på vej til Berlin? Og skal holde min første uge af officiel sommerferie?!?! Miiiiiig!
