Iced Out

17. JOMFRU

June Cooper

Jeg troede aldrig den her dag vil komme til en ende... den er så lang, så jeg får spadser bevægelser af at tænke på den. Efter min så kaldte "eftersidning" kom jeg for sent til min hold træning på isen, så jeg blev nødt til at vente på ishockey holdet er færdig med deres træning, og at skulle se på grimme Luke Finley skøjte rundt på isen som lynet Mac Queen... det er lige til at falde i søvn af. Ik nok med jeg er ved at dø af kedsomhed, så er jeg også frustreret om den her fransk opgave vi har fået for... Meningen med opgaven var vi skulle lave det med vores partner, men jeg tænkte at, hvis jeg nu skyndte mig at få den lavet færdig selv, så behøver jeg ikke at samarbejde med Luke og Wupti easy peacy lemon squueshy så er den opgave klaret. Problemet lægger bare lidt på, at jeg er skod til fransk, hvis man nu ikke ved det, så jeg bliver nødt til at have Luke's hjælp. Det er vigtigt nu når han rent faktisk kan finde ud af det fag.
Der er ikke andet får, end at vente ude foran ishockey holdets omklædnings rum, får jeg kan spørge om han vil lave resten af opgaven. Jeg føler der skal nogle store hundeøjne til hvis jeg overhovedet skal have en chance for succes.
Jeg ser flere drenge strømme ud af omklædningen, men ingen af dem er Luke eller nogle af the hotholes, Oliver Davenport og Matt Wells. Jeg siger jer... min tålmodighed er ved at blive brugt på at stå her ude og spilde min tid på isen. Jeg har bare i det hel taget spildt min sindsyg lange dag på nonsens.
Burde jeg gå ind? Hvad hvis der er sket noget? Ej. Jeg går ikke ind. Hvad hvis nu de er nøgne der inde?! Nej jeg må vente her. Men... jeg gider heller ikke vente hele dagen. Jeg blive nødt til at gå ind.
Jeg går med langsomme skridt ind. Jeg åbner døren og overvejer kort bare at droppe det her... fordi helt ærligt hvad har jeg gang i? Jeg når kun at åbne døren lidt på klem, før jeg hører nogle stemmer der indefra. Bekymrede stemmer.
"Bro jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre... hun er overalt i mine tanker og jeg kan ikke sove en gang uden at t-"
Okay de her stemmer lyder bekendte. Er det Oliver?
"Vent stop lige taler vi om Blue?"
Jep det er Luke.
"Ja hvem ellers?" spørger Oliver dramatisk. Jeg åbner døren lidt mere så jeg kan komme tættere på og se hvad der tager dem så lang tid. De står alle sammen med kun et håndklæde om deres liv og bar overkrop. Gees er han ikke nået længere? Har jeg serisøt stået og ventet på han kan tøsefnidre med han venner?

"Siden hvornår har du ligefrem fået følel-"
"Du kan lige vove på at færdiggøre den sætning Wells" afbryder Oliver og peger truende Matt der straks tager sine hænder op i forsvar.

"Okay så du tænker på Blue hele tiden... det betyder vel bare du savner at være bollevenner med hende" tilføjer Luke med et skuldertræk. Typisk Luke... for ham kan det umuligt være at Oliver har fået følelser.

"Jeg tror ikke det er det... jeg tror der er en der ved at få føøølelseer" driller Matt og griner sin dybe latter.
"Hold din kæft Matt! hvorfor taler vi ikke om prince charming derovre" udbryder Oliver og peger mod Luke. Luke ser forvirret op på Oliver.
"Mig?" spørger han forvirret og ser på Oliver der har sit drillende smil på læberne.
"Ja du jagter June Cooper som en kærlighedssyg hund" siger Oliver og laver en grimasse af en hund. Vent... nævnte Oliver mit navn? hvad har jeg med noget at gøre?
"Lad vær med at køre den her over på mig, vi taler om dig nu" svarer Luke irriteret og kaster sin t-shirt i hovedet på Oliver.
"Nej nu når vi er ved det, jeg så dig forlade med Cooper til festen...og du kom ikke hjem før dagen efter" tilføjer Matt med underholdt smil og giver Luke en blid lammer på skulderen.

"Og?" spørger Luke med et løftet øjenbryn.

"Ja det vil jeg spørge dig om... var du sammen med hende?" spørger Matt med vrikkende øjenbryn.