Iced Out

12. DIN TEKNIK STINKER

Luke Finley

"Sebastian. Slip. Hende" hvæser jeg og giver Sebastian en fucking chance for at slippe hende. Hun har jo for fandme sagt, at han skulle lade hende være i fred. Hvad fuck er det så, han ikke forstår? Det var hendes skræmte blik, der skøjtede hen på alle folk i huset, der fik mig til at gå til action.

Sebastian ser surt hen i min retning. Han ved, at jeg er stædig. Han ved, at jeg er hold kaptajn og kan snildt smide ham af holdet, hvis jeg ville. Vores træner kan i forvejen ikke fordrage ham. Så snart jeg så ham spille beer pong, vidste jeg, at han var for fuld og ikke skulle lægge an på nogen piger, og især ikke June.

"DUude, du cockblocker mig" siger han med en irriteret tone.

"Hun er for fuld, og du det ved du også godt din båtnakke" siger jeg og sådan lyst til at slå ham. Tænk, han overhovedet troede på, at han kunne komme i seng med June? Hva fuck? Kan han slet ikke se, at hun ser skræmt ud og, at hun er alt for fuld til at kunne tage rigtige beslutninger.

"Fint, men hey så skal du da ikke lægge an på hende" siger han og løfter en pegefinger af mig. Jeg troede han kendte mig bedre, til at vide at jeg ikke lægger an på freshmans... og især ikke fulde freshmans.

"Jeg følger hende hjem, intet andet" siger jeg sender ham et overbevisende blik, som får hans røv væk her fra. Langt væk og videre til en anden pige. Jeg vender mit blik tilbage til en June der har et fjoget smil på læberne. Oh My. Hun er virkelig fuld. Hun rejser sig, men hun har jo for helvedet ikke nogen balance, så hun snubler. Jeg skynder mig at gribe hende, inden hun falder på jorden med hoved først. Hun ser chokeret på mig, men det bliver hurtigt skiftet til et fnis. Af hvad? Hun fniser, som om hun var en 16 årig teenager igen. Jeg sukker og ser ned på hende med et træt blik. Hun er helt blæst.
"Lad os se at få dig hjem" siger jeg og støtter hende i retningen af døren, indtil hun stopper brat op. Jeg ser forvirret på hende. Hun lader sine hænder lægge på min brystkasse. Oh shit. Jeg for et chok i min krop. Hendes kolde og elegante hænder på min brystkasse.
"Jeg vil ikke hjeeem" piber hun som nu en 3 årig pige. Siden hvornår er jeg gået med til at babysitte en 18 årig?
"Jeg lovede Mille at følges med hende" siger hun og ser fortvivlet rundt i lokalet. Mille? Jeg ser rundt i lokalet. June ser ikke ud til at spotte hende, men det gør jeg, takket hver min højde. Hun står ovre i et hjørne og kysser Garret. Selvfølgelig.
"Jeg tror hun fuldt beskæftiget resten af natten" siger jeg med et smil, som hun godt forstår min hentydning. Jeg for hende endelig skubbet ud af huset. Det er godt jeg ikke har drukket så meget, så jeg kan køre hende hjem. Hun begynder at slænger mod fortovet og begynder at gå mod campus.
"Hvad laver du?" Spørger jeg og ser undrende på hende. Hendes lange smalle ben valser rundt, som om hun er på et skib. Det ser sgu lidt sjovt ud.
Hun vender sig om fortvivlet.
"Hjem?" Siger hun med en undren.
"Min bil er derovre"
"Og?"
"Ja, så det betyder du skal valse der over og ikke den vej"
"Jeg skal ikke ind i din bil" siger hun og krydser sine arme surt.
"June... hop nu bare ind i bilen uden brok"
"Brok? Brok?! Det er ikke brok, det kaldes ytringsfrihed, som er en menneskeret!" Siger hun irriteret.
"Hvis du ikke hopper hen, så bærer jeg dig ind" siger jeg truende.
"Nej!"
"Jov"
"Nej"
"Jo"
"Ne-"
Mere når pigebarnet ikke at sige, før jeg løfter hende op i en brudestilling. Jeg går med lange skridt mod min bil.
"Du er en meget stadig person Matt West"
"Wtf kaldte du mig lige Matt West? Det er min bro, ik mig"
"Oh Upsi, troede det var det du hed" siger hun med et djævlsk smil. Haha meget sjovt. Hun leger med mig. At hun kalder mig Matt West... Well det er der aldrig nogen der har gjort, alle ved hvem jeg er! De kender mit navn. Alle kender Matt og alle kender mig og de ved hvem der er hvem! De ved jeg for fanden ikke hedder Matt West, men Luke Finley!

Jeg sætter June ind på forsædet og spænder hendes sele, som om hun var et lille barn, der ikke kunne selv. Jeg går rundt om min Jeep og ind på førersædet.
Jeg spænder selv min sele og hører pludselig en fnisen fra min højre side. Jeg vender mit blik mod en fnisende June Cooper.