Iced Out

26. ISHOCKEY GIVER GUNS

Luke Finley

Det går op for mig at det nok er en fucking dårlig ide. Det går op for mig når jeg ser hendes søskendes blik, når June siger at hun har talt med hendes forældre og at det er okay, at jeg kommer og holder thanksgiving med dem. Drengen jeg har talt med før, ser underholdt ud og hendes søster jeg tror, jeg har set før. Måske var det hende der var med hende første skole dag. Hun ser først forvirret på os og derefter hviner hun dramatisk over situation. Jeg gætter på at June ikke så tit har drenge med hjem til thanksgiving. Eller nogen for den sags skyld.
Vi for sat vores bagage om bag i bilen. June sætter sig på forsædet ved siden af hendes søster som kører bilen. Jeg sætter mig om bag i ved siden af hendes bror, som jeg har mødt før... virtuelt. Jeg kan ikke undgå, at se at han ser underholdt på mig, over at jeg har det så akavet over vores sidste møde. Det var ikke mig, der talte til ham der. Nej det var en helt anden side af mig. En som Oliver havde puttet forkerte tanker i. Tanker der gjorde sådan så jeg troede at hendes bror Jonas og June var kærester... hvilket for dem, nok er den mest fucked up tanke. Men til mit forsvar så ligner de ikke hinanden særlig meget. Han har kuld sort hår og June og hendes søster Gill har helt blondt hår.
Der er ikke meget plads i den her bil. Jeg sidder bag Gill og jeg prøver ihærdigt ikke at presse mine knæ lige op i hendes ryg.
"Jeg har lige talt med mor, hun er helt oppe og ringe over at du har en dreng med hjem" siger Gill imens hun starter bilen og kører ud af parkerings pladsen. June rømmer sig og bevæger sig af ubehag og jeg prøver at holde mit smil inde. Min tanke var korrekt. Hun har aldrig haft en dreng med hjemme til thanskgiving.
"Så hvor lang tid har i været sammen?" spørger Gill imens hun ser koncentreret på vejen. Jeg ser forvirret på June gennem bakspejlet. Hun ser lige så chokeret ud som mig.
"Vi er ikke sammen!" siger June frustreret og drejer sit hovedet forvirret mod Gill, der smiler selvtilfreds.

"Joe sagde i havde kysset og eller noget i den stil" siger Gill med et grinende smil. Både June og jeg ser forvirret hen på Jonas. June drejer hele hendes krop mod Jonas.
"Hvad? du kender Gill, hun tvinger en til at sige sandheden indtil man spilder sandheden" siger han og løfter sine hænder i forsvar.
"Århh" stønner June irriteret og ser ligefrem.
"Men vi er ikke sammen" siger June og krydser sine arme over kors. Gill drejer skarpt bilen, hvilket for June til at vælte helt mod spejlet. June sender hende et dræberblik der har Max power på. Jeg ved ikke hvad det er med mig. Enden er hun anderledes ellers så er det mig. Jeg ser ikke på hende, på samme med som før. Hun er... jeg kan ikke beskrive det. Men det kys vi delte har siddet i mine tanker. Mine hænder på hendes krop... har siddet i mine tanker. Det er på en måde lidt pinligt. Så pinligt at jeg ikke engang ville dele det med Matt i morges, da han spurgte ind til vores kys. Jeg ville ikke dele noget. Alle dem der var til den fest ved det. Hvilket er noget pis. Nu ved alle at jeg er begyndt at sjuske lidt på mine regler, hvilket ikke var meningen. Jeg har allerede mærket det, flere freshman piger har set sulten på mig, som om jeg var et eller andet stykke frisk kød de gerne vil have tænderne i. Hvis folk hørte at jeg nu er på vej hjem til en freshman for at holde thanskgiving, så ville mit ry virkelig være ødelagt. Mit ry om ikke at være sammen med den samme pige og ikke en freshman, men for at være ærlig så tror jeg ikke June har nogle intensioner i at dele det til nogen... ikke på grund af mig, men også på grund af hende selv. Der er mange piger på Briar, der tror bare fordi vi en har været sammen eller kysset, så er jeg deres ejendel, hvilket langt fra er rigtigt. Men deres fantasi kan gå ud over June. Det vil ikke jeg ikke have.
Jeg er glad for hun spurgte mig, men også lidt bange for hun nu troede vi var på vej et eller andet sted hen, hvilket vi overhovedet ikke er. Jeg har bare en attraktion til hende, det samme med hende.

Jeg har altid elsket thanskgiving, da min mor levede. Hun gjorde thanksgiving til noget dejligt. Hun elskede det højere end jul. Hun fik både mig og min søster til at elske det, men min far har aldrig været fan af thanksgiving. Da min mor døde, døde thanskgiving for mig. Min sidste thanskgiving var med min mor og min far har prøvet at spørge om vi skulle holde det, men både jeg og Michelle min søster vidste godt det aldrig ville blive det samme.