Den smukke perfekte kunstskøjteløber June Cooper har hele sit liv, haft drømmen om at komme på Briar University. Hendes største håb er at en dag udleve drømmen om at blive professionel skøjteløber. Hun får A i alle sine fag undtagen i fransk, fordi...
Han har været væk hele dagen. Okay ikke hele dagen, men han har ikke været i skole. "Nej, June" "Du skal træde hurtigere fra! Ellers kommer du ikke derop" siger min træner, der er ved at blive træt af mig i dag. Jeg kan ikke ramme min tripple axel i dag... Jeg kan altid lave den til perfektion. I dag er det en anden sag. Jeg tager en dyb indånding og drejer om og laver en sprial og fokusere på isen og min krop. Det skal ikke være i mit hovedet, men i min krop. Det er hvordan det skal føles før jeg gør det perfekt. Jeg lukker mine øjne og forstiller mig jeg er alene. Helt alene. Det plejer at hjælpe. Ingen forventninger omkring mig. Men det eneste der dukker op er et par valnøddebrune øjne og ildrødt hår. Jeg bider sammen i mine tænder og åbner mine øjne og drejer rundt og laver min tripple Axel. Den første drejning går, anden fint tredje fint, men landingen skrider. Skøjten lander ikke på 90 grader, men 30 grader for skråt. Pis. Jeg glider på røven. Jeg ser rundt på de andre der ser på mig med en blanding af chok og selvtilfredshed, men deres blikke betyder ikke noget. Det gør vores træners. Hendes blik er stenhårdt. Hun ser kort på mig og vender dig mod en anden elev. "Anna drej skarpere på din dobbelt spiral" Fedt. Ignoreret. Jeg sukker og skal til rejse mig indtil en dør smækker. Jeg ser mod døren. Et bekendt ansigt kommer til syne. Matt. Kun Matt. Han har også været væk. En skuffelse breder sig inden i mig, som jeg straks prøver at skubbe væk. Matt nikker kort til mig og vender sig til sin side. En høj fyr jeg aldrig har set før, står ved hans side. Mørkt hår. Mørke øjne. Køn. Det er han. Han ligner en model. Jeg ser på holdet, der alle har deres blikke mod ham. "Sweet Jesus" siger Karoline og ser sulten på ham. "Er han ny?" spørger Stella fra holdet og skjuler slet ikke sin tiltrækning til ham. Jeg tror jeg er den eneste herinde der kan holde mine kvindehormoner inde i den hal. Selv træner Kathrine kan ikke lade være med at tage et kig på ham. "Vi tager en vandpause" rømmer Kathrine og går om bag i træner omklædningen. Jeg ser på de andre, der alle står forstenet og glor på drengen vi intet kender til. Jeg kan konstatere at han er ny. Men han ligner ikke en freshman. Jeg ruller øjne og skøjter hen mod min taske. Tager vand flasken og ser på imens den nye dreng bliver overfaldet af liderlige kunstskøjteløbere, imens Matt langsom bliver skubbet væk. Matt griner og ser mig. Han kommer hen til mig og stiller sig ved min side og ser det samme syn som mig. "Piger kan virkelig være monstre" "Mmmmhmm" istemmer jeg mig enig. Vi står og ser på det gyselige scenarie der sker foran os. "Han ligner en der ville ønske han aldrig trådte herind" "Jeg tror han ville ønske han ikke trådte ind på College. Hele Briar har set efter ham siden han trådte ud af sin bil" siger Matt og ryster målløst på hovedet. "Hvad hedder han?" spørger jeg og ser uinteresseret på ham. Han er sådan lidt for perfekt til mig. Jeg kan godt lide der er noget lidt kandet som gør en speciel. "Alex" Jeg vender mig brat om og møder Luke's øjne. Han ser direkte ind i mig. Jeg er overvældet over hans pludselige opdukken, så jeg står og glor uden at kunne sige et eneste ord. Til min overraskelse lægger han en arm over min skuldre og drejer vores blikke tilbage mod de svævende flok piger vrimler om Alex. "Drengen skal vist hellere til at vænne sig til det der. Det var mig freshman år" siger Luke og lyder en smule lettet. "Blærerøv" hoster Matt ud og griner. "Tro mig, der er intet at blære sig med om det, det er et mareridt" siger han og trækker mig lidt tættere på. Alex spotter Matt og Luke og får maset sig mod os. Han kommer forpustet hen til os. Han sætter sig på bænken ved siden af os. "Jamen tak for hjælpen derovre" siger Alex ironisk og hentyder til Matt. Matt trækker på skuldrene og tager sine hænder op i forsvar. "Jeg gør mig ikke i kamp med piger" siger han simpelt, som om det er forklaring nok. Uden jeg har opdaget det har Luke's hånd sneget sig ned på min hofte. Hans greb er mere fast og bestemt om mig. Hvorfor? Godt spørgsmål. Har nemlig ingen ide. Luke's blik er skarpt på Alex', hvis blik ser undrende på mig. "Har jeg set dig før?" spørger Alex ud af det blå og ser på mig. Jeg ser forvirret på ham. Af Wut? Ser jeg genkendelig ud for ham? What. Jeg har aldrig set ham før i mit liv. "Øhhh-" jeg når kort at tøve før Matt griner. "Dude, nu er du advaret, men hvis det er en eller anden dårlig score replik, så glem det... hun er taget" Okay, dobbelt forvirring? Hvad taler Matt om? Taget? Af hvem? Jeg ser ned ad min krop, hvor Luke's hånd stadig er på min hofte. Jeg tager fat i hans hånd og smider den af. Er han jaloux? Fordi han opfører jeg barnligt. Jeg træder ud på isen igen, da pausen er færdig. Jeg giver ingen af de drenge et blik. Den der "macho" kamp eller hvad de nu har gang i, kan de godt stoppe nu. Det er ikke noget, jeg skal være en del af. Jeg skøjter hen til Kathrine der ser med et tænkende blik på mig. Inden hun skal nå at tænke for meget, så tager jeg beslutningen. "Ju-" jeg drejer rundt, tager benet op bagfra, holder fast. Laver tre drejninger der skal lede op til min tripple Axel. Mine tanker er over hele banen lige nu. De er ikke til at styre. Jeg bider tænderne sammen og sparker op til første drejning i hoppet, andet, og tredje. Jeg gør det præcist lige som før. Når skøjten skal lande, lander den for mange grader for skråt. Ingen logik i mine bevægelser. Jeg falder på røven. Urgh. Igen igen. Jeg sidder stille i fem sekunder. Jeg giver seriøst op på træning i dag. Jeg ligger mig roligt ned på isen. Jeg lukker mine øjne. Pis. Hvorfor kan jeg ikke? Jeg har lavet den mange gange før, hvorfor skal den drille nu. Hvad har ændret sig? Mine tanker? Min koncentration? Jeg ved det ikke, men det går ikke. Jeg kan mærke på isen at nogle skøjter kommer mod mig, men jeg er ligeglad. Lad dem skøjte. Skøjterne stopper op foran mig. Jeg kniber mit ene øje åbent og derefter det andet. Luke ser ned på mig, med et nervøst blik. "Hvad?" spørger jeg neutralt og simpelt. Mine tanker er så tomme lige nu. "Er du okay?" spørger han og står stadig og ser ned på mig. Jeg ser sikkert sygt dum ud, på den måde jeg bare ligger her på isen. "Mmm" mumler jeg og er en smule ulykkelig over mine to mislykkede forsøg på at lave en tripple Axel. Han rækker en hånd ned til mig. Jeg ser træt op på den. Efter ikke at have trænet i ferien, kan jeg mærke alle mine muskler er ømme. Sådan går det når man bliver distraheret. Jeg tager i mod hans hånd og han trækker mig op. Han trækker mig helt tæt ind til sig. Jeg ser lidt rundt. Folk kigger. Jeg synker og ser på Luke, der ser tænkende på mig. Jeg skal til at give slip på hans greb, men han stopper mig og for min opmærksomhed hen mod ham. "I aften. Jeg kan hjælpe dig i aften" siger han kort og giver blidt slip på mig. "Ingen ishockey spillere på banen før om 20 minutter" siger Kathrine og afbryder min trance. "Je- okay" siger jeg tøvende, men Luke hører intet. Han er allerede på vej tilbage mod Matt. Et blik har klistret sig på mig imens. Jeg glider over på blikket. Alex. Den nye høje dreng. Han ser undrende på mig. Hvor er det han mener han har set mig før? Jeg er sten sikker på, jeg aldrig har set ham før.
Efter træning er min krop praktisk talt død. Det værste er at min træning ikke engang er færdig for i dag. Jeg skal mødes med Luke senere når hans træning er færdig og han har fået noget spise selvfølgelig. Min mobil vibrer, så snart jeg træder ud af hallen. Jeg tager den op og ser Milles navn stå på displayet. "Hey" siger hun træt. Gad vide hvad hun har brugt sin dag på, udover at være i skole, siden hun er så træt. "Hey" svarer jeg med den samme trætte tone. Første dag efter ferien er vel altid hård. Især mandage. De er bare skod. Virkelig. Puha. Jeg er ligesom Garfield. Jeg hader også mandage. "Har du spist endnu?" "Nej har du?" spørger jeg og kan mærke min mave rumle. "Nope, skal vi tage på Joes diner? Jeg kunne godt fråde en burger lige nu" siger Mille og stønner bare ved tanken. Jeg griner ind i røret og ser rundt om der nogle omkring mig. "Fint, der vel sikkert noget salat eller noget jeg kan spise" "Ja der skal nok være noget kanin mad til dig, bare rolig" siger Mille, og jeg kan mærke, hvordan hun sikkert ruller for sygt øjne af mig. "Okay ses der om 10?" "Yes" svarer Mille og lægger på.
❄️ ❄️ ❄️
"Jeg har lige set en mega sexy guy i en Netflix serie!" Det er det første Mille siger til mig, når jeg træder ind i Joes diner. Jeg ser hen på hende der sidder alene i en bås. Hvordan vidste hun egentlig at jeg kom ind på lige akkurat det tidspunkt? Lidt underligt. Jeg sætter mig overfor hende. "Hvad hedder den?" spørger jeg og lyner min frakke af. "Deadly Class, jeg ser den udelukkende på grund af den hotte fyr" siger hun og ser ud til stadig at drømme om ham. "Apropos hotte fyre, der er startet en ny dreng på Briar, vores årgang" siger jeg og vrikker med brynene. Mille fryser halvt i sin bevægelse. "Er han hot?" spørger hun og ser en smule interesseret. "Det er bare ærgerligt at du har Garret" siger jeg og trækker på skuldrene. Hun ser på mig med vrængende næse. "Ja og du har Luke" "Jeg har ikke Luke" siger jeg bestemt. "Gu har du så" "Hvem har mig?" Mille og jeg vender os panisk mod Luke, der står med Matt og den nye dreng, Alex. Jeg ser tilbage på Mille. Hun ser ligeså chokeret ud som mig. Streg det. Hun ser bange ud. Hun synker, imens hun på samme tid synker langsomt ned i sit sæde. "Mille"
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Well Well wellll! Er jeg ikke dygtigt? Jeg huskede at udgive! Haahah. Jeg håber folk ikke har virtuel undervisning eller noget i den stil lige nu. Jeg har ikke været hjemme endnu, men mange af de andre klasser fra min årgang er sendt hjem på grund af corona.... så det er nederen. En af mine veninder har lige fået konstateret corona i dag, så det er en rigtig lorte dag for hende...
Er du eller kender der er blevet smittet med corona?
