Iced Out

36. ULÆKKER PROTEIN DRIK

Luke Finley

"Dude du ligner en der har spist en lort til morgenmad,"
Jeg ser hen på Oliver, der egentlig selv ligner en lort. Fuck ham. Jeg ligner ikke en der har spist en lort. Jeg ligner altid en gud. Det var overhovedet ikke selvglad sagt.
"Lige over," siger jeg træt og ser ned på min morgenmad. Jeg har på ingen måde lyst til det lige nu. Morgenmad er også bare overvuderet. Min krop er ikke klar og vågen nok til at stikke noget mad ned i min mave endnu. Nej bare nej.
"Årh hold din kæft," siger han og åbner køleskabet og stikker det hurtigt ud igen, når han har fundet en af hans små frugt yoghurter. Han snupper en ske fra skuffen og ser på mig, mens han æder sin yoghurt. Jeg gider ikke at indrømme det, men hans små sukkerfyldte frugtyoughurter smager fandens godt. Jeg har bare haft for travlt med at drille ham med dem, så jeg har ikke selv sagt, at jeg faktisk elsker dem.
"Du smasker," siger jeg og tager en skefuld af mine ceerious i munden. Oliver rækker fuck og smasker endnu højere.
"Havde dig og June det hyggeligt i går?" spørger Oliver med vrikkende bryn og smasker videre. Min krop stivner straks ved at høre hendes navn. June.
"Ja, du kom meget tidligt hjem," siger Matt, der nu stået op og nået hele vejen til køkkenet. Vi kommer alle sammen for sent i dag. Det er helt sikkert. Jeg synker min mad og svarer ikke. Jeg klør mig selv i nakken og kan godt mærke at de står i spænding og venter på at høre om der er sket noget i går. De tænker sexuelt. Der skete intet. Det havde jeg heller ikke i tankerne. Men jeg skal snart have noget på den dumme. Nu når June ikke er en mulighed.

Der skete andre ting i går. Jeg var et røvhul, det var hvad jeg var. Jeg mindede for meget om en person, jeg virkelig ikke vil mindes om. Min far. Da jeg så Junes sårede blik, genkendte jeg min søster i hende. Min søster ville gerne være kunstskøjteløber, men gav op undervejs. Det var vores far der trænede hende, hvilket ikke gav nogen som helst mening. Han har ikke en skid forstand på den slags. Men det var ham der lærte hende at skøjte. Indtil den dag hun smadret sit knæ på det. Så sluttede Michelle's drøm om at blive lige som hendes mor. Michelle kunne ikke klare vores fars hårde måde at undervise på. Jeg blev vant til den. Jeg tog den til mig. Det sås i går. Jeg tog hans måde at lære på, alt for bogstavligt til mig. I går var jeg min far og June var Michelle. Jeg har lyst til at undskylde, men jeg ved ærligt ikke hvor meget det hjælper. Jeg prikkede til en af hendes mest ømme punkter. Hendes angst. Det er ikke lige noget man kommer over, ved hjælp af en sølle undskyldning.
"Luke?" spørger Matt pludselig og vækker mig fra mine tanker.
Jeg ser hen på Matt, der ser bekymret på mig. Jeg rejser mig fra min stol og går over og hælder min mad ud. Jeg føler ikke rigtig for at spise i dag.
"Jeg fik prøvet en ny stilling i går," siger Oliver og skifter emne. Matt ser en sidste gang på mig og skifter derefter fokus hen på Oli. Han har fattet, jeg ikke er så meget for at tale om det. Fordi det er jeg virkelig ikke. Sådan min mund er lukket.
"Virkelig? Hvilken en?" spørger Matt og hiver en af hans ulækre protein drikke ud af køleskabet. Oliver tænker drømmene tilbage på hans sikkert vilde aften. Jeg ved at den var vild. Vores vægge er meget tynde. Desværre. Jeg ville til tider virkelig ønske de ikke var... fordi woah. Det er et mareridt.
Jeg knipser ham lige ud fra øret, så han vågner op fra sit dagdrømmeri.
"Hey hey, I dont Kiss and tell" siger han med et udspekuleret smil. Matt ser over på mig, jeg ser hen på Oliver. Nogle gange er jeg lidt i tvivl om Oliver ikke skulle have gået et klasse trin om i de små klasser. Det store spørgsmål er også, hvordan er den dreng kommet ind på Briar? Ja han har fået hockey stipendium, men lidt gode karakterer skal man have, ellers går den ikke med et godt smil og nogle funklende øjne.
"Dude, det har du lige gjort," siger Matt og åbner for sin proteindrikken med et forvirret blik. Den stinker. Selv jeg kan lugte det fra den her afstand. Pyha. Den lugter værre end en død rotte. Ikke at jeg nogensinde har haft fornøjelsen af lugte til en død rotte... men jeg forestiller mig at den lugter som Matts proteindrik. De har ikke engang en eller anden lækker smag, men smager bare af hans pulver. Jeg prøvede en gang selv at smage, bare for at se om det ville være noget for mig. Det var det bestemt ikke.
"Åh" siger Oliver og tænker tilbage i samtalen. Jeg ser hen på Matt. Vi sender hinanden et blik og ryster på hovederne.
"Ja, det må du nok sige," siger Matt med et grin. Oliver ruller øjne og giver ham et spark, men har ikke lange nok ben til at ramme ham, fra den afstand han sidder. Jeg hopper ned fra min stol og vender om.
"Eow hvor smutter du hen askepot?" spørger Matt og ligner en der skal til at kaste hans ulækre protein væske udover mig. For en sikkerheds skyld går jeg et ekstra skridt bagud.
"Skole, har I ikke tænkt jer at møde op i dag?" spørger jeg og samler en kasket op der lægger på køkkenbordet og putter den på. Matt og Oliver ser på hinanden og vrænger næse.
"Jeg har historie og jeg vil helst ikke have det nu," siger Oliver og gaber. Han rejser sig og går forbi mig og mod stuen. Jeg vender mig om og ser Oliver dumpe sig ned i sofaen. Dum ide. Jeg ryster på mit hovedet og vender mig mod Matt. Han ser tvivlende på mig og derefter hen på Oliver.