Iced Out

1. OPTAGELSESBREVET

"MOOOOR! JEG HAR FÅET ET BREV FRA BRIAR UNIVERSITY!" råber jeg da jeg træder ind i entreen. Jeg kigger ned på den store konvolut fra Briar. Enden er det et lang brev om hvor kede af det de er, fordi der er simpelthen ikke flere pladser ledige osv. Eller også så er det et langt brev hvor der hvor glade de er for at jeg har søgt og de vil med glæde tage mig ind! Jeg håber på det sidste. Hvis jeg kommer ind, kan jeg få nogle af de bedste kunstskøjteløbere trænere i hele U.S.A!

Jeg smider min taske i entreen, og spurter rundt fra rum til rum. Min mor er her ikke, men min søster Gill på 21 er her. Hun er lige kommet hjem fra sit college der ligger en halv time væk. Hun ligger i sofaen og ser den nye serie på netflix: The Society. Hun savler totalt over Harry fra serien, hvilket jeg ikke forstår da han er fuld i største delen af serien. Det er sgu ikke noget af en turn off for mig, men som min søster siger så har jeg alt for høje standarder. Hun mener at flere drenge har prøvet at flirte med på cafeer, skøjtebanen, bussen og mange andre steder, men jeg tror bare det fordi de vil have kontakt til min søster igennem mig. Så de bruger mig til at spørge en masse spørgsmål ind til mig, så de beviser overfor min søster hvor god en kæreste de ville være, nu svinger de jo allerede med hendes søster, så er de mega boyfriendsmaterial. Duh hu.

"SØS! JEG HAR FÅET BREV FRA BRIAR" hviner jeg som en fangirl der skal til Justin Bieber koncert. På nul komma 5 springer Gill op fra sofaen af ren begejstring. Vi hviner begge to nu som to Bieber fans, hvad er det nu man kalder dem... Er det believer?

"Hvad er der I to er så glade for? I ligner to høns der har fået noget galt i halsen!" siger min lillebror, Jonas på 15. Vi kigger begge hen på ham med en ren begejstring. Han kigger forvirret og skræmt på os.
"JEG HAR FÅET SVAR FRA BRIAR!" siger jeg med det største smil på planeten. Han ser stadig forvirret ud.
"Og..... du har ikke åbnet det endnu eller...?" spørger min bror flabet. Typisk Jonas altid de kække kommentarer.... Det sikkert det pigerne synes er attraktivt.... bare ikke mig. Jeg hader fyrer der tror de ejer hele verden og tror de kan fucke med hvem som helst og glemme personen bagefter, men det er jo tosset! Jeg vil have en fyr der behandler mig som om at han ville gøre hvad som helst for mig, fordi han elsker mig..... men det er 2020 og der er ingen prins charming nu til dags. Jeg har alligevel heller ikke tid til en kæreste, det er for meget arbejde. Og desuden kommer min træning og karriere inde for kunstskøjterinde, alt for mig, det er hele min tid værd!

"Nej vi venter på mor og far selvfølgelig!" siger jeg med en stolt tone, over min tålmodighed. Han ruller øjne og lægger sig pladask på sofaen.
"Jeg tror ikke I skal regne med at de kommer lige i forløbet..... fordi sidst jeg så dem, havde de travlt med at æde hinanden ude i bilen" siger Jonas med en kold og ligeglad udtryk. Gill og jeg kigger forfærdet på hinanden. Ew. Jeg elsker mine forældre, men jeg har ikke lyst til at høre om deres ulækre kærlighed liv, der er simpelhen en grænse!
"Ved du hvad? Fuck dem June! Åben det fandens brev inden jeg får ondt i maven af spænding" siger Gill med en rå tone. Hvis man kigger på Gill og jeg er vi to vidt forskellige personer. Gill er udadvendt, venlig, elsker drenge, hader skole, har ingen ide om fremtiden og er den der kommer i ballade.... og så er der mig. Jeg er genert, bestemt, flabet for nogle, har ikke interesse for drenge, elsker skolen, gode karakterer, har en bestemt plan over min fremtid og gør altid hvad mine forældre ber om og hader faget fransk. Bradr.
Så burde jeg følge hendes råd, skal jeg åbne det uden mine forældre eller skal jeg være den gode og perfekte June som venter på sine forældre. Buck it! Jeg åbner det sgu nu! Jeg har ikke tid til at vente på min forældre er færdige med hvad end de har gang i!

Jeg river konvolutten op med et tag. Gill kigger overrasket på mig over min pludselige beslutning. Jeg plejer normalt at tænke ting igennem meget grundigt inden jeg tager en beslutning. Mine hænder ryster af bekymring. Hvad hvis jeg nu ikke er kommet ind? Det er kun de aller bedste kunstskøjteløbere i USA der kommer ind på selveste Briar uni!
Jeg åbner brevet forsigtig og begynder langsomt at læse brevet.