Iced Out

27. FROZEN

June Cooper

Jeg burde ikke være nervøs... vel? Han er jo bare en dreng som er på besøg. Tilfældigvis i en hellig ferie. Nej jeg burde bestemt ikke være nervøs for hvad mine forældre tænker om ham. Han er jo ikke min kæreste. Åh gud tak for det! At han ikke er min kæreste. Så ville det her møde med mine forældre jo betyde noget. Det gør det ikke. Min familie kan lide ham. Det er der ingen tvivl om. Jonas og Luke spiller playstation og de er allerede faldet i god snak om forskellige emner. Faktisk utallige, som jeg intet kender til. Gill tror jeg bare kan lide ham for hans udseende, eller det fact at jeg har en dreng med hjemme. Jeg tror det er det sidste. Hun har udtrykt sig om at han går rundt og bærer på et hot ansigt og krop. Jeg ignorerer stærk den lille smule jalousi, jeg kan mærke, når hun nærmest savler over ham. Jeg burde ikke være jaloux. Hvis Gill kan lide ham, så kan hun bare tage ham. Han er ikke min ejendel. Det virker dog ikke til hun har den intention om at gå efter ham, fordi hun af en eller anden dum grund tror der er noget imellem os. Phf hun har virkelig slået hovedet, hvis hun tror at Luke og jeg nogensinde bliver til noget. Vi har begge tidspresset skemaer og ingen af os vil have en kæreste. Jeg tror ærligt heller ikke nogen af os, der tror på kærlighed. Kærlighed er kun forretnings aftaler mellem forældre. Det var sådan mine forældre mødte hinanden. Gennem deres forældre og tilfældigvis kunne de lide hinanden og bum her er jeg. og den er ikke længere...

"Så du mener at Toronto Maple Leafs er det bedste hold i legaen?" Spørger Luke og ser på Joe som han lige har slået ham.

"Nej bro, det er det eneste hold jeg kender"

"What!? Så du kender ikke til New York Rangers? eller Montreal Canadiens?" spørger Luke forarget og ser på Joe, der ligner et stort spørgsmålstegn. Same Joe, same. Jeg har ingen ide om hvad de plapre om . Det er jo ren volapyk. Luke ser hen på os for at spørge med øjnene om vi kender til, hvad han taler om. Jeg ser forvirret hen på Gill, der ser endnu mere forvirret ud.

"Ej June... du går på Briar som er kendt for ishockey, og du kender ikke engang nogle ishockey hold" siger han og ser anklagende på mig.

"Hvad? Det interesser mig bare ikke. Ligesom du ikke kender nogen kendte kunstskøjteløber" siger jeg og ser på ham med et løftet øjenbryn.

"Øh jeg kender fucking mange kendte kunstskøjteløbere" siger han med et udfordrende smil.

"Fint så nævn mindst en rigtig og ikke fiktion opfundet"

"Jeg kan nævne 5 og meget mere"

"Scenen er din søster" siger jeg hentyder han bare kan begynde.

"Ad ik kald ham din søster!" udbryder Gill med en foragtet grimasse. Okay måske ikke den smarteste at sammenligne Luke med.

"Nancy Kerrigan-" phhff for let. "Tonya Harding-" igen så let, der endda blevet lavet en film om hende. "Tara Lapinski-" okay hvordan kender han hende?. Han har sikkert googlet sig til det på tidspunkt. "Chen Lu" Hmmm. Han er af en eller anden underlig grund klog indenfor emnet. Det er underligt det her. Han tænker og ser tvivlende på mig. HA! Han kan ikke flere. Jeg vidste han ikke kunne flere. Han ser nervøst ned på sine hænder og derefter op på mig. Det ligner næsten han har en mørk sorg gemt bag de øjne der. Han kan åbenbart ikke tåle at tabe.

"Og øhm... Michaela Cohen" siger han med en hæs stemme. Jeg kan ikke lade vær med at se chokeret på ham. Hvordan... Det er det store spørgsmål. Hvordan kender han til hende? Kun rigtig kunstskøjteløber nørder ved hvem hun er. Hun var kendt i en kort periode, men hun var fandens dygtig. En af de bedste der har været. Jeg ser stadig målløst på ham. Gill begynder straks at fnise ved min side.

"Luke.. nu slipper du aldrig af med hende før du gifter dig med hende... du har lige nævnt hendes største idol" siger Gill og smiler over hele ansigtet. Jeg vågner ud af min trance og sender et dræberblik i Gill's retning. Luke vågner også op fra hans lille triste trance og ser forvirret på Gill og derefter på mig.