"Tænk, at om kun små fem måneder bliver du 18 år gammel Jenima."Jeg kan høre min far tale, men egentligt ikke hvad han siger. Jeg koncentrere mig mest om mine to små brødre, Malte på 10, og Sigurd på 8, der sidder og giver vores hund Sitta mad under bordet. Ved siden af mig sidder min søster Helina på 15, og kigger ned i sin mad. Hun hader at høre vores forældre snakke om min 18-års fødselsdag, for kort tid derefter bliver jeg gift, og kronet til dronning. Ærlig talt, tror jeg ikke at hun hader det mere end mig. Det er seriøst det kedeligste emne at snakke om. Desuden, ham jeg skal giftes med, har jeg aldrig mødt, det er jo et arrangeret ægteskab. Det eneste jeg ved om ham er at han hedder Jarles, han elsker at læse, ligesom mig, han er klog og kronprins af et land kaldet Kaminua, deres mening med vores ægteskab er at forene vores lande, for vi står stærkere sammen og bla bla bla. "Jenima, hører du overhovedet efter?"Min mors stemme er kold og fast, ikke det humør hvor man skal lave sjov."Hvad?.. Nårhh, nårhh ja."Min mor nikker anerkendende til mig, og min far snakker videre."Ja, men Jarles kommer i morgen, en budbringer kom her til morgen, og fortalte at han er på vej med båden lige nu, og ville ankomme ved kysten tidligt."Jeg kigger op på min far, og kommer med et meget højlydt svar."Hvad?"Hele min familie kigger op på mig, og stopper med at spise i et sekund, men begynder så igen hurtigt efter."Ja Jenima, jeg fik en kammerpige sendt op til dig, lige efter budbringeren gik, for at give dig besked. Kom hun ikke?"Jeg ryster på hovedet efter hans svar, og min mor overtager ordet og foresætter."Men det er i hvert fald meningen at vi skal komme ud til kysten for at transportere ham her til slottet. Hvor han skal bo indtil jeres bryllupsdag. Og jeg forventer at i alle sammen skal være ved kysten i morgen tidelig, også dig Helina."Vi nikker alle sammen, vi ved at man ikke skulle prøve noget af på vores mor, når hun det humør. Hele familien rejser sig, og går hvert til sit, jeg gætter på at mine brødre går ind i dagligstuen med Sitta. Min mor går formodentligt op på hendes private vaskerum, hvor hun får et langt og varmt bad, og så når hun har været i bad, går hun ned og siger til drengene at de skal i seng. Min far går sikkert rundt på slottet og finder en køn ung hofpige, som han kan forføre, det gør han jo så tit. Min søster, går sikkert ned i laden til en af drengene der arbejder der, hun tror at ingen ved at hun har en elskovs dernede. Nogen gange går jeg bare rundt på slottet, og ser hende gå ned i laden, en dag fulgte jeg efter hende, og kiggede ind af ruden, hvor hun sad topløs og kyssede med en fyr. Jeg har ikke sagt noget til vores forældre, hun fortjener selv at vælge hvem hun vil være sammen med, nogen gange misunder jeg hende for det. Mig selv, jeg går bare op på mit værelse og sidder med en god bog foran min kamin. Jeg plejer at læse om fjerne lande og kultuer, en gang eller to kan jeg finde på at drømme mig langt væk fra dette slot, og dette rige. Selvom jeg elsker Limiunisa og dens historie, er det næsten det samme hver dag.
Jeg sætter mig i min stol ved vinduet der vender mod vest, her sidder jeg hver aften og kigger på solnedgangen, og på skoven bag slottet. Jeg har altid hørt historier om det sted, om at der skulle leve mystiske og farlige væsner, og ingen har overlevet og kunne fortælle om det. Er stedet virkeligt så farligt? Næsten ingen bevæger sig derud, og dem der gør, kommer aldrig tilbage, men betyder det virkeligt at de er døde? Måske er det bare sådan et fantastisk sted at ingen har lyst til at vende tilbage. Hvad ved jeg? Jeg kan ikke vide noget om det sted, om der er mystiske og farlige væsner, eller om der er virkelig fantastisk.Jeg hører at der bliver banket på min dør, jeg vender mit hoved og råber:"Kom ind!"Min kammerpige Louise træder ind og nejer, hvorefter hun siger."Frk. Helina beder om tilladelse til at komme ind til kronprinsessen."Jeg nikker og smiler."Send hende ind. Louise nikker nejer, og går ud til Helina for at sende hende ind. Helina træder ind af døren, og Louise lukker døren bag sig. Helina og jeg kigger på hinanden i få sekunder, hvor jeg registrer at jeg nok skal tilbyde hende at sidde ned.
"Bare sit dig ned."Hun nikker og sætter sig ned i en af mine stole ved kaminen, og siger så derefter."Jenima, du virkede ret overrasket, og ikke på den gode måde da du fik at vide at Jarles kommer i morgen."Jeg trækker på skulderne og svarer."Det bliver bare lidt mærkeligt at skulle se min forlovede får første gang, jeg tænker bare på om jeg vil kunne lide ham. Jeg håber bare at han ikke er ligesom far med hensyn til kvinder. Jeg har ikke lyst til at vide at han går rundt om aftnen med andre kvinder."Helina smiler hurtigt, og siger så."Det kan jo godt være at du kan lide ham, og han er den perfekte mand for dig.""Ja, det kan godt være, men det kan også være en kæmpe torsk."Hun nikker."Men Jemina, du skal huske på at du ikke behøver at lede efter den perfekte, for det er der vel intet der er. Du skulle bare vide hvor svært det er at finde en som kan lide en. Det er meget svære end det ser ud."Jeg kigger hende dybt i øjnene, hun forstår ikke hvordan det er at være tvunget til at skulle giftes til en man ikke engang kender, om så han er sød eller ej. Det var jo det samme med mine forældre, det var også arrangeret, og se hvordan det gik. Næsten hver aften sniger min far sig ud og forfører andre kvinder, højst sandsynligt på grund af at han ikke er tilfreds med min mor. Jeg svarer hende, nok lidt for hårdt."Ja, svært? Jeg ved godt at du ligger nede i stalden og nusser med ham der staldkarlen. Hvad tror du vores forældre siger til at du mister din mødom til en der ikke engang har en ordentlig titel. Tror du at der ikke vil ske ham noget, bare på grund af at du kan lide ham?!"Hun kigger på mig med næsten tårer i øjnene, hvor hun prøver svare mig med rystende stemme."Jenima...""Nej, Helina du skal ikke svare mig,. Bare gå. Og for resten, lad hver med at miste din mødom, du er kun 15." Hun rejser sig op fra stolen, med tårer i øjnene, og går mod min dør, da hun går ud af den, kommer min mor ind. "Jenima, hvad har du gjort ved Helina?" Jeg kigger op på min mor, som står der i sin kåbe hun altid har på når hun har været i bad. "Ikke noget mor, jeg fortalte hende bare sandheden." Hun kigger strengt på mig, og jeg kan mærke at jeg er alt får træt til at have endnu et skænderi. "Og hvad var den sandhed så?" Jeg svarer hende ikke, men kigger bare ned i mine hænder, og mærker en tåre lande på mine sammenfoldede fingrer. "Jenima. Svar mig, du skal ikke ignorere mig nu Jenima. Kig op på mig." Jeg kigger op på hende så hun kan se mit tårefyldte ansigt, og den strenghed der var i hendes ansigt, forsvinder. "Okay, Jenima, læg dig til at sove, du har en lang dag foran dig. Godnat." Lang dag? Sikkert ikke. Bekymrende dag? Helt sikkert.
<><><><><><><><><><><><><><><><><><><><><><>
Hejsa!
Jeg håber i nyder den sidste del af ferien:D
Dagens kapitel er skrevet af og det er første kapitel i bogen Liminusias trone endnu en gang har jeg prøvet at lave et link til bogen, men igen det er lavet på computer, så jeg er ikke sikker på om alle kan komme ind på bogen, men prøv for det er jo en virkelig god bog;) Til info kan i måske blive lidt forvirret når i kommer ind på bogen, fordi dette kapitel i princippet ikke er det første, men det er fordi der er en forhistorie og først derefter kommer dette kapitel:)
Jeg har som "altid" (ignorer det ikke er altid jeg har gjort det) sat et link ind her nedenunder, og det skulle meget gerne kunne få jer ind på bogen, men en læser har skrevet og fortalt at linket ikke virker på hendes iPad (tak fordi du skrev det forresten, det er jeg glad for), så fra nu af indsætter jeg både et link og tagger forfatteren, for så skulle alle kunne være med:)
https://www.wattpad.com/172975244-limiunisas-trone-limiunisas-historie
Hvis I undre jer over hvorfor kapitlet kommer ud en onsdag i stedet for en mandag som altid, så er det fordi jeg ærligt glemte alt om at udgive, fordi der lige var andre uforudsette problemer der poppede op i min hjerne, men de skulle forhåbentlig gerne stoppe med at komme igen!
Vi "ses" på næste mandag:D
Vh _paust_
YOU ARE READING
Første kapitel - skrevet af dig?
RandomHejsa!♥️ I den her bog kan du finde nye bøger at læse. For idéen er, at alle der har lyst til det, de kan få deres første kapitel med i bogen. Så begynd og læs, der er noget for en hver!:) Bogen er desværre afsluttet, så du kan ikke længere få dit...
