Kapitel 1: Grønne øjne
Klokken var halv tolv og solen skinnede. Man kunne høre fuglene kvidre og mærke vindens susen. Jeg var ude at samle prøver til min forskning. Jeg prøver at bevise noget, som ingen har bevist før. Kun historier er blevet fortalt og enkelte har sagt at de så en. Altså virkelig så en...... en skifter. Jeg ved ikke, det lyder vildt. Det med at de har set en. Jeg ville give alt hvad jeg havde for at se en, jeg ville enda give hele mit liv, bare for se en. Jeg begynder at gå op mod nordsiden. Det var der jeg fik flest prøver sidste gang. Da jeg var noget op på en klippe og så ud over skoven, søen og byen. Jeg tænkte på, hvordan det ville være at kunne skifte form, til lige det dyr man har lyst til. At kunne flyve over skyerne, svømme sindssygt hurtigt under vandet, løbe over 100km/t. Det ville være fantastisk.
Nogle minutter senere, var jeg noget hen til nordsiden. Jeg bukkede mig for at samle nogle prøver fra gammel fugleklat, der var stivnet fast på en klippeblok. Jeg kiggede hen over klippefremspringet foran mig og pludselig hørte jeg noget bag mig. Det lød som en kvist der knækkede. Jeg stivnede. Jeg rejste mig lige så stille op og vendte mig om. Glasset med mine prøver, splintrede ved mine fødder. Den reagerede ikke på det. Pumaen. Den stod bare der, fuldstændig ligeglad med glasset der lå itu på klippen. Jeg kunne ikke rører mig. Altså som i, VIRKELIG ikke kunne rører mig. Vi stirrede på hinanden i noget, der føltes som en evighed. Så rørte den på sig. Den komme tættere på. Jeg ville bakke, men jeg kunne ikke, på grund af klippefremspringet. Nu var der kun det splintrede glas i mellem os. Jeg kunne stadig ikke røre mig. Stod bare der og stirrede på den smidige kat og så var der noget, som slog mig. Der var noget ret så specielt ved pumaen. Den havde grønne øjne. Jo det lyder ret normalt at have grønne øjne, men alligevel var der noget anderledes. Noget lidt mere menneskeligt over dem. Jeg tog mig sammen og satte mig lige så stille ned på Så fik den øje på mig og så helt forskrækket ud. Pludselig blev noget skudt hen på det træ, der stod ved siden af mig og ørnen. Det faldt til jorden og jeg bevægede mig lige så stille, hen mod det. Jeg tog den op i hånden. Det var en bedøvelsespil. 'Jeg må væk herfra' tænkte jeg, men på vejen følte jeg mig alligevel lidt skuffet over at skulle forlade noget, jeg har prøvet at finde i så lang tid.
Et stykke inde i skoven stoppede jeg . Jeg havde ikke indset det endnu. Jeg kunne ikke fatte det. Jeg fandt det, som jeg havde ledt efter i snart tre år. En "skifter." Jeg skulle lige til at gå videre, da en hånd lagde sig på min skulder. Jeg stivnede. 'Bare det ikke var en af mændene der var efter pumaen, eller ørnen, eller....."skifteren"' tænkte jeg, i mens jeg langsomt vendte mig om og kiggede op. Der stod en dreng. Omtrent min alder, måske lidt ældre. Han havde helt brunt hår og så var han højere end mig. "Hej. Jeg hedder Chris"
<><><><><><><><><><>
Gutentag!
Jeg håber I får og har haft en god uge:)
Dagens kapitel er skrevet af @@CeliElenora og er fra bogen Skifter som er en sindsygt god og spændende fortælling som jeg synes I burde smutte ind og læse videre på for den fanger en mega meget.
Vi ses i næste uge, fortsæt med at nyde december (der er jo kun tolv dage tilbage før det er juuul!)
Vh _Paust_
YOU ARE READING
Første kapitel - skrevet af dig?
RandomHejsa!♥️ I den her bog kan du finde nye bøger at læse. For idéen er, at alle der har lyst til det, de kan få deres første kapitel med i bogen. Så begynd og læs, der er noget for en hver!:) Bogen er desværre afsluttet, så du kan ikke længere få dit...